Heidi, Henrik & hunden Hekla - En sygdomshistorie, stof til eftertanke

 

Forud for nedenstående beretning er gået 3 mdr. med ”skrantene” helbred, hvor jeg er blevet sendt rundt mellem egen læge og ”speciale” læger, først da vi nægter at forlade vores egen læges konsultation før jeg er blevet indlagt sker der noget, jeg bliver indlagt på RASK, men magen til arrogante skiderikker skal man lede længe efter, så efter 5 dage, uden nogen reel undersøgelse og behandling, beder jeg om at blive overført til USIL Lund. Og så sker der noget !!!!!!

 

Nedenstående er Heidis beretning i mailform til venner og kollegaer

 

6.marts 2006

 

Hej alle.

Så er jeg lige kommet hjem fra Lund Sygehus. Henrik er blevet indlagt i dag.

Vi ankom i formiddags kl. 9.00, og kl. 16.00 blev han indkvarteret på afdeling "KAVA".

Henrik har hele dagen igennem været meget imponeret af det svenske system. Han er også meget tryg.

Han skal til en CT-scanning i aften, eller i morgen. Det var der ca. en uges ventetid på i Køge, selvom han var indlagt.

Alle vi har mødt har været utrolig venlige og vi skal bare spørge hvis vi er i tvivl om noget.

Da Henrik var kommet ind på KAVA, kørte jeg hjem og sørgede for hundene.

Tilbage på afdelingen igen kl. 19.30.

En utrolig hyggelig afdeling. Og sikke meget personale der er. Henrik og jeg skulle jo se Anna Phil, så vi satte os ned i TV stuen. En ung mandlig sygeplejerske kom ned til os og målte Henriks blodtryk og puls. Det er stadig alt for højt. Hvilepulsen ligger på 125-130.

En anden sygeplejerske kom og forklarede at alt var optaget på afdelingen, og de manglede plads, så hvis Henrik ville flytte ind på patient hotellet, ville det være godt.

Så der blev vi eskorteret hen. Fint hotel, hvor Henrik fik enkeltværelse. Det var luksus. Og maden skulle også være rigtig god der.

Det skal også lige tilføjes at vi måtte betale 300,00 kr. for at blive skrevet ind på skadestuen. Og så skal Henrik betale 80,00 kr. pr. døgn han er indlagt.

I morgen skulle vi gerne være blevet lidt klogere. Håber at der er svar fra Køge på de prøver de har taget.

Jeg vender tilbage når der er mere nyt.

Mange hilsener Heidi

P.S. Hvis I vil i kontakt med Henrik har han sin mobil med sig. Han kan ikke snakke på afdelingen, men I kan jo sende ham en sms, så kan han kontakte jer. Nummeret er : 31149055

 

9. marts 2006

 

Hej alle.

Så er her lidt mere nyt fra Sverige.

Tirsdag blev Henrik CT-scannet. Her kunne der ses en masse dimser som ikke hørte til i "motoren" ( bughulen/brysthulen ). Lægerne mener det er noget lymfom. Han blev så sendt hjem og sove i sin egen seng. Onsdag mødte han så op igen på sin afdeling. Næste skridt var så en biopsi, som skal foregå under røntgen.

Henrik blev så sendt hjem fra Lund i går, på " permission".

Lægen ringede så i dag og fortalte at Henrik skal møde ind på hospitalet i morgen kl. 10.00. Han vil så få foretaget en biopsi af dimserne i løbet af eftermiddagen.

Humøret er stadig nogenlunde i top, men han er noget plaget af den "gravide" mave, som volder lidt vejrtrækningsprolemer.

Mere nyt vil følge i morgen sidst på aftenen eller lørdag formiddag.

 

Mange hilsener Heidi og Henrik

 

11. marts 2006

 

Hej igen.

Så har Henrik været på hospitalet, men er nu hjemme på weekend. Der var for meget "motorolie" på motoren, så han blev i går tappet for 5,7 liter væske ( fra bughulen ). Grundet alt det væske, kunne de ikke lave nogle biopsier på ham.  Så på søndag skal han så møde ind igen på afdeling KUBA stue 3.

Mandag kl. 7.15 er der så afgang med taxa til Malmø hospital ( MAS ). Her skal han have lavet flere biopsier. Herefter skal han bugseres tilbage til Lund i svensk tudekasse liggende. Det bliver helt sikkert en oplevelse på højt fagligt niveau!!!!!!!!!!!!!!!

Lige nu har vi sendt hundene på ferie hos farmor og farfar. Henrik er kommet hjem på weekend fordi han er blevet omskolet til tapperi medarbejder. Så vi sidder nu og formiddags aftapper "motorolie".

Ikke fordi Henrik har så meget erfaring som patient på danske sygehuse, men han synes at fornemme at der her i Sverige bliver lagt op til at patienten deltager mere i egen helbredelse. Forstået på den måde at man kan komme hjem med "tappeanlæg", div. pumpeanlæg o.s.v. Man bliver ikke gjort mere syg end man er. På afdelingerne går man også rundt i eget tøj. Selvfølgelig kan man da også få tøj på sygehuset. Men Henrik føler sig noget mere tilpas i sin egen campinghabit, end i de lækre hospitalsskjorter og erotikdræberne ( underhylerne ).

Da vi sad i modtagelsen på skadestuen, var det sjovt at iagttage hvordan ambulancefolkene og sygeplejerskerne arbejdede side om side. Man kommer ind til et interview inden man ryger videre i systemet. Her er det både ambulancefolk og sygeplejersker som udspørger. På den måde bliver meget passiv tid udnyttet ( og ja, jeg ved godt at I i Roskilde arbejder røven ud af bukserne på ambulancen, men det meste er jo en gang tyndskid jeres tid bliver spildt med ) Henrik bed da også mærke i at der også i den skånske ambulancetjeneste findes andet end jordstrygere. Her var der også voksne mænd. Men når der også i mange tilfælde kører en kvinde på ambulancen, skal der jo en voksen mand til at tage fat!!!!!!

Indtil videre er det kun positive erfaringer Henrik og jeg har haft med det svenske sygehusvæsen. Personalet har en utrolig empati og tid til hver enkelt. Selv lægerne er til at joke med. Og det var ikke just det billede vi fik i Køge. En flok sure røve var nogle af dem vi stiftede bekendtskab med.

I skrivende stund er der nu tappet 300 ml svarende til en blå pripps.

På falderebet vil Henrik gerne tilføje at han aldrig har prøvet før at tabe 5,7 kg på 2 timer. Så nu kan få vejret igen uden de store anstrengelser.

Mere nyt vil følge på mandag eller tirsdag når vi ved mere.

 

Og så lige en tak til Brandvæsenet for blomster og hilsen. Det var pænt af Jer.

 

Mange hilsener Henrik og Heidi

 

P.S . Til dig John C . Dette må gerne hænges på tavlen, hvis du synes.

 

13. marts 2006

 

Hej alle.

Så er jeg lige kommet hjem fra hospitalet. Henrik har fået foretaget 3 biopsier på tyktarmen. Det værste var vist bedøvelsen af maven. Selve biopsierne var ikke så slemme, sagde han. Men det hjalp nok også at jeg sad og holdt i hånd. Vi får så besked inden for ca. en uge.

Hjemtransporten var med ambulance, så vi fik os rigtig en sludder med en af ambulancefolkene, Björn. Han var rigtig hyggelig. Lige nu afventer han så om han kan komme hjem igen. Han har jo stadig dræn i bugen. Men det kan siges at fra i fredags, og så indtil nu er der tappet mere end 11 liter.

Det var så lige sidste nyt.

Flere udførlige detaljer kommer senere i dag.

Hilsen Heidi

 

13. marts 2006 22:13

 

Hej alle.

Så faldt dommen i eftermiddags. Der kom svar fra fra de prøver som blev taget i Køge.

Og de viste hvad vi hele tiden havde frygtet. Lymfom ( Cancer i lymfen ).

Behandlingen er allerede trådt i kraft i det små. Henrik fik en pille som skal beskytte nyrerne.

Når nu lægerne har fået svar på de biopsier de har taget i dag, skal Henrik i gang med kemoterapi.

Lægerne er optimistiske med hensyn til helbredelsen. Han skal nok komme i gang igen inden for de næste måneder.

Selvfølgelig er det ikke sjovt at få sådan en besked, men vi har snart haft en måned hvor vi har tænkt tanken, og forberedt os på det. Så nu skal vi bare videre og have Henrik på højkant igen.

Da vi kom hjem fra hospitalet i dag var der kommet blomster fra BFK ( Henriks kolleger ) Det luner, tak skal I have. Vi må snart have noget retur kommision fra blomster handleren ( som for iøvrigt er den førende deltidsbrandmand i byen ).

 

I skal nok høre nærmere når vi ved mere.

 

Mange hilsener Henrik og Heidi

 

 

14. marts 2006

 

Hej alle.

  er her seneste nyt fra Henrik.

Han er i dag blevet installeret på onkologisk afdeling 87, 4 sal stue 12.

Enmandsstue med eget tv. Det har vi nydt godt af i aften. Vi kunne ligge sammen i sengen ( lidt trangt måske ) og se Jack Bauer i 24 timer. Det gælder jo om at gøre det så hjemmeligt som muligt.

Henrik havde selv regnet med at komme med hjem i dag, men det var lægerne absolut ikke enige i. Han fik "fodlænken" på.

Jeg kom ind på stuen kl. 15.10, og det var noget af en velkomst jeg fik. Hernik lå i sengen og talte med en sygeplejerske. Jeg nåede lige at sætte mig i en stol, så kom 4 pers. i hvide kitler ind af døren. Jeg spurgte Henrik hvad de havde gang i. De skulle tage en knoglemarvsprøve. Tak skal du have, tænkte jeg. Jeg måtte holde i hånd. Og denvar da også nær blevet bidt af. For satan en omgang han blev udsat for. Eller også var det bare værre at sidde magtesløs og kigge på. Hvis ikke han svedte i forvejen, skal jeg sku ellers love for sveden kom frem. Ikke engang hans værste fjende ville han udsætte for den omgang.

Personalet er meget søde på afdelingen. Det er jo en vigtig ting. Det er også kun patienter med cancer i lymfen som er på afdelingen.

