2x26 - Indbydelse

KRIMINALFORSORGEN, København

Stævning


De tilsiges hermed at møde til afsoning af dom, hvori De på forhånd er blevet kendt skyldig i husspektakler i form af stort alkoholindtag med dertil følgende sang og dans på bordene. 

 

Dommen skal afsones den 17. april 2010, hvor De skal møde op kl. 20.00 på følgende adresse:
SIGURDSGADE 34, 2200 KØBENHAVN N.

Såfremt De har en partner eller en anden medskyldig, kan denne medbringes til afsoning, hvilket skal meddeles til Fængselsdirektøren eller Justitsministeren hurtigst muligt!


Den sigtede skal selv medbringe kontanter til drikkevarer og drikkepenge til bestikkelse af fængselspersonalet. Pga. finanskrisen kan fængslet kun tilbyde natmad. Denne bliver lavet i køkkener i Statsfængslet ved Sønder Omme og Statsfængslet i Jyderup, så forvent Dem ikke noget gastronomisk eventyr, og spis godt hjemmefra!

Ønsker De dem fri forsyning af alkoholiske væsker, kan dette rekvireres hos fængselspersonalet mod et gebyr på 145 kr.


Følgende regler og love gælder under afsoningen:

§ 33. En indsat skal så vidt muligt have adgang til fællesskab med andre indsatte, derfor har Justitsministeren indkaldt ca. 80 andre fanger til afsoning i fængslet den pågældende dag.”

 

Kapitel 3, § 9.Den dømte skal efter indkaldelse møde til udståelse af fængselsstraf. Hvis den dømte møder frem for sent eller i påvirket tilstand, kan afsoningsinstitutionen afvise at modtage den dømte.”

 

Kapitel 1, § 2.Der vil ikke blive udleveret fangedragter pga. finanskrisen. Den indsatte skal derfor erklære sig indforstået med ikke at kunne få erstatning, hvis tøjet beskadiges.”

 

Kapitel 10, § 61. ”Institutionen har ret til at fotografere og optage fingeraftryk af den indsatte med henblik på senere identifikation. Fx hvis den indsatte er i en sådan forfatning, at promilleniveauet gør det nødvendigt for den pågældende at erindre nattens hændelser vha. fotografier.”

 

Ifølge færdselslovens § 28:  ”må standsning eller parkering ikke ske på et sådant sted, eller på en sådan måde, at der opstår fare eller ulempe for færdslen. Dvs. hold til venstre i baren og husk din vigepligt!”

 

§ 33, stk. 2. ”Fjernlys (langt lys) skal anvendes, når førerens synsvidde under hensyn til køretøjets hastighed ellers er utilstrækkelig til sikker kørsel. Dvs. Damer: Sæt langt lys på, når I har indtaget mere end 5 genstande og vakler op i baren efter den næste drink!”

 

Kapitel 10, § 60, stk. 5. Undersøgelse, der indebærer afklædning, må kun undtagelsesvis foretages og overværes af personer af andet køn end den indsatte. Dette gælder dog ikke for sundhedspersonale. Dvs. alle de tilstedeværende sygeplejersker”

 

Kapitel 11, § 67. ”En indsat kan af institutionens leder eller den, der bemyndiges dertil, ikendes disciplinærstraf ved udeblivelse, undvigelse eller forsøg herpå. Vi ser derfor med strenge øjne på afbud! Skulle det dog alligevel være tilfældet, bedes De kontakte Justitsministeren eller Fængselsdirektøren hurtigst muligt!!!! Dog senest d. 1. april 2010!”

 

Kapitel 14, § 79. ”Løsladelse sker efter endt strafudståelse omkring kl. 4.00 eller i forbindelse med strafafbrydelse eller benådning, fx i tilfælde af ufrivillig afgang af maveindhold gennem mund og næse”.

 

Kapitel 15, § 1.Bestikkelse i form af gaver til Justitsministeren, samt Fængselsdirektøren, er ikke obligatorisk, men der vil blive set med formildende øjne, trods sagens alvorlige karakter.”

Justitsminister

Mette Fuglsang Larsen

Mobil: 51 50 26 89

 

Fængselsdirektør

Julie Pedersen

Mobil: 28 11 40 41

 

4b83c0b759f7123022010.jpg 

 
Panel title

© 2017 2x26

Antal besøg: 2920

Lav en gratis hjemmeside på Freewebsite-service.com

Editing

-0,32752799987793sekunder