Bent og Aase´side - Dagbog
May
27
2012

Skriv en overskrift

May
27
2012

Så er vi tilbage. Vi har været steder uden netdækning, både hvad PC er og telefon angår !!


Dagene i Rosete i Abruzzi, gik alt for hurtigt. Gode sanitære forhold, havet lige ved med bade, sol og fiskeri. Smutture til byen. Den sidste aften var vi på ”Ristorante”, da Bent meget gerne skulle se fodbold på TV. Champings Leage mellem Chealsy  og Bayern Munchen. Det var en lang kamp, men ingen tvivl,  de lokale Italienere var rigtig godt tilfreds med med engelsk sejr. Tyskerne er ikke helt vellidt- de kan ikke lide Merkels krav!!

 Den 20. maj pakkede  vi sammen og kørte væk fra Adriaterhavet og ind i Umbrien. Ingen et helt andet landskab, mindre bjerge , men så smukt. Anderledes farver, mere dybtgrønne, meget landbrug, vin, oliven og korn. Vores  Campingplads lå temmelig højt  oppe og ad en meget lille og snoet vej. Men Bent og camperen klarede det. Et sted, familiedrevet plads , med en hel ”dyrepark” og igen et en kæmpe pool, som stod med gammel vand fra sidste år. Nej , det  ER stadig ikke sæson for camping i Italien. Så fik vi en dag med regn – en af de sjældne på denne tur.

Videre næste dag – den 21 maj – Bents fødselsdag – Hurra. Vi skulle blot flytte os ca 15 km til et ophold på en Agri Turistimo, en julegave fra Maj og Marco ( Bents datter og svigersøn). Undervejs kørte vi til byen Montefalco, højt beliggende, en gammel by med en fantastisk udsigt hele vejen rundt. Vi fornemmede atsmofæren og fik vores kaffe. Skønhed kan ikke beskrives , det skal opleves!!!

Selve opholdet på ”bondegården” var en fornøjelse i byen Madonna Del la Stella. At opleve atsmofæren i et gammelt  hus, som var virkelig smukt restaureret. Gården har tilhørt familien siden 1700-tallet. Man fornemmede, at familien var stolte af deres ”paradis”. – Udover at leve af turister som os, har gården marker med vin, olivenolie og korn. Vi gil en lang tur i det smukke landskab omkring gården, inden vi gjorde os klar til middagen. – Maj havde bestilt menú til os – rigtig god, hjemmelavet mad fra Umbrien, hvortil vi fik serveret den bedste af gårdens vine, (flot gave af Maj og Marco, -  alt for meget). Vi besluttede at købe et par kasser vin og tage med hjem til DK. – Opholdet på ”bondegården” var en rigtig god afveksling fra camperen, som vi bestemt ikke er trætte af at bo i.

 

22. maj videre til Toscana området, til Maj og Marcos Hus/hytte  i bjergene. Igen landskabsændringer, nu mere bløde former og farverne lysere. Meget landbrug, og vi så majsdyrkning for 1. gang. Vi kørte til Pistoia, hvor vi skulle låne  Majs Fiat 500 (autocamper i de bjerge, nej) og  møde Marcos far, som skulle vise os  vej og installere os i hytten. Vejen derop – opad, ja opad og mange sving, igennen små byer, vejen bliver mindre og mindre, helt skovdækket fjeldsider og så peger Nello tværs over dalen – der ligger byen Calamecca. Selve byen en meget gammel by, hvor kirken og tårnet er dominerende – og naturligvis højest. Og jeg skal hilse  og sige , at klokken  slår hver halve time- det skal man vænne sig til om natten.! Huset ligger opad små snoede stier - kun for gående, lige ved kirken. Et 2 etagers hus med god plads og meget hyggeligt med gode indre forhold. Den ene væg er en klippevæg, så der er lidt koldt, men lidt varme og pejs ændrer det, sammen med varmt vejr, næste dag.  En god gennemluftning med alle vinduer og døre gør underværker. – Det er sikkert dejligt, svalt at komme ind i huset, når det er varm sommer med 35 grader udenfor.

Næste dag beslutter vi os til at tage ned i Pistoria- for at se byen. Smukke kirker og  ikke mindst dåbskappellet. Brede gader  og smukt udsyn til bjergene. Flot, hyggelig by. På vejen op til hytten, skulle vi jo lige prøve en anden vej. Vi fik en god Pitzza i en lille by, og faktisk havde vi lidt svært ved at finde hjem. Vores GPS ville heller ikke hjælpe os.