Kl. 21.30 var det så tid til jeg skulle hjem igen. Henrik fik så sat en ny pose væske til drop. 4 liter skal han have i drop. Hans nyrer er begyndt at udskille affaldsstoffer, så han skal renses igennem. ( Hvis de så også kunne rense hans tarm igennem, der er meget dårlig luft i dem ) Lægen som skulle suge knoglemarv ud, havde nær fået en fis i næsen. Så jeg synes det var flot af Henrik at han kunne holde på fisen så længe.

I morgen skal han så have lagt en CVK (central vene kateter i halsen ). Det er til kemoen.

Han skal også have foretaget en lumbalpunctur ( en prøve af rygmarvsvæske ). Han skal så også have binyrebarkhormon. Det er ikke så lidt han bliver udsat for. Men vi holder humøret højt. Så længe hans frue kommer og har skinkesalat og nybagte boller med, så går det hele. Det er jo om at fylde på ham så længe han har appetit.

Det var vist hvad der var at skrive lige nu.

 

Henrik har fået telefon på værelset. Så I må meget gerne ringe til ham og sludre lidt. Han kan jo ikke snakke i mobil på afdelingen. I kan ringe mellem 7.00-21.00.

 

Nummeret til hans værelse er : 0046 46 315941

Han er også meget modtagelig for besøg hvis jeres vej skulle falde forbi. Men giv lige et praj i forvejen, så han ikke er taget hjem i mellemtiden. Men han regner selv med at være på afdelingen indtil weekenden, og sikkert også i weekenden.

 

Mange hilsener fra Heidi....Henriks dejlige frue

 

15. marts 2006 23:34

 

Hej alle.

Netop hjemvendt fra Lund får I her de dugfriske nyheder.

Henrik har i dag fået foretaget en lumbalpunctur ( en prøve af rygmarvsvæske ). Og fået lagt en CVK (central vene kateter i halsen ). Det var ikke nær så slemt som knoglemarven i går, sagde han.

Han har i dag fået typebestemt canceren, og det er en type som er ekstrem følsom over for kemo. Det er ret godt for ham. Men han er så startet op i dag med kemo i CVK og i rygmarven. Han får i de første dage en mild kemo, og så på mandag går det for alvor i gang. Han får kun lidt kemo i dag, i morgen og fredag, så kroppen kan vende sig til det, og ikke kollapser. Fra på mandag skal han så have kemo i fem dage, så 14 dage fri, kemo 5 dage og 14 dage fri o.s.v. I alt 6 perioder, som Henrik har forstået. Efter 2 perioder tager de så en prøve for at se hvor meget canceren er blevet påvirket.

Han blev i dag flyttet til afd 88, der vil han være resten af ugen. På mandag er han så tilbage på afd 87 igen. De skulle gøre hovedrent på hans værelse. Men personalet er fulgt med ham. Vi har i dag snakket med Kirsten, hun er dansk sygeplejerske, og har boet i Sverige siden 1978. Hun kunne give et par staldtips, så hun er god nok.

Forhåbentlig skal der ikke tages flere væmmelige prøver i morgen, så der skulle han gerne kunne slappe lidt af.

Men jeg skal love for at der er kommet gang i hans "kisseri" Han har fået vanddrivende, og det har hjulpet gevaldigt. Men der bliver også hældt godt med væske på ham. Hans nyrer skal skylles godt igennem, så affaldsstofferne kan komme væk.

 

Det var alt for nu.

 

Mange hilsener Heidi

 

P.S. Jeg vil lige have lov at rose min mand. Han er stadig røgfri, så der er vist ingen undskyldning længere for Jer med de svinske vaner. Når han kan holde op, så kan alle!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!

 

16. marts 2006

 

Hej alle.

Dagen i dag har været god for Henrik. Lægerne har ikke været onde ved ham!

Han har fået kemo, men kan ikke mærke nogen forskel endnu. Han har fået at vide i dag at den kemokur han skal have gør at han mister håret. Det er jo ikke alle som taber håret, men han vil åbenbart gøre det. Så i weekenden er jeg blevet beordret til at klippe ham med skægtrimmeren. 3 mm over det hele ( altså oven på hovedet ).

Appetitten fejler bestemt ikke noget i disse dage. I dag havde jeg taget smørrebrød med fra arbejdet, men ærgerligt nok var der kun en enkelt som spiste sammen med os. Så vi kunne ikke dupere så mange.

I morgen skal den stå på pariserbøf med hele svineriet.

Vi regner med at Henrik kan komme lidt hjem i weekenden, men det bliver nok kun nogle timer. han får jo hele tiden væske i drop.

Han har også fået godt gang i vandladningen efter han nu får vanddrivende. Men i aften var de da så søde at give ham det vanddrivende kl. 20.30 i stedet for om natten. Så er det jo ikke meget sammenhængende søvn han får når han skal rende på toilettet i tide og utide.

 

Og så lige en orientering. Henriks datter Cajsa, er i dag blevet informeret om hvad der foregår med Henrik. Henriks mor var hjemme og orientere Dorte og Cajsa.

Det er med vilje at Henrik ikke har villet have at Cajsa skulle vide noget før nu. Han ville have en diagnose først. Cajsa blev ked af beskeden, og det har da også berørt Henrik dybt i dag.

 

Slutteligt vil jeg lige sige tak til alle Jer som har skrevet og ringet til os. Det varmer.

 

Mange hilsener Heidi

 

18. marts 2006

 

Hej alle.

Så blev det endelig weekend. Det har også holdt hårdt.

Ruth og Henning er kommet herop i dag med Hekla og Askja. Det var dejligt at se dem igen.

Henrik har så fået lov at komme hjem 3 timer i dag, i morgen og søndag. Så han fik udgang i dag kl. 17.00-20.00. Han skulle rigtig hjem og hilse på sine hunde og have god aftensmad. Men hvad skete der? Internettet var gået ned, så han kunne ikke sidde ned i 5 min af gangen. Noget rigtig lort. Straks skulle den tørres af på mig. Men jeg tror det har været vores udbyder som har gået ned i nogle timer. For nu virker det i hvert fald.

Så det var jo ikke meget han fik snakket med hundene. Men i morgen kommer han så hjem fra 12.00-15.00. Så må han tage revance.

Henrik fortalte at de nær havde taget livet af ham i eftermiddags. han får jo vanddrivende medicin, så på 4 timer tissede han 3,6 liter!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!! Stik den. Han skulle også hilse og sige, at de nætter hvor han har fået vanddrivende til midnat, de har været mere hårde en natten på ambulancen. Så de 52 krydser han var bagud, er vist indhentet igen.

Vi var tilbage på afdelingen kl. 20.00 sharp. Han ventede jo besøg kl. 20.00. Lars smed kiggede forbi. Det var dejligt. Da Lars kørte kunne jeg krybe op i sengen og se film, men jeg skal jo passe på hans kateter i halsen. Men det gik godt. Jeg nåede da også at blunde, og vågnede da sygeplejersken stak hovedet ind. Så måtte jeg hurtigt hoppe ned i min stol igen.

De kunne da også godt tage at installere en dobbeltseng, så jeg også kunne ligge lidt mageligt!!!!!!!!!!!!!!!!

Henrik er stadig ved godt mod. Han har fået lidt fylde tilbage i ansigtet, og en god farve igen. Det er sikkert mirakelmidlet, binyrebarkhormon, der gør det.

Henrik har fået svar på knoglemarv og rygmarvstesten i dag. De viste intet unormalt, så det er bare super.

Nå, men nu er jeg godt nok træt. Jeg vil nyde en dejlig nats søvn, hvor jeg først skal op når det passer mig!

I må alle have en fortsat god weekend.

Mange hilsener Heidi

 

19. marts 2006

 

Hej alle.

Så lakker weekenden mod enden. Jeg har netop afleveret Henrik tilbage til sygehuset.

I går var han hjemme til frokost i 3 timer. Kl. 15.00 skulle han være tilbage igen. Så vi så lidt fjernsyn, og aftensmaden fik vi ude fra byen. Pizza, og de var ikke så tossede.

Efter det overdådige måltid skulle vi slå mave. Så Henrik måtte rykke en balle i sengen, så jeg også kunne være der.

I dag havde han så bedt om udgang fra 18.30 - 21.30.

Jeg bagte en æblekage og så kørte jeg ind til Henrik ved eftermiddagskaffe tid. Morten og Dorte og Umaya og Jasper var kommet på besøg. Han blev også rigtig begavet med blomster fra Peter og Pernille, bøger, blade og så en dvd til låns.

Jeg tror vi bliver kaldt for de hvide perkere nu, for vi invaderede da hele opholdsstuen. Men det har været en rigtig hyggelig eftermiddag. Dejligt for Henrik at få besøg.

Kl. 18.30 kørte vi så hjem og fik dejlig gammeldags oksesteg og pandekager til dessert. Og jeg skal da lige love for at Henrik fik sat noget til livs. Og så kan de ikke forstå at han tager på i vægt. Måske han skulle udfylde et kostskema som han udfylder væskeskema. Så ville de forstå sammenhængen!!!!!!!!!!!!!!!!!!!

Det passede lige at vi kunne se "Kronprinsessen" og så var det retur til afdelingen igen.

I morgen kl. 07.00 bliver han kørt tilbage på sin "egen" stue igen på afd. 87.

Det er også i morgen han starter op med kemo for fuld skrue.

Jeg blev alligevel nødt til at klippe ham i går. Han havde ellers sagt at han ville til frisør, så det blev ordentligt. Og som det før er sket, så får vi os en diskussion når jeg skal klippe ham. Han kom vist til at ligne Robert rundhoved, men det er der jo ikke så meget at gøre ved. Inde på afdelingen syntes de at det var pænt. De er nu flinke!!!!!!!

Så må tiden vise om han får lov at beholde sin korte frisure, eller om den skal være á la Jes Dorph / Lars Hjortshøj.

Det var så lige hvad der er hændt i weekenden.

I må alle have det så bra.

Mange hilsener Heidi

 

20. marts 2006 23:24

 

Hej alle.

Så er Henrik gået i gang med kemoen for alvor.

Det er gået godt i dag. Han har fået kemo i CVK og i rygmarven. han skal have kemoen i rygmarven 12 gange, så det bliver mandag og fredag hver anden uge. De andre dage får han så bare kemoen i kateter. I morgen skal han have indopereret en dims under brysthuden, som han skal have liggende resten af perioden hvor han får kemo. Så skulle han i stedet slippe for CVK i halsen.

