3 generationer - Gitte skov

4aa905546e77810092009.jpg

Gitte Skov er født i 1955. Hun er født og opvokset på Mors. Hun forlod fødeøen for at uddanne sig til folkeskolelærer, mødte sin mand, som også er morsingbo og sammen vendte de tilbage til Mors for at bosætte sig midt på øen i landlige omgivelser, med albuerum og "højt til loftet". De har 3 børn. De er senere flyttet til Glyngøre i Salling og nu med udsigt over fjorden til Mors.
Det blev kun til et år i folkeskolen for Gittes vedkommende. Hun har siden arbejdet i specialområdet, 20 år på en specialskole i Thisted for børn med generelle indlæringsvanskeligheder, og efter at have videreuddannet sig til tale/hørepædagog, i voksenregi på Center for Kommunikation og Undervisning i Skive, hvor hun arbejder med voksne hørehæmmede og døve.
Gitte har før hun blev 50 ikke beskæftiget sig ret meget med det kreative, da hun ikke mente at have arvet nogle af moderens kreative gener. Hun har altid elsket sten i alle afskygninger, og hun er aldrig vendt hjem fra en tur til stranden uden at hun har slæbt sten med hjem. Efter stor inspiration og vejledning fra et par bekendte, som arbejdede med sten, begyndte hun selv at forme sten med vinkelsliber, hammer og mejsel. Hun kan specielt godt lide kontrasten mellem den rå ubearbejdede sten og den slebne og formede sten og hun bryder sig ikke om sten der er fuldstændig geometriske og totalt bearbejdede. Hun synes man skal kunne ane den oprindelige og naturlige sten. Gitte kan også godt lide at lave sten, som pirrer fantasien fordi man ikke umiddelbart kan se, hvad de skal forestille. Som noget nyt er hun begyndt at lave skulpturelle sten på sokler. Det er med tiden blevet til mange spændende udtryk og former.
Gitte udtrykker selv den kreative proces således: " Udstyret med vinkelsliber, hammer og mejsel (støvmaske, høreværn og visir) og i en sky af støv, bliver jeg lukket inde i min egen verden sammen med min sten. Det daglige tidstyranni forsvinder og timerne går. Jeg håber folk vil kigge på mine sten og se at de er lavet af en glad amatør, som elsker det hun laver og som til stadighed er i gang med at videreudvikle og afprøve nye teknikker indenfor stenenes verden".

 

4ad9a23b668ac17102009.jpg

 

4adb2b665c9f318102009.jpg

 
Panel title
Antal besøg: 12003

Lav en gratis hjemmeside på Freewebsite-service.com

Editing

-0,60383796691895sekunder