2. dag i hytten hyggede vi os lokalt. Gik en god tur i den smukke natur. Træer i Blomst, specielt er der en blåregnlignende – blot med hvide klaser, som dufter helt vidunderligt. Vandløb/fald , masser af fuglesang og meget varmt.Det er nærmest urskov lignende natur. Flot.

Miljøet i landsbyen er noget helt for sig. Der er ligesom et centralt torv, hvor der er en købmand og en bar/Ristorante – og ikke mindst udsigt over hele dalen. Der sætter man sig ned , og snakker , de få børn, der er , leger. Købmandsmutter har lidt af alt. Godt nok var der ikke kommet brød op, men så har hun noget hun hurtigt laver. Baren virkelig velasoteret med daglig meny. Husene i forreste rækkehar terræsse haver og der er bare mange roser overalt. Husene bagved og op mod kirken, kommer man til af små stenbelagte stier. Her er der ikke meget lys og luft. Men der er nok en kontrakst i indstilling til det, i forhold til os!! Tilværelsen her er meget anderledes end vi kender, men bestemt ikke dårligere. Tror det er bedre at være gammel i Italien end i DK, her er meget mere socialt liv.

Vi blev afhentet til spisning af Marcos far og kæreste. Et dejligt sted- rigtig gammelt – og  med udsigt. Vi blev bespist med rigtig toscansk mad – diverse lokale pølser og brød, syltede pebre, løg og courgetter. Brushetta med lever,  tomat og polenta. Pasta, spagetti og risret, Svinemørbrad med svampe og friturestegte squash og blomster. Rigtig godt og rigtig meget

 25. maj -  vi må afsted, kører ned til Pistoria , hvor Nello endnu engang servicerer os og kører  os ud til en svoger, som er keramikker( har ønsket at få lidt med hjem) . Rigtig flotte ting! Vi kører tilbage til camperen og sætter kursen mod Gardasøen, hvor vi vil nyde de sidste dage i Italien. Turen til Garda, igen anderledes – et  meget fladt stykke – nærmest et lavlands område, hvor der er mange opdæmmede ”søer”, som nok bruges til overrisling.Det ER virkelig et landbrugsområde, kunne være DK. Det flade land gennemløbes af kanaler, vandløv, ja som jo nok alt sammen stammer fra floden Po, som udspringer i de franske alper og løber ud i Adriaterhavet via podeltaet. Så  noget af norditalien er en kæmpeslette med masser af lavland og vand!!!

 Camping Pladsen , hvor vi tidligere har været – nej desværre – alt optaget. Vi kører videre ad østsiden af søen og finder en plads. Kæmpestor, smukt beliggende, service i top, men Ak så turistet. Men områdets skønhed kan ikke diskuterers. Vi hygger os her ved Garda, cykler nogle ture , bl a  byen til Garda, så smukt beliggende. Vi har efterhånden vænnet os tilden italienske trafik både i bil og på cykel. Det går lidt stærkt og med mange ”dyt”, men de er faktisk meget hensynsfulde i trafikken- som i øvrigt i samfundet. De er venlige og meget serviceorienteret. Vi er ved at vende hovedet hjemad, men det er meget ambivalent- vi glæder os til at komme hjem og vi er kede af at det er slut- i hvert fald for denne gang.

Vi tager 2 nætter i Tyskland og har så en dag i Viborg til at rengøre camperen , som vi afleverer i Thisted d. 1 juni. Så, nu er vi atter kontaktbare.

Kære læsere:

Tak for interessen og på gensyn

May
17
2012

15. - 19. maj. Turen fra Peschici til Roseto ( nord for Pescare) + ophold

Vejret i Peschici blev for træls- regn, storm og helt ned til 12 gr - og vi valgte at tage videre. Turen på rundt på hælsporen (Gagarno) byder på bjergkørsel. Smuk kystlinie med op og nedkørsel - og så 2 store indsøer helt ud til kysten, kun adskilt af en smal tange, dog selvfølgelig plasteret til med hoteller og turiststeder. Videre op ad kysten via smukke og meget gode motorveje. Beplantningen er Nerier i 3 farver, mange slags træer, og så er der bare valmuer overalt.Vi kommer igen tilbage til bjergområde med sne på toppene. Vi finder byen ( Roseto deglie Abruzzi) hvor vi skal være. Men ak og ve campingpladsen ligger ude ved kysten modsat togbanen. Her er masser af underkørelser, men kun 180 cm høj. Kaffebar - og hjælp - tilbage ud af byen og der findes en underkørsel, som er høj nok til camperen.
Dejlig plads, dejlig by og her er sol og hav. Vandet er nok omkr 18 gr, men dejligt. Dog også en ½ dag med regnvejr. I dag besøg i en bjergby på cykel - 6 km - en vej og det er opad. Flot udsigt, men pivkoldt 