Henrik er jo tilbage på sin egen stue igen. Det er dejligt.

Hans "personlige" nurse, Kirsten, havde bagt pandekager til aftenkaffen i dag. Det var lige noget herren kunne bruge. Han har ædeflip for tiden. Men det siger de skyldes binyrebarkhormon. Han er også som en lille hoppebold. Det er ren doping de giver ham. Han danser rundt hele tiden.

Og så skulle han da også lige spille smart. Han sagde til Kirsten at jeg havde spurgt om der ikke var et skilt vi kunne hænge på døren når vi skulle være nøgne sammen. Så skulle den lige tørres af på mig. Men hun kender ham snart. Henrik er ikke så forfærdelig vild med katte, men det er personalet på afdelingen, så Kirsten kom med et fint skilt med to katte på, han kunne hænge på døren. Så var det lige meget, mente Henrik. "Så er du ikke trængende nok" var Kirstens kommentar.

Vi snakker gang på gang om hvor godt der er på afdelingen. Selv jeg føler mig godt tilpas der. Og det er da trods alt en vigtig ting, når vi skal tilbringe så meget tid der.

Det var vist hvad jeg havde at berette for i dag.

 

Mange hilsener Heidi

 

21. marts 2006 23:25

 

Hej alle.

Lidt om dagens begivenheder.

Anden dag med kemo, og det går stadig rigtig godt med Henrik. Han har i dag fået fjernet sit kateter i halsen, og i stedet fået lagt noget andet under huden mellem bryst og kraveben. Det var lidt ømt. Men selve indgrebet var ikke noget at snakke om. En af sygeplejerskerne, Annica, sagde til Henrik at han måtte hive hende i næsen hvis det gjorde ondt. Modig kvinde. De har så også barberet halvdelen af hans bryststål væk. han sagde ellers til sygeplejerskerne at fruen ville have det skulle gøres ordentligt, så de kunne godt rage hele brystet når de nu var i gang, emn det ville de sku ikke. Så han er rigtig pikant nu.

Det store samtaleemne var jo at der var født 2 babyer i ambulance i Roskilde. Henrik fortalte at hans kolleger skulle komme i tv. Men det kunne han sku ikke imponere Annika med. Hun havde selv født 4 børn hjemme, så der måtte han syste op med noget bedre. Han fik skiftet forbinding mens vi så Lorry, og de grinte og spurgte om det var elefanten som var født i ambulancen.

Så de har det da muntert.

Næææh. hvis der var noget de blev imponeret af i dag, så var det da undertegnede dukkede op på afdelingen med en kasse smørrebrød fra DK. Se, det var noget de kunne bruge. De takkede, så de nær havde fået takker i røven.

Henriks blodtryk er også nogenlunde stabilt. Men det satte nærmest alarmen i gang, da jeg i fredags kom hjem fra job, og fortalte at brandfolkene i lufthavnen havde fortalt at Roskilde havde søgt brandfolk ude i byen. Jeg var nærmest fuld af løgn, troede Henrik. Det måtte de have misforstået. Ja, jeg kunne jo kun fortælle hvad jeg havde fået at vide. Brandfolkene mente at det stod meget sløjt til i Roskilde når de skulle søge eksternt. Ja, jeg skal ikke have sagt noget her, jeg tænker kun mit!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!

Nå, men det viste sig jo at stillingen var slået op på beredskabsinfo. Guderne må vide hvorfor!!!

Blodtrykket er nu stabilt igen, trods alt.

Ellers er appetitten stadig rigtig god. Henrik spiser alt der bliver serveret, og lidt til.

Han fik også en halv times udgang fra afdelingen til aften. Vi tog kældergangene over til "centeret". Her kunne vi lige shoppe lidt i kiosken. Så det var godt at han lige kunne komme lidt væk. Han kan ikke vente til det bliver fredag, hvor han kan komme hjem i en hel uge.

I morgen skal der ikke ske en skid, andet end kemo, så hvis nogle af jer skulle få lyst vil han sætte pris på et opkald, tror jeg. Så går tiden da med noget indtil jeg kommer med godteposerne.

 

Det var alt for i dag.

 

Mange hilsener fra Heidi

 

22. marts 2006 23:19

 

Hej alle.

Så er her godt nyt.

Det går rigtig godt med behandlingen indtil videre. Henriks tal ser fine ud.

Han kan næsten ikke vente til det bliver fredag kl. 18.30. Så får han udgang i 9 dage.

Han har jo stadig meget energi, så i dag har "sygegymnasten" været der og givet Henrik en elastik han kan lege med. Han fik også 20 min. på motionscyklen. Det var noget han kunne mærke.

Han har jo snart overarme som håndleddene, og det ligner hans skinneben er blevet en halv meter længere. Det har tæret lidt på hans lårmuskler. Så næste gang han skal ind på hospitalet, lægger hans personlige træner ( sygegymnasten ) et program til ham. Han har jo heller ikke meget andet at lave. Så kan det være at det ender med at der kommer en flot veltrimmet mand på 85 kg. ud i sidste ende!!!!!!!!!!!!!!

Henrik blev også rigtig begavet i dag. Jeg havde en pose guf med til ham fra mine kolleger. Alverdens lækkerier. Det blev han rigtig glad for. Mine kolleger er også meget deltagende og spørger hver dag til ham. I dag havde Birgit f.eks. lavet en dejlig æblekage til ham. Det er den rene medicin.

Jeg er også blevet rigtig gode venner med dem som styrer køkkenet på afdelingen. Hvis det er rigtigt må kun personalet komme i køkkenet, men jeg har fået lov også at bruge det. Det hjalp nok at jeg bestak dem med smørrebrød i går. Jeg kunne så også berolig dem med at jeg selv arbejder i køkken, så  jeg kender godt hygiejne reglerne.

Henrik og jeg fik så i dag biksemad m/ bearnaise, kyllingelår og frikadeller. De to gamle gubber som sad og spiste da vi kom, kiggede noget efter Henriks mad. Han måtte så forklare dem at det var Diner transportable.

Siden sidste mandag hvor Henrik blev flyttet til afd. 87, har det været de samme 2 læger som har gået stuegang hver dag, og følger Henriks behandling. Henrik har jo meget tid at tænke i, og har da også mange spørgsmål til lægerne. men ikke noget problem. Han får med det samme alle de svar han har brug for. Det er han utrolig glad og positiv over. Endnu en fordel ved Sverige.

På fredag når vi skal hjem, skal han have nogle indsprøjtninger med hjem. Det er hvide blodlegemer han skal have. Han skal så selv stikke sig. Jeg er også blevet tilbudt at gøre det. Det må jeg jo så se om jeg kan finde ud af. Han skal have dem i maven eller låret, men er han ikke ordentlig, og det er mig som styrer sprøjten, kan han få den i r....

Jeg er godt nok spændt på hvordan næste uge kommer til at gå. Han sprudler af energi, og kan slet ikke vente med at komme hjem og lave hus, motorcykler, værksted ja selv græsplænen snakker han om at slå. Men det kan han roligt vente med. Der ligger stadig en halv meter sne overalt i haven.

Ellers kan han jo få støvsugeren og en gulvskrubbe!!!

 

Det var så dagens beretning.

 

Mange hilsener Heidi

 

23. marts 2006 23:17

 

Hej alle.

I dag har Henrik haft en lille smule ubehag efter kemoen. Han kunne ikke lige snuppe lugten af chokolade ( og han har flere kg. og ligge på stuen ). Han sagde at det kørte op og ned i halsen, så han måtte hurtigt få åbnet vinduerne. Han fik også smag af Islay Whisky. Og det var ikke godt, skulle han hilse og sige. Så det skal han ikke hjem og have i weekenden. Og han er ellers vild med Islay whisky.

Han skal have kemo igen i aften , er faktisk igang med det nu. I morgen får han så også 2 gange kemo. Starter kl. 6.00 i morgen tidlig. Så det er spændende hvordan han har det i morgen eftermiddag. De skal åbenbart lige have ham ned med nakken inden han skal hjem.

Nå, men bortset fra lidt kvalme i dag så har han det godt. Men eftersom han ikke havde det helt optimalt, så har han ikke fået lavet gymnastik i dag. Men det skal han tidsnok få gjort.

Vi har også fundet ud af hvorfor det er at kræftpatienter lugter. Det er al den dårlige tarmluft de lukker ud. Henrik siger det er efter kemoen at han får ekstrem meget dårlig luft i maven. Det kan jeg kun skrive under på.

Men det bliver nu dejligt at få ham med hjem i morgen. Han har godt nok varslet at han står tidligt op lørdag. Han har i den forløbne uge vågnet meget tidligt om morgenen , så kl. 7.15 har han siddet og trummet ved morgenbordet.

I morgen skal vi på apoteket inden vi kører hjem og have hans indsprøjtninger med. Jeg er spændt på hvor meget vi skal slippe for dem. Men han kan maksimalt komme til at betale 1800,00 skr. om året til medicin. Så han kommer sikkert op på maksimum beløbet allerede i morgen.

Kan I alle have det godt.

 

Mange hilsener Heidi

 

27. marts 2006

 

Hej Alle.

Ja, så er Henrik hjemme igen, og weekenden er gået over stok og sten.

Fredag kørte jeg ind på hospitalet efter arbejde. Vi gik så på apoteket og købte medicin til en uge. 8500,00 skr. var beløbet, men vi slap med 1800,00 skr., og så fik Henrik frikort til resten af året. Frem til 23 marts næste år.

Jeg imponerede endnu engang personalet med smørrebrød og en hjemmebagt frugttærte. Det tog kegler. Henrik havde fået lov at gå kl. 18.30, og det havde han også pointeret kraftigt at han gjorde. Så sygeplejersken kom før planlagt og gav ham kemo. Henrik syntes ikke det gik hurtigt nok, så han speedede selv dryptælleren op. Så da kl. slog halv syv var vi på gled.

Og det var skønt at komme hjem til hundene. Svigerforældrene havde cleanet huset. Det var bare guld værd.

Vi var begge trætte efter en lang dag, så vi gik da også nogenlunde tidligt i seng. Men kl. 1.30 stod Henrik og igen. Så var han udhvilet. Han havde så fred og ro til at sidde og surfe på nettet. Han har jo også været understimuleret hvad det angår. Kl. 6. 00 gik han så i seng igen.

Efter morgenmaden kørte vi ud for at handle. Vi fik Kresten og trine, Jesper og Jeanette på besøg. Vi havde snakket om, at vi bare ville købe pizza til aften. Men Henrik havde mere lyst til lidt flere småretter. Så inden vi fik set os om, havde vi handlet ind til grillet kalvelever, entrecote i tynde skiver og marineret svinemørbrad med alverdens tilbehør. Vores egen middelhavsbuffet. Og det blev da også rigtig lækkert.

Da dagen havde gået med at lave mad, og gå lang tur med hundene, og så selvfølgelig rødvin i passende mængder, så Kunne Henrik ikke mere kl. 21.30. Det havde så også været en lang dag. Når man tænker på han kun har trisset lidt op og ned af gangen på afdelingen.

Søndag havde vi glemt alt om sommertid, så Dorte og Michael tog os midt i morgenmaden. Kvartetten fra Slagelse kørte hjem og Dorte og Michael overtog så i stedet. De var også blevet noget rystede over meldingen om Henriks helbred, så det lettede at se han stadig lignede sig selv.

Da Michael og Dorte lige var kørt, kom mine forældre. Henrik var så lige gået ind for at tage en slapper.

Så mens han sov fik vi andre kaffe med medbragt kage fra Svogerslev. Min mor havde tænkt på Henrik og taget brunsviger med. Og så lige en kasse blandet øl fra Herslev Bryghus. Så nu skal den rigtig have gas.

Og det var så den weekend.

Selvom der har været drøn på, så var Henrik glad for at se lidt andre end mig. Som han selv siger, så har han næsten kun set mig de sidste 3 uger, så det var rart at se nogle andre.

I dag, mandag, har jeg fri, så nu står den på ren afslapning. Henrik har dog lige en del papir arbejde der skal ordnes. Men ellers skal vi ikke så meget.

Som sagt, så er vi nu hjemme den næste uge, så I kan fange Henrik herhjemme nu.

Mange hilsener Heidi

 

30. marts 2006 20:34

 

Hej alle.

Så er her lige lidt mere nyt fra Veberöd.

Her går det ikke så godt.

Jeg måtte ringe på mit arbejde i dag og sige at jeg kom altså ikke med det samme. Så Brian ( min chef ) kunne godt starte på den varme mad.

Henrik har haft hovedpine siden mandag. Og det er blevet værre og værre. Og i nat var det helt slemt.

Det gik ellers nogenlunde i går aftes. Han fik ansigtsmassage, det var så godt at han selv vågnede ved at han snorkede.

Nå, men her til morgen kunne han ikke være nogen steder. Jeg spurgte om jeg ikke skulle køre ham ind på hospitalet. Og jo, det måtte jeg godt. ( Så er den altså gal ).

Vi kørte så ind på afdelingen hvor han hører til, og var der kl. 8.00. Men der kom først læger kl. 9.00. Så vi satte os ind i dagligstuen og fik en kop the. Og alle sygeplejerskerne kom på stribe og spurgte hvordan han havde det. " Det går ikke bra, jeg har ondt i hovedet", kunne Henrik fortælle. Nårhhhhh, sagde de alle. Det var ikke godt. Så hvis ikke der var nok medlidenhed fra min side, så fik han det da der.

Da Markus kom, en af lægerne, blev han undersøgt for bl.a. hjerneblødning. Og det var da ikke nogen tegn på. Heldigvis. Han fik så taget blodprøver, og så kunne vi gå en tur i byen indtil svarene var klar. Han fik så recept på noget smertestillende til hovedet. Så er det jo en fornøjelse at kunne gå på apoteket, og køre frikortet igennem.

Jeg kunne jo så bruge tiden indimellem til at ringe til min chef og fortælle hvordan det gik. Så det blev ikke til meget arbejde fra min side af. Men der er stor forståelse for min situation på arbejdet, gudskelov for det.

Det var også i dag at Henrik skulle have været til jobsamtale. Ja, han har jo søgt nyt arbejde. Som brandmand. Så det blev til et telefonmøde med Mebus i stedet. Og her var der da også fuld forståelse for at han ikke kom frem.

Vi gik en tur rundt i Lund. Pillerne Henrik havde fået virkede lidt, så det gik meget godt. Nu er mad jo en af vores store lidenskaber ( selvom det ikke kan ses på os ), så vi fik rigtig studeret menukort på mange af de restauranter vi kom forbi. Og det er ikke så få der ligger i Lund.

Efter en time gik vi så tilbage til afdelingen. Der var kommet svar på prøverne, og de viste at der var noget infektion i kroppen. Hans blodprocent var på 98 % og det var ok. Havde den været under 80, skulle han have haft blod.

Ellers var de andre tal ok. Ikke noget foruroligende.

Så han fik en ny recept på noget antibiotika. Han er nu ved at være stamkunde på apoteket.

Så kunne turen gå hjem igen.

Henrik har haft en forestilling om, at når han kom hjem fra hospitalet, skulle han have det godt. Han har vist ikke rigtig ville tro på når han fik at vide han ville få det skidt. Men det skal jeg love for han tror på nu.

Her i ugens løb har han kun kunnet sove sammenlagt 1½-2 timer ad gangen. Og så den konstante hovedpine.

Maden smager enten sødt eller salt, så det er ikke så meget der smager ham for tiden. men forleden da vi fik risengrød, gled det ned. Det skal jo også være sødt og salt.

Kaffe smager ham ikke, så han er blevet rigtig the drikker.

Det var nu heller ikke den store trøst jeg fik af Kirsten på hospitalet. Hun sagde at Henrik meget vel kunne få det endnu værre de næste uger han er hjemme. Men vi håber stadig det bedste.

I morgen skal Henrik på hospitalet og ultralyd scannes. De skal se om der er væske i maven. hvis ikke der er, skal han prøve en anden form for kemo i næste uge. Den går kun efter cancercellerne, og ikke de raske. Så den skulle ikke være så hård. Så vi krydser fingrene.

Det var meningen at Henrik selv skulle sende mail ud til Jer i denne her uge hvor han var hjemme, men han har bare ikke haft den mindste energi.

Det var en ordentlig smøre denne gang.

I må alle have det fortsat godt. God weekend.

 

Mange hilsener Heidi

 

3. april 2006 22:10

 

Hej alle.

Så er Henriks 2 periode på hospitalet i fuld gang.

Denne gang er han nu foreløbig lidt mere medtaget end sidst. Da jeg ankom i eftermiddags, lignede han noget der var løgn. Helt bleg var han.

Sidste gang var han jo hele tiden på dupperne p.g.a. binyrebarkhormon. Men det har ikke haft den samme virkning endnu.

Han har ondt i nakken, så Lotta, sjukgymnasten, var og give ham massage i dag. Det hjalp lidt på smerterne.

Han hang også lidt med næbbet da jeg kom. Lægen havde fortalt at det ikke var sikkert han kom hjem til weekenden. Men lad os nu se. Ugen er stadig lang, så det kan nå at blive lavet om endnu.

Han skal måske også have blod i ugens løb. Så selv om den nye kemo han får skulle være mildere, så er det stadig noget krads stads. Hans slimhinder vil sikkert også blive mere medtaget i ugens løb.

Nå, men det hjælper stadig på humøret når maden skal indtages. Appetitten fejler ikke noget. Så det medbragte smørrebrød gjorde da også lykke. Det er lidt mærkeligt at spise kl. 17.00. Så er aftenen godt nok lang. Vi var et kønt par da vi skulle se nyheder kl. 18.00. Henrik lå og halvsov i sengen, og jeg sad i stolen og tabte hovedet gang på gang. Godt han stadig har enestue.

Det er spændende at se om han er mere kvik i morgen. Han er jo lænket igen til drop stativet. 5 poser hang og var sat til ham. Han skal fortsat have væske i drop hele døgnet. Det er ikke noget der passer herren, men sådan er det nu engang.

Han skal fortsat lave væskeskema over hvor megt der kommer ind og ud, og så skal han denne gang måle ph-værdien på sin urin hver gang han tisser.

Det var så dagens beretning.

 

I må alle have det så godt.

 

Mange hilsener Heidi

 

4. april 2006 22:41

 

Hej alle.

I dag går det bedre med Henrik. Han var i bedre humør, og ikke nær så træt.

Så det var jo et plus.

Men der er godt nok aktivitet omkring ham i denne her uge. han fik i formiddags taget blodtrykket hver kvarter, og blodprøve hver 4. time. Annica havde holdt ham med selskab i en time, hvor hun skulle sidde og holde øje med hans drop. Han fik kemo hele dagen i drop.

Da kl. var ti i fire kom Kirsten ind på stuen. Henrik skulle have en indsprøjtning i rygmarven med kemo og binyrebarkhormon ( kortission ). Henrik var straks på barrikaderne. " Hvad for noget, det skal jeg ikke have i denne uge. Det sagde lægen i morges", sagde Henrik.

" Jamen du ved, man har et standpunkt til man tager et nyt", sagde Kirsten.

Så Henrik måtte af med skjorten og gjorde sig klar til at hænge på et gangstativ. Han brokkede sig noget.

Han skulle så ligge helt stille en time efter, så det var også vigtigt at han havde tisset af.

Da lægen kom ind på stuen kiggede hun noget. "Nej du skal ikke have indsprøjtning", sagde hun.

"Jeg vidste det, det var jo det jeg sagde" var Henriks kommentar. Kirsten blev noget flov. Det måtte han meget undskylde. Men så let slap hun ikke. Henrik skulle lige køre på den dårlige samvittighed et stykke tid efter.

Men bortset fra det, så steg humøret 100%. Henrik havde lige sat sig op til at der kun var 8 gange tilbage hvor han skulle stikkes i ryggen. Så på 5 min. gik det ned og op. Han slap med skrækken.

Først på fredag får han at vide om han kommer hjem. Hans blodprøver skal vise noget bestemt før de slipper ham.

I fredags blev han ultralydscannet for væske i bugen. Og der var ikke noget. Det var godt at få at vide.

Henrik har fået at vide at han sikkert bliver meget træt af modgiften han får mod kemoen. Men som skrevet, så var han meget mere frisk i dag. Håber han også er det i morgen.

Sov godt.

Mange hilsener Heidi

 

5. april 2006 22:05

 

Hej alle.

Lidt korte nyheder fra Sverige kanten.