May
14
2012

13.-14. maj - Fra Bari til Peschici

De sidste par dage har mest været ren afslapning. - Lørdag var vi i begge nabobyerne. – Efter indkøb og besøg i nøglebaren med camperen, (hvor det lykkedes at få lavet en ny nøgle, som oven i købet kan bruges), cyklede vi begge til Molfetta. – Aase skulle lige ose et par timer, mens jeg ordnede andre, praktiske ting, og gik på fiskemarked endnu en gang. – Det er også pragtfuldt bare at sidde på en café/bar og nyde en kop et eller andet og se på bylivet og de lokale. De har andre adfærdsmønstre end vi er vant til. Samtidig virker de til at være meget sociale – tager sig meget af deres  gamle familiemedlemmer. – Det kunne vi måske lære lidt af.

Lørdag aften gik vi på restaurant i vores egen by, Giovinazzo, spiste ”lokal” mad bl.a. muslinger og til hovedret noget med fisk.

I går søndag sad vi så en del af formiddagen og nød det dejlige, varme vejr, inden vi pakkede færdig. Igen var det ikke let at forlade stedet, hvor vi har opholdt os en uge med rigtig sommervejr,  når vi samtidig kunne se på vejrkortet, at det var koldere der, hvor vi skulle hen. ”Heldigvis” er der  begyndt at komme insekter i stort tal, så det var nu også dejligt,at komme fra dem .

Køreturen mod nord mod hælsporen gik godt. Vi passerede bl.a. et stort afvandet, sumpet område lidt før Manfredonia, hvor vi så storken og andre fugle. – Har hørt, at der er mange storke i DK i år? – Da vi havde passeret Manfredonia, kom vi til selve halvøen (hælsporen), og så var det ellers ren bjergkørsel med et utal af tunnelpassager langs kysten og masser af hårnålesving. Vi måtte gøre nogle stop undervejs for at nyde udsigten fra højderne ud over vandet. Efter et caféophold i Vieste tog vi en gul vej til Peschici, som de næste dage er ”vores by”. Den med vejrudsigten har holdt stik. Det var noget koldere, da vi landede her i går – kun ca. 20 grader – og i dag regner det fra morgenstunden, så indtil videre har det været en indedag. Vores hud har sikkert også godt af at blive lidt afkølet efter den megen sol.

I aftes var vi oppe i den gamle by for at orientere os lidt. Vi troede først, at byen nærmest var død udenfor turistsæsonnen, men vi blev klogere. Der var ekstremt meget liv i byen – alle var af huse- der var masser af folk med bannere og flag, og biler med hornet i bund. – Forklaringen på alt det postyr er, at Peschici er venskabsby med Torino, hvor fodboldklubben Juventus er hjemmehørende. – Alle fodboldelskere ved sikkert, at ”Juve” lige er blevet italienske mestre i fodbold. Jeg overdriver ikke, når jeg skriver, at det blev fejret som om, det var Peschici, der var blevet mestre. De sidste bomber i form af fyrværkeri faldt først meget sent i aftes.

 

May
11
2012

7. -12. maj ophold i Bari og omegn.


Det er nu så dejligt vejr – op til 30 gr – hvorfor livet er et udeliv. Det er lyst når vi vågner ( vi har tidligst været det kl 6) og til kl 20.30. Morgener og aftener er bedst. Vi er allerede nået dertil, at solen brænder for meget midt på dagen. Vi hygger os meget på pladsen med firben, fugle ( senest opdagede er en grøn papegøjeart) og ikke mindst håndværkere. Hele ugen har der været murerer, wws, malere, rengøring og en del ”tilsyn” – der ER mange folk, funktion???. Munden står simpelthen ikke stille på dem , de snakker og råber uafbrudt. Vi forstår ikke indholdet, kun enkelte ord, men de har det sjovt og driller hinanden. Efter sådan en arbejdsdag må der ikke være meget energi til at snakke med konen!!! Campingpladsen ligger lige ud til havet – klippeområde – og cykelnært til 2  mindre byer – Giovinazzo  og Molfetta. Vi har opholdt os en del på klipperne med, at sole, bade og fiske – men der er  INGEN FISK.  Giovinazzo er en meget dejlig by, Den er helt udød fra kl 13 – 17.30 Men så er der bare liv. Forretninger, barer, geletarier(is), paneterier(bagerere m kaffe , mm ) åbner igen. Til trods for byens størrelse er der en meget stor plads , hvor folk opholde sig. Sidder og snakker , spiller fodbold , ja hygger sig  til kl ca 22 og så skal man have  lidt at spisse. Vi undrere os mere og mere over , hvornår italienere sover?? Hver gang vi spiser ude , er vi som regel de 1. - ----vi må se at lære de sene tider!