Henrik har i dag fået taget den smertestillende medicin fra sig, og det går godt. Ingen hovedpine og ingen nakkesmerter.

I morgen skal han have blod, blodprocenten er lav. Hans fødder lignede porcelænsfødder i dag. Men det tror pokker hvis blodprocenten er lav.

Det stads han får for tiden, skal vise under 0,1 i blodprøven før han kommer hjem. Og ind til videre ser tallene ok ud, sagde overlægen i dag. Så vi håber han kommer hjem fredag.

Nu er det sengetid. Jeg skal møde kl. 6.00 i morgen tidlig, så nogle timer kan jeg lige nå på ryggen.

 

Mange hilsener Heidi

 

6. april 2006 22:25

 

Hej alle.

Som det ser ud lige nu, kan Henrik komme hjem i morgen inden middag. Det var en rigtig god nyhed.

Men Ulrikka som kom med den gode nyhed, ville ikke hænges op på noget. Hun fortalte at Henrik er en "skolepatient". Hans tal og kurver er lige efter lærebogen.

Der manglede heller ikke underholdning på stuen til aften. Ulrikka skal til koncert i morgen i Lund, så hun gav lige et nummer. Men vi kendte ikke lige sangen. Så vi var jo ikke alt for kvikke, mente hun!!!!!!!!!!!!!!!!!!!

Henrik har så i dag fået en halv liter blod. Vi fik lige en lektion om svenske blodprocenter. En mands blodprocent skal ligge over 135, og da var Henriks 98 i torsdags. Så tror pokker han var træt.

Jeg skal give blod, har jeg besluttet mig for, så jeg skal have tagen en prøve i "blodtappen". Så må vi se om de kan bruge mig. Vi må jo give lidt tilbage til landet igen.

Efter Henrik fik at vide han sikkert kommer i morgen, steg humøret adskillige grader. Han er godt nok ved at få hospitals kuller. Men det er der jo heller ikke så meget at sige til. Selvom alle er så søde ved ham ( på nær Kirsten ) !!!!! Henrik ville i går have mig til at finde en lang kæp i skoven, som han ville snitte. Så ville han stå i sengen og fægte mod Kirsten når hun kom ind. Så de to får kørt lidt på hinanden.

Parykken er nu ved at falde af Henrik. Han fælder værre end hundene, så når han kommer hjem, får han lige en ordentlig omgang med trimmeren.

Det var så hvad der var at berette for i dag.

Så er det bare at håbe det bedste for herren den næste uges tid. Det er nu bedst at være hjemme. Og så skal han helt sikkert bruge de første mange timer ved computeren. Den savner han vist meget.

 

Mange hilsener Heidi

 

10. april 2006 21:52

 

Hej alle.

Så er her lidt nyt igen. Henrik kom hjem i fredags som lovet. Men det går ikke godt med ham. Ellere rettere sagt, så går det som personalet på sygehuset havde forudsagt. Henrik håber hele tiden at han vil have det bedre når han kommer hjem, men tværtimod, så får han det værre.

I lørdags fik jeg klippet ham helt kort. Men der er allerede lidt store pletter at spore.

Han har tabt 10 kg. fra sidste mandag. Han har kvalme og opkast hver dag.

Men har hele tiden lyst til mad, når han så får det han vil have, smager det ikke som han forventede. Så i dag har jeg lavet æble og jordbærgrød til ham. Det gled ned med piskefløde på. Det gælder jo om at få fyldt nogle kalorier i ham.

Hans tandkød er helt af helvedes til og det samme er numsehullet. Mundvigerne sprækker, så det gør ondt når han skal grine. ( Det kan vi stadig ).

Henrik fik taget blodprøve i dag, og det var noget af en prøvelse for ham, at få tøj på og køre 2 km. ned i byen. Men han fik det da gjort.

Nå, nu lyder det hele jo helt af helvedes til, men humøret er stadig nogenlunde her. Selvfølgelig går det da op og ned hos Henrik. Men hvem ville ikke have ondt af sig selv i sådan en situation hvor man hverken kan skide eller slå på tromme!

Til gengæld har han ikke hovedpine for tiden, så lidt lyspunkter er her jo.

Henrik skal først tilbage til sygehuset torsdag efter påske, så vi håber han får det bedre om nogle dage, så han kan nyde påsken.

Jeg har for første gang i flere år fri hele påsken, så der bliver rigelig tid til at forkæle ham.

 

Mange hilsener Heidi

 

11. april 2006 22:42

 

Hej alle.

Ja, så er jeg lige kommet hjem fra hospitalet. Henrik havde det rigtig dårligt. Han kunne hverken spise eller drikke, ej heller synke sit eget spyt, så han måtte sidde og spytte i et stykke køkkenrulle. Vi ringede derfor ind på hospitalet og aftalte at komme derind. Så han er nu afleveret på afd. 87.

Han har fået noget gurgle vand som skulle være smertestillende for mund og svælg. Han fik så også væske i drop. Jeg ved ikke hvor længe de beholder ham, måske han kan komme hjem i morgen. Men de skal først sikre at han ikke taber mere i vægt. ( Ja det lyder helt utroligt at Henrik er blevet en der skal passe på vægten ikke bliver for lav ).

Kresten kom forbi til middag. Han tog Henrik med ud at køre en tur. Det var han bare så glad for. Han var helt målløs over at Kresten gad køre herop bare for at se på ham i et par timer. Så stor tak til dig, Kresten.

Jeg vender tilbage i morgen når jeg ved mere.

 

Mange hilsener Heidi

 

12. april 2006 23:05

 

Hej alle.

Her er så de sidste nyheder.

Det går rigtig dårligt med Henrik. Aldrig har jeg set ham så sløj før.

Han skrev en sms til mig i morges hvor i der bare stod. " Det hele er noget lort, er nu i isolation". Den var sku svær at fordøje.

Hans immunforsvar er helt nede nu, så han er i isolation foreløbig. Jeg kan komme ind i ført en lækker haute couture. Gul uniform.

Han kan ikke snakke så godt for tiden, da det gør ondt i munden.

Her til aften fik han så noget næring i drop. Håber det kan give ham lidt kræfter igen.

Han får også løbende morfin, når han vil have det. Og plejepersonalet er da også hele tiden inde og høre om der er noget han vil have.

Han er blevet CT-scannet i dag. Håber der er svar i morgen.

Da jeg kørte fra arbejde i dag, tog jeg direkte ind til Henrik en halvanden times tid. Så var det hjem og fodre hunde, lufte dem, og så til dyrlæge med dem, og få skrevet deres månedlige papirer. Tilbage igen, og få hundene til at falde ned. Så gik turen ellers ind til Henrik igen.

Han ligger bare og døser det meste af tiden, så det var åbenbart dejligt for ham at jeg bare sad og nussede hans hoved. Så var tankerne lidt længere borte, end ved den ømme mund og hals.

Han kan stadig ikke synke, så han skal hele tiden tørre sig om munden, og spytte i en pose.

Håber fandeme at det går bedre i weekenden.

Det var jo ikke lige på sygehuset at han havde planlagt at tilbringe påsken. Men sådan er det nu bare.

Jeg snakkede med Kirsten, da jeg var ved at køre hjem. Hun skulle have nattevagten. Hun kunne da trøste med, at han skulle meget gerne have det bedre i løbet af en uges tid. Hun ville gå ind til ham og nurse ham lidt. ( Han har jo heller ikke længere kræfter til at stå i sengen og fægte med en kæp når hun kommer ind ).

 

Til alle Jer der gerne vil besøge Henrik, I må meget gerne komme når han får det lidt bedre, men lige nu vil han ikke have besøg af nogle, og kan heller ikke snakke i telefon. Men han har sin mobil, så I kan sende en sms hvis I vil.

 

I morgen kommer mine forældre og bror, så der står den på påskelam. Det havde Henrik ellers set frem til, men han må have det til gode.

Nu vil jeg gå til ro.

Kan I alle have en god påske.

 

Mange hilsener Heidi.

 

P.S Jeg skal hilse Jer fra Henrik mange gange.

 

13. april 2006 22:19

 

Hej alle.

Så er her lidt godt nyt om Henrik.

Han har det lidt bedre i dag. Men også kun lidt. Han kan synke en lille smule nu, og fik da til aften en lille kop cacao ned. Han synes også selv at det er ved at blive bedre i munden. Men stadig bløder det indvendig.

Han har haft feber hele dagen. Her til aften var temp. 39 grader, så han fik noget febernedsættende i droppet. Så temp. faldt da til 38,3.

Han ligger stadig i en dejlig morfindøs, og det var da vist også i denne, at han sagde, at hvis det fortsatte med at gå fremad som nu, kom han hjem i morgen!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!

Jeg vil håbe det, men tror nu ikke helt på det. Så længe han er i isolation, bliver der vist ingen udgang. Men det viser bare hvor træt han er af hospital.

Han skal også være feberfri, og kunne få lidt føde i sig, før de slipper ham.

Men han har da viljen må jeg sige.

Frisure er der snart ikke meget tilbage af. Det er nærmest Alfons Åberg frisure han har nu. Og han skal heller ikke bekymre sig om at blive barberet hver dag. Det kan han nøjedes med en gang om ugen.

 

I må alle have en fortsat god påske.

 

Mange hilsener Heidi

 

15. april 2006 22:37

 

Hej alle.

Så er her endelig lidt gode nyheder.

Det ser ud til at Henrik bliver sluppet fri i morgen formiddag ( og guderne skal vide han bliver tosset hvis det ikke sker).

Han er så træt af hospital nu.

Da jeg kom i formiddags, måtte jeg da også sige til doktoren at Henrik ville snakke med ham. Han ville vide hvornår han kunne komme hjem. Helst i dag. Lægen kigggede på hans papirer, og kunne fortælle at det gik godt med hans tal. Han har da heller ikke haft feber i dag.

Henrik spurgte om han kunne tage med hjem, men det mente lægen ikke var nogen god ide, så længe hans hvide blodlegemer ikke var så høje.

Men måske i morgen eller mandag kunne han komme hjem.

Her til eftermiddag kom han så ud af isolationen, og Ulrikka sagde det så ud til han kunne komme hjem i morgen formiddag. Så det ser han meget frem til nu. Jeg er da også blevet tilsagt at møde op kl. 10.00. Så der sidder han helt sikkert på sengen med tasken pakket og venter på udgangstilladelsen.

Så det ser da ud til han kan få et par påskedage herhjemme.

Som hans tal så ud, skulle han også gerne have kemo på torsdag som planlagt. Lige så hurtigt det er gået ned af bakke med ham, er han hurtigt på banen igen.

Men hans mund er stadig fuld af svamp, så han skal skylle den  med alt muligt forskelligt. Og så får han noget lokalbedøvende jævnligt.

Men han er ikke længere på morfin. Det sagde han selv fra.

Jeg må hellere gå til ro nu, jeg skal tidligt op i morgen, og sørge for huset skinner.

 

Mange hilsener Heidi

 

16. april 2006 20:58

 

Hej alle.

Så er Henrik kommet hjem igen.

Da jeg kom kl. tyve i ti i morges, mødte jeg rengøringskonen på gangen. Hun sagde at Henrik var færdig. Og ganske rigtigt var det hele da også pakket sammen.

Men der gik alligevel flere timer inden vi kunne forlade skuden. Der skulle komme svar på prøverne, og så skulle en læge udskrive ham. Så vi brugte tiden på aat gå en tur, og køre i Willys og handle lidt.

Endelig kom lægen og sagde god for at Henrik kunne tage hjem. Så han fik lige et skud antibiotika inden vi kørte hjem.

På vejen hjem kørte vi omkring Revingehed hvor der er skånske mesterskaber i Enduro. Så det kløede noget i gashånden på Henrik.

Til aften fik vi Ravioli og æblegrød. Henriks portion blev blendet. Og så blev den ellers indtaget på rigtig spejdermanér. Han har fundet sin svenske army mug frem, og så hans titanium skøffel ( ske/gaffel ).

Jeg hører i mit øre, at hans frokost var champignonsuppe, som han spiste på hug foran sin KTM. Så lugtede det da lidt af spejderlejr.

Efter aftensmaden gik vi en tur med hundene ned til hestene. Det var godt for ham at få lidt frisk luft.

Og så gik det ellers igen ud til Revingehed og kigge på Enduro. I morgen går starten kl. 9.00, så mon ikke bilen bliver startet op igen i morgen tidlig. Men det bliver ikke med blendet rundstykker til kaffen.

Men måske en lille flødeyoughurt med jordbær.

Så lige nu går det godt med Henrik.

 

Mange hilsener Heidi

 

20. april 2006 22:27

 

Hej alle.

Så er her lidt mere nyt fra Veberöd.

I dag blev Henrik indlagt på hospitalet til 3. omgang kemo.

Det er ved at gå rigtig godt med ham igen. Ligeså hurtigt han dykkede, næsten ligeså hurtigt er han kommet på benene igen. Han fik at vide i sidste uge på hospitalet, at hans diagnose har ændret sig til det bedre, så et nyt forløb ville være i sigte. Så i dag kørte han på hospitalet i nedtrykt tilstand, da han havde i sigte at han skulle ligge der til og med på mandag.

Så det var med stor glæde at jeg fik et opkald fra ham i formiddags, hvor han kunne fortælle at han kunne komme hjem i morgen eller lørdag. Det var altså bare så fedt.

Et er jo at vi ufrivilligt måtte tilbringe påsken på hospitalet, men at vi så også skulle til at tilbringe weekenderne derinde, var lidt trist. Men det er der jo ikke noget at gøre noget ved.

Nå, men jeg kørte jo ind til Henrik efter arbejde. Og hans humør var da også helt på toppen. For i morgen omkring middag var der udsigt til at han skulle komme hjem.

Jeg havde lavet smørrebrød til os, og mens vi sad og spiste, fik Henrik en lys idé. Han måtte straks snakke med Ulrikka. For hans "juletræ" ( dropstativ med 4 forskellige poser ) var blevet sat på ham kl. 16.30. Og det ville tage 4 timer før kemoen var løbet igennem. Så ville han jo vide om han skulle have mere i drop resten af tiden indtil i morgen tidlig. Det skulle han ikke, fik han at vide. " Kan jeg så ikke tage hjem og sove", spurgte Henrik. Det måtte Ulrikka lige tale med en læge om. Og jo, det kunne han godt, bare han var tilbage på sin pind i morgen tidlig kl. 7.30. ( De har fundet ud af, at han ikke er til at holde på ). Så jeg skal lige love for Henrik fik speedet op på droppet. Så da kl. var 21.00 kørte vi begge hjem. Henrik var blevet indlogeret på en tosengsstue, så han syntes det var synd for makkeren, hvis han skulle høre på Henriks snorken!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!! Betænksomt,  ikke??????????

 

Henrik havde skam også besøg af diætisten i dag. Han var for tynd, så han skulle på fedediæt. ( ja, I læste rigtigt ). Henrik måtte så forklare hende at hans yndige frue var ekspert i at lave god nærende mad til ham.

Han har også rigtig lyst til mad nu. Han sad her til aften og fantaserede om flæskesteg med "slævesovs".

Det er også gået fremad med rekordfart hvad angår maden. For en uge siden var det flydende næring han fik i drop. I søndags da han kom hjem fik han blendet ravioli, allerede tirsdag kunne han spise schnitzel, og nu er han altædende igen. Det er jo også forfærdeligt når først han ikke selv kan indtage føde.

Så nu skal jeg sku hurtigt få hældt nogle kilo på ham igen!!!!!!!!!!!!!!

Som sagt så kommer Henrik hjem igen i morgen middag/eftermiddag. Så skal han selv tage kemo lørdag i pilleform. Han skal også have Kortison ( binyrebarkhormon ) indtil mandag. Så håbet er at han har noget mere energi de næste 4-5 dage, så længe kortisionen virker. Hoppebolden farer rundt!!!!!!!!!!!!!!!

 

Det skal også lige med, at den hårde kerne på afdelingen har moppet Henrik hele dagen. Sidst de så ham kunne han kun sige hmmmmm når de spurgte ham om noget. Og han var noget så dårlig. Så det udnyttede de jo. De kunne rigtig drille ham uden at kunne forsvare sig. Så de har det rigtig sjovt. De har jo fundet ud af at Henrik kan tåle det. Det er jo ikke en bedemandsforretning!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!

Men nu skal de tage sig i agt. Henrik er nu så stærk, at han kan fægte med to kæppe, så Kirsten skal passe på.

Det var så lige hvad der var at berette om for idag.

 

Mange hilsener fra en meget glad Heidi

 

30. april 2006 19:29

 

Hej alle.

Ja, så er vi på banen igen. Henrik har nu været hjemme siden sidste fredag, og det er gået godt. Aller bedst havde han det i sidste weekend. Hans forældre var her fra lørdag til søndag. Jeg skulle til fest med mit arbejde i Bella centeret, så Henrik kørte mig derind, og kørte bagefter ud til sine kolleger på brandstationen og spiste aftensmad med dem. Det var en rigtig god aften for ham. Og jeg havde det også fint. Så da kl. var 01.45 kom Henrik og hentede mig. Så havde jeg også fået så hatten passede. Michael Carøe og Sanne Salomonsen havde givet den gas hele aftenen.

Men alllerede kl. 8.00 var morgenkaffen klar, så der var ikke noget med at sove længe. Hovedet var da også ok. Mens ruth og henning gik i haven ( Det var ren terapi for Henrik og mig at kigge på det ) så lavede Henrik og jeg lammekølle med flødekartofler. Så han fik den påskemiddag han blev snydt for i påsken.

Til dessert var der hjemmebagt æblekage med is.

Så da maden var fordøjet gik vi tur i byen en halvanden times tid. Det var ellers i rask tempo med Henning og Askja i spidsen. Henning måtte kridte træskoene og have godt skræv i bukserne for at følge Askja. Vi gik rundt og kiggede på hus til Ruth og Henning.

Mandag var vi ude og bruge penge. Vi fik købt hynder til alle vores havemøbler.

Tirsdag kom Ruth og Henning tilbage fra Sjælland, og så var det tid at male skodderne om på huset. Men Henrik kunne kun tage to skodder ned af gangen. Så måtte han holde pause. Der er stadig lang vej til alle kræfterne er tilbage.

Onsdag købte vi en hestetrailer. Det har alle andre her i området, og vi skal jo ikke være udenfor fællesskabet. Så må vi se hvornår hesten kommer.

Torsdag  var det slut med Henriks energi. Nu var pillerne holdt op med at virke. han tog det sidste Kortission i mandags. Mundtøjet begyndte også at volde problemer. Men det var ikke så slemt som i påsken. Men han har måttet spise suppe, blendet æblegrød og havregrød.

Fredag dinglede Henrik rundt herhjemme.

I går var jeg så til bryllup hos min fætter i Roskilde. Henrik måtte melde fra. Ikke så fedt at sidde til højbords, og ikke kunne spise med. Så han hyggede sig i stedet med Askja og Hekla.

I dag har vi hygget os, og kørt en tur rundt i vores skønne landskab.

På onsdag skal Henrik igen på hospitalet, men kommer hjem igen til aften. Torsdag og fredag skal han så have kemo. Vi håber så der er svar fra CT scanningen. Der ville gå 2-3 uger før der var svar. Og da hans kliniske tilstand er fin, var der ingen grund til at fremrykke svar. Så det ser vi som et godt tegn.

Humøret er godt her, nu er vi jo også halvvejs.

 

Det var så lige hvad der var at berette for denne gang.

 

Mange hilsener Heidi

 

3. maj 2006 21:41

 

Hej alle.

I dag har Henrik været på sygehuset for at blive skrevet ind til 4. omgang kemo.

Han skulle være på sygehuset kl. 15.00, så han betalte for to timers parkering til at starte med.

Han nåede lige op på afdelingen, så kom lægen og kaldte ham ind. Han fortalte Henrik at hans tal så acceptable ud, så hans medicin blev ordineret til i morgen. Så skulle han kunne komme igang fra morgenstunden.

De ringede ellers fra sygehuset i mandags og spurgte Henrik hvordan han havde det, for hans hvide blodlegemer var helt i bund. Men Henrik havde det nogenlunde, bortset fra at han havde ondt i knoglerne, og en blist på tungen. Så han ville komme med på konference. Men vi hørte ikke mere derfra, så det var kun godt. Henrik har haft aller helvedes ondt i hælene, og fingrene har også været mærkelige. Når han har siddet i sofaen har han kunnet mærke pulsen banke i ryg og nakke. Men det med fingre og fødder var helt normalt, fik han at vide i dag. Det er kemoen som angriber nerveenderne.

Henrik spurgte lægen i dag om han kunne komme hjem igen i morgen, da hans frue bliver 30 i morgen. Lægen sad så og kiggede på Henriks cpr.nr, og kiggede derefter anerkendende på Henrik. " Du er 44, så har du jo en ung kone" Henrik sagde, at hvis han havde haft seler på, så havde han måttet trække i dem. Det var lige en fjer i hatten.

Men han skulle være klar til at komme hjem igen i morgen eftermiddag. Så skal han tilbage igen fredag morgen.

Der skulle også meget gerne snart være svar på CT-scanningen. Lægen ville efterlyse svar, da han ikke havde fået noget endnu.

 

Det var så hvad der var at berette for denne gang.

 

Mange hilsener Heidi

 

( Fik at vide af Henrik jeg snart er en gammel kælling i mormorrækken )

 

4. maj 2006 22:01

 

Hej alle.

Så er her lige en hilsen fra fødselsdagsbarnet.

Henrik har fået 4. omgang kemo i dag, og fik også morgendagens ration, så han skal ikke på hospitalet i morgen. Det er jo super, så kan han nyde det gode vejr i morgen.

Jeg må jo nok sige at jeg har været så sød at det gode vejr må strække sig over mange dage.

Min "store" dag har jo næsten været som normalt. Jeg har måttet knokle. Men jeg har fået nogel gode gaver. Mine kolleger gav mig parfume, deodorant, blomster og en taske til mit nye videokamera ( gaven fra Henrik ).

Min nye teak-solvogn med hynde er også blevet indviet ( fra Ruth og Henning ).

På arbejdet fik jeg to lagkager, så det var jo lige en for meget. Så den ene blev afleveret til personalet på Henriks afdeling. De skal jo bestikkes en gang i mellem. Da jeg kom ind på hospitalet var de ved at ligge sidste hånd på Henrik. Han skulle have kemo i rygmarven. En ung læge, Matthias, skulle prøve det for første gang. Og det gik rigtig godt. Ingen problemer. Så han fik stor ros af Henrik. Bagefter skulle han så ligge stille i en time. Matthias snakkede med Henrik om resultatet af CT-scanningen. Lymfonerne/svulsterne svandt planmæssigt ind, så det var en god nyhed.

Nu skal Henrik så selv tage kemo piller og Kortission de næste dage.

Da jeg kom hjem fra sygehuset, var der kommet adskillige blomster fra vores lokale blomsterforretning til mig. Det var dejligt. Jeg fik også blomster til haven at Ruth og Henning. Flaget var hejst, dog det svenske.

Og sidst men ikke mindst fik jeg 30 langstilkede røde roser af Henrik. Det var fedt.

Så alt i alt har det været en god dag for os alle.

 

Mange hilsener Heidi

 

11. maj 2006

 

Hej alle.

Så er her lige en lille beretning fra Veberöd.

Jeg er lige landet fra sygehuset af. Henrik er blevet indlagt her sidst på eftermiddagen. Han er blevet lagt i isolation igen. Han var nede og få taget blodprøve i morges, og i eftermiddags ringede de fra sygehuset og ville gerne have Henrik derind. Hans tal var ikke gode. Så han får lige nu blod. 3 portioner dvs. halvanden liter blod. Så tror da fanden at han har været så træt de sidste dage, at han ikke har kunnet hænge sammen. Det er altså mærkeligt at se. Ham der ellers kan nøjdedes med 5-6 timer søvn i døgnet, han har sovet 18 timer i døgnet de sidste 3 dage.

Jeg havde ellers handlet ind til varme hveder i aften. Så det var lidt af øv besked at han skulle indlægges. Men Henrik ringede hjem og sagde at jeg godt kunne varme hvederne og tage smør og syltetøj med. Så det gjorde jeg. Jeg nåede lige at komme, så fik han besked på at han skulle køres til røntgen. Så jeg fik hurtigt smurt et par hveder han lige kunne sluge. Han var skide sulten. Han ville ikke have aftensmad. Ville bare sove.

Han fik røntgen fotograferet lungerne, da der var mistanke om kold lungebetændelse. Så i morgen skulle der være besked, hvis ikke i aften.

En af lægerne, Mats, sagde igen i dag, at hans CT-scanninger så rigtig gode ud.

I morgen kommer min bror, mine forældre og Henriks forældre. Så skal vi holde min fødselsdag. Planen er grill.

Så Henrik har fået lov at komme hjem til frokost hvis alt går vel.

Han skulle gerne blive noget mere frisk når han har fået blod.

I morgen ved vi meget mere, så der kommer lidt flere bullletiner.

Fortsat god weekend.

Mange hilsener Heidi

 

22. maj 2006

 

Hej alle.

Ja, jeg fik ikke lige skrevet til Jer efter Henrik var på sygehuset torsdag før St. Bededag.

Men han kom hjem fredag så han kunne være med til at grille sammen med hele familien.

Det hjalp at få noget blod, og der var ingen lungebetændelse.

Weekenden gik med at ordne have. Vi var i "Skåne planter" og handle vildt ind. Så vi fik rigtig plantet krukkerne til.

I den følgende uge fik Henning malet skodderne færdig og sat op. Det er blevet så flot.

Det var også ugen hvor Henrik kom ud og køre på sin KTM. Det gik bedre end han havde forventet.

Torsdag skulle han så ind og have kemo, men han slap for kemoen, og i stedet blev alt gjort klar til ham fredag. Han har i de sidste to uger haft en helvedes hovedpine og mavepine, så han fik nogle koffeinpiller og piller mod mavesår. Så sidst på formiddagen kunne han køre hjem igen. Det passede ham rigtig godt. Ved middagstid kom to af hans kolleger, John og Michael Dahl. De havde rødvin med til en hel hær. Fra hans rode, klubben og fagforeningen. Det var pænt af dem. De syntes ikke Henrik så så dårlig ud som de havde forventet, så han var ked af at måtte skuffe dem!!!!!!!!!!

Fredag fik Henrik så 5. omgang kemo. Men han slap for kemoen i ryggen, og skal muligvis ikke have mere i ryggen. Så det var en god nyhed.

Jeg kørte ind til Henrik på sygehuset efter arbejde og holdt ham med selskab. Ved spisetid var han klar til at blive sendt hjem.

Denne her weekend gik igen med at være i haven. Jeg fik vasket vores drivhus. Og jeg skal lige love for at det var en drøj omgang. Det var kalket udvendig og var fuld af alger. Henrik blev så træt af at se mig knokle, så han måtte tage sig en lur.

Søndag blev den gamle skovarbejder vakt til live i Henrik. Han gik amok med motorsaven og fældede 4 fyretræer i vores indkørsel. Og hvem måtte slæbe alle grenene væk????? Mig. Og midt i det hele kom der en ordentlig byge, så vi var godt våde. Men vi fik da gjort færdig inden Ruth og Henning kom med campingvognen. Den blev der nemlig lavet plads til. Jeg skal sku også lige love for vi var billig til salg da vi nåede til aftenkaffen.

Men Henrik havde faktisk meget energi. Han kunne selv mærke at det gik den rigtige vej. For en måned siden kunne han ikke engang gå en tur med hundene. Det havde han simpelthen ikke luft til.

Da jeg kom hjem fra arbejde i dag var der en "dejlig" overraskelse til mig. Endnu en røvfuld træer var fældet i haven, så der var lige en bunke grene som skulle slæbes til bålet. Jeg ligner snart en abe, så lange arme har jeg fået af at slæbe.

"Skovfogeden" har regnet frem til at 15 rummeter er fældet og stablet nu. Nogle af stammerne skal bruges til skovgærde her på matriklen. Resten skal vi fyre med.

Så lige nu er helbredet godt hos Henrik. Det er rigtig fedt. Det er om at udnytte de gode perioder.

Vi håber så at næste omgang kemo er den sidste. Han skal scannes efter næste omgang, så håber vi det bedste.

En lille sjov historie skal lige med her på falderebet. Da Henrik gik hjem fra hospitalet St. Bededag, mødte han hele lægestaben på gangen. De stoppede op og begyndte at tale med Henrik. En af dem, Matthias, var meget ked af at Henrik havde fået hovedpine efter han havde givet ham kemo i ryggen. Men det er en af bivirkningerne, så det kunne han jo ikke gøre noget ved. Henrik var dybt målløs over at de bare gav sig tid til at sludre med ham. Det mente han ikke lige forekom i DK. Da ville de bare have gået forbi og ikke værdiget ham et blik!

Mange hilsener Heidi

 

3. juni 2006

 

Hej alle.

Så er vi godt i gang med pinsen. Vi er lige kommet retur fra Gevninge hvor vi var til pinse frokost hos Ruth og Henning sammen med min bror og forældre. Så maverne er godt fulde nu.

I går skulle Henrik have haft sin sidste omgang kemo. Men for at forebygge, skal han have to omgange mere.

Det var lidt noget lort. Henrik havde forinden sagt, at hvis ikke han var færdig nu, ville han sikkert tage et dyk psykisk. Men det går nu meget godt. Lægerne har gode erfaringer med at give de sidste to omgange kemo for at forebygge. Så håber vi bare at han ikke bliver alt for sløj af det.

Den sidste tid er ellers gået meget godt. Kr. Himmelfartsferien brugte vi i haven. Vores have er nu blevet delt i to : "prydhaven" og "skoven". Hundene har fået fri adgang i prydhaven, så pryd er jo så meget sagt. Vi havde lavet et lille bed hvor vi havde lagt løg, men det ville Askja da blæse på. Han har pløjet det igennem adskillige gange nu. Men sådan er det nu bare. Vi har også en kæmpe klump purløg, og den ville Askja i bogstaveligste forstand skide på. Så nu kommer der altså et lille hegn om krydderurterne.

I mandags havde jeg taget fri fra arbejde. Så det kompenserede for påsken som vi tilbragte på sygehuset. Skønt med 5 fridage. Vi skulle til Gevninge, så vi kørte forbi brandstationen hvor Steen og Kim havde 25 års jubilæum. Vi nåede kun lige at komme ind ad døren, så steg Henriks blodtryk til det dobbelte. Det var ikke just fremmende for hans helbred. Han blev bombarderet med den ene information efter den anden. Imponernede så lidt information man får ved sygdom!!! Jeg var taget med, da Henrik endnu ikke er helt på toppen fysisk. Så hvis der var nogle som skulle have nogen over nakken, måtte jeg jo træde til!!!!!!!!!!!!!!!!!! Man kan aldrig vide når flere ledere er samlet på et sted!!!!

Alle sagde til Henrik at han så godt ud. Slet ikke så sløj som jeg beskrev. Så han var da ked af at skuffe dem. ( De så jo heller ikke at jeg pudrede ham inden vi gik ind, så han fik lidt kulør ).

Nå, spøg til side. Jeg kan godt forstå hvis I nogle gange sidder og tænker : " Ahhhh, mon ikke det er lidt overdrevet det hun skriver ". Men det er det ikke. Nogle dage ligner han lort. Og lige inden det er kemo tid, er humøret også i bund. Lunten er heller ikke for lang. Men nu skal de næste 5-6 uger bare overståes.

På torsdag skal Henrik CT- scannes. Så må vi se hvornår der kommer svar. Men lægerne var meget optimistiske med hensyn til hans blodprøver. Der så alt godt ud.

Fortsat god pinse til jer alle.

Mange hilsener Heidi

 

21. juni 2006

 

Hej alle.

Så er her lidt nyheder igen.

Henrik har nu fået kemo mandag, tirsdag og i dag. Så næste gang han skal ind igen er den 17 juli, hvor han så skal være indlagt hele ugen. Det falder selvfølgelig sammen med at vi skulle have været til fyn med hundene, så det har vi i dag måtte aflyse. Surt show, men sådan er det nu bare.

Han fik at vide på sygehuset at han sikkert ville blive meget træt af den behandling han lige har fået, og så den han skal have næste gang. Så p.t. er vores projekt "udestue" sat lidt i bero.

Umiddelbart skulle canceren være væk nu. Han har ikke fået svar på scanningen som han fik foretaget for 14 dage siden. Og vi vil nu gerne se det sort på hvidt, at canceren er helt væk.

Så nu kan vi da så småt se en ende på det.

Sidste weekend var vi i Hamburg sammen med Kresten, Trine, Lars, Jesper og Jeanette. Formålet var shopping i alverdens forretninger med tøj og andet udstyr til mc. Og jeg skal sku lige love for det er udmattende at shoppe dagen lang. Godt det ikke er hver dag. Henrik var da også noget mærket efter sådan en tur. Det var ikke så meget han fik sovet til middag. Det kunne mærkes. Så vi har da talt meget om hvornår alt det gift er ude af kroppen på ham igen, og han kan fungere bare nogenlunde igen.

Så nu tager vi en dag af gangen. Ikke de store planer. Men helt lade være med at planlægge kan vi jo ikke. Så sommerferien til det nordlige Italien ligger på tegnebrættet. Men vi skal ikke afsted før Henrik er helt på toppen igen. Og så skal den have hele armen. Med diverse besøg på vingårde, vin og ostesmagninger og hvad vi ellers kan finde på.

Fortsat god sommer til jer alle.

Mange hilsener Heidi

 

17. juli 2006

 

Hej alle.

Ja, så oprandt dagen hvor Henrik igen skulle ind på sygehuset. Og forhåbentligt for sidste gang.

Her kl. 15.00 fik han sat droppet til med kemo, og den skal så have 23 timer til at løbe igennem. Herefter skal koncentrationen i blodet være på 0,1 før han bliver sluppet fri. De regner med en ca. 5 dage på sygehuset.

Den kemo han får nu, var den samme han fik da han blev så syg i påsken, hvor hele systemet brød sammen. Så vi krydser alt hvad vi har for, at det ikke sker denne gang. Det er næsten ikke til at bære.

Siden sidst har vi da været en tur i Tyskland på "kærlighedsweekend". Samme weekend som Tyskland vandt bronzekampen, så der var knald på.

Vi har fået kørt et par småture på motorcyklerne, og langt om længe har Henrik fået styr på værkstedet. Det har såmænd også kun taget et års tid.

Ellers går vi og tulrer lidt rundt herhjemme. Jeg har haft to feriedage, det må jo være alt rigeligt!!!!!!!!

Fysisk går det ok med Henrik. Han har ikke taget noget smertestillende de sidste 14 dage. Men psykisk går det ikke for godt. Han spekulerer som en gal. Han vil nu gerne have at vide at han er helt rask, og alt er væk.

Der er nu gået en måned hvor han ikke har fået kemo, og stadig er der ingen energi. Men den kommer vel for fanden igen på et tidspunkt.

Så han har fået tid på torsdag til en lægesamtale, hvor han gerne ville have mig med. Han har 100 spørgsmål, og jeg har 1000.

Når han så går herhjemme og tænker lange tanker, og lunten ikke er for lang, så gør det det ikke meget bedre at en madamme fra vores tidligere hjemkommune skal spille smart. De er simpelthen for dumme der. De fatter ikke en skid. Men nu er de vist blevet sat på plads!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!

Det var så lige hvad der var at skrive om Henriks situation p.t.

I må alle fortsat nyde sommeren.

Mange hilsener Heidi

 

18. juli 2006

 

Hej med Jer.

Så er kemoen rendt igennem, men Henrik slap ikke for at have dropstativet på slæb. Nu får han væske løbende. Og han drikker også meget, så han må rende på toilettet næsten hver halve time.

I går blev han lagt på stue sammen med en gammel tudse. Han kunne ikke finde ud af det med tisseriet, så han fik lagt kateter. Det kunne han heller ikke finde ud af, så han har kartet rundt i sengen hele natten, så personalet har rendt på stuen i tide og utide. Så Henrik har nærmest ikke lukket et øje hele natten. Den gamle blev så flyttet på enestue i morges, så Henrik fik værelset for sig selv. Så han har set Tour de France hele dagen. Ruth og Henning kommer så på visit ved kaffetid, og så kommer jeg og afløser når jeg kommer fra arbejde.

Og jeg må sige der er en god lænestol jeg kan sidde og hænge ud i på stuen. Flere gange har jeg lige siddet og nikket, og Henrik sagde jeg lignede en automat med åben mund. Sikke da et syn, når døren står åben ud til gangen!!!!!

Ind i mellem må vi jo så lige ned på gaden, så Henrik kan trække "frisk" luft.

Aftensmaden er fast : Smørrebrød som jeg har med hver dag. I dag havde jeg også bestikkelse med til personalet. Lækker hjemmebagte lagkagebunde lagt lagvis med konditorcreme og syltetøj. Og så marcipan på som låg. Mums. De takkede også alle for den "jätte bra torte".

Henrik fik i dag en kopi af sin journal. Jeg fik pløjet den igennem, og kunne her læse at der var kommet svar på scanningen. Hans "dimser" i maven var svundet fra 16 til 3 cm. Så de sidste 3 cm har vi jo nogle spørgsmål til på torsdag, når vi skal tale med Olle ( overlægen ). Som Henrik sagde det i dag, han ville gerne vide om vi skulle til Australien i år eller om det kunne vente til næste år!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!

Men lægerne siger jo alle at det hele ser fint ud, så det må vi jo på en eller anden måde jo tro på.

Nu går Henrik så bare og venter på at hans værdi kommer ned på 0,1 så han kan komme hjem. Så Henning må sidde stand-by, for når Henrik ringer og siger han skal hentes, skal det gå hurtigere end en kørsel 1.

Det var slut for nu.

Mange hilsener Heidi

 

19. juli 2006

 

Hej alle.

Henrik har nu fået taget 3 blodprøver. Og det går hurtigt fremad med hans tal. Faktisk hurtigere end normalt. Den sidste kl. 20.00 viste 0,26. Så han håber jo at lægesamtalen i morgen samtidig er udskrivning. Men sygeplejersken ville ikke love ham noget i dag.

Han havde da også været så optimistisk, at han kun havde taget 3 skjorter med. Så han måtte have nye forsyninger i dag.

Han er ved at gå op i limingen over at være på sygehuset. Han vil hjem. NU.

Så vi fordriver tiden med at se Tour de France. Og hvilken etape i dag. Hans nye stue kammerat og kone måtte da også tage hatten af for "kyllingen".

Ind i mellem skal han jo også ned og have en "blås". Her har han også fået sig en rygekammerat. Så de sidder på bænken og udveksler ord på dansk og svensk.

I morgen bliver det så spændende at høre hvordan og hvorledes vi kan/skal forholde os fremover.

Mange hilsener Heidi

 

20. juli 2006

 

Hej alle.

Så er vi lige kommet hjem fra sygehuset. Henriks tal var fine her til eftermiddag, så han blev udskrevet efter samtalen med Olle.

Og som Olle sagde på flot dansk : " Din mand er helbredt".

"Tak, sagde jeg, det var det jeg ville høre"

Vi havde en masse spørgsmål, som vi fik svar på.

Det var bare så godt at høre. De resterende centimeter som vi var lidt urolige for, kunne ligeså vel være arvæv. Så om 6 uger skal Henrik så CT-scannes igen. Og det som så var væsentligt, var om det forblev uforandret.

Om 8 uger skal han så til kontrol.

Nu skal han så også genoptrænes, så han skal ligge stille og roligt ud. Ikke for meget pulstræning. Det passer os godt her i huset.

Og med hensyn til ferie, skal vi holde os i Europa i hvert fald det næste halve år, sagde Olle.

Vi sad lige og snakkede om at vores ferie kunne blive 14 dage på Lazanta Sport. Efter formiddagstræningen kunne vi gå til frokost buffeten med gulerods, agurk og selleristave!!!!! Lige i vores ånd!!

Henrik fik sagt farvel på afdelingen. Katarina, en rigtig sød sygeplejerske, var rigtig glad på vores vegne. Hun syntes også at Henrik havde været en meget behagelig patient. Og de var glade for alle de kager de havde fået. Så nu må de se sig om efter en ny leverandør!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!

Nu skal vi så have alt det her på afstand. Jeg spurgte Henrik om han var tilfreds med det Olle sagde. " Jaahhh, men jeg føler mig jo ikke rask, har ondt flere steder, og er træt". Men det skal nok blive bedre.

Nu hvor han er hjemme, ser alt jo meget lysere ud.

Det var så slut for denne føljeton foreløbig.

Mange hilsener Heidi

 

 

 
Panel title
Antal besøg: 15783

Lav en gratis hjemmeside på Freewebsite-service.com

Editing

-0,67574095726013sekunder