Vi cykler en del omkring ( et værre tabernakkel, hver gang cyklerne forlades,nu da vi har købt en ny cykel, dobbellås, mm). Vi har været i Molfette et par gange – bare 7 km. Dejligt fiskemarket – og en del tøjforretninger – stor havn, bare hyggeligt.

En dag kørte vi på udflugt i camperen, hvilket ej er let pga ringe P muligheder. Vi kørte til byen Alberobello, kendt for sine Trullihuse. Oprindelse fra 1500 tallet. Det er sten huse – rundhuse  - med en dobbeltmur og Kuppel af stentag, helt bygget uden brug af bindemiddel. Toppen af tagene afsluttes med EN sten, som er udformet på forskellig vis – en slags vejrhane.  Desuden er tagene forsynet med symboler – hvide tegninger – hvis hensigt er at holde onde ånder væk.  Selve byen er meget ”turistet”, men bygningerne findes i hele dalen, og er indkoorporet i almindelige beboelseshuse. Byggestilen kan også findes i Mellemøsten. Det man ved, er at fattige  landarbejdere blev lokket  af godsejere – til at rydde marker for sten – for til gengæld for egen jord og  bolig, Det blev kun til det sidste, som bestemt ikke var luksus på det tidspunkt.

Herefter mod storbyen Trani, som vi gerne ville se, pga specialiteten  med  bl a 2 store indsøer. Vi  fortrød  dog undervejs. Da en camper et bøvl  i  en storby. Næste  stop  Byen  Grottaglie, kendt for keramikproduktion. Her, som andre steder en gammel og ny bydel.  Mange keramikværksteder/ butikker, flot, meget italiensk og meget turistet. For opreklameret!!   Hjem af en helt  ny motorvej, flot byggeri, stort set uden biler!!

Vi har nu været her en uge, føler os hjemme. Prøver at få ordnet problemr, nu en brækket nøgle i autocamperen (fælleslås), men det flasker sig ikke helt så let, som ønsket.

May
7
2012

6. maj fra Cazentaro til Bari med besøg i Materia (hulebyen)


En  strækning på ca 380 km . Vi var glade for at forlade Calabrien, som vi finder ret øde og trøstesløs , bla med forladte gartnerier, skidt  og rod.  I den nedre del af Italien er der kun en motorvej – forståeligt nok , så flot og god den er – hvorfor vi kørte mod vest for at følge den opad igen. Til slut tilbage mod øst igen mod Adriaterhavet.  Vi havde dog en meget speciel oplevelse , da vi tankede disel. Det gjorde politiet også – med en fangetransport. Fangen skulle på WC og godt bevogtet af 3 betjente fuldt monteret med pistoler og  knive. For sent gik det op for mig, hvad der var på færde, benyttede toilettet sammen med den bevogtede. Politiet tog det nu helt roligt. Herefter går det atter mod øst, hvor der er masser af frugtavl, pærer, citrus, vin, oliven og jordbær.

Vi besøgte byen Materia – en huleby. Meget speciel.  Man mener at den er opstået med munke, som var forfulgt omkring  år  400. Byen/hulerne  har været beboet  indtil 1950erne. De boede sammen med husdyr og levede isoleret og som i stenalderen.Store kirker er hugget ind i klipperne.Den italienske regering fik røde ører og genhusede beboerene ( 10.000) i moderne byggeri. Klippebyen er dannet af et vandløb, som fortsat snor sig i bunden. Byen er i dag på 60.000 indbyggere og vi havde sat autocamperen på en P plads , som vi bare ikke kunne finde. Selvfølgelig, meget venlige folk omkring os, som siger vi følger jer tilbage!!

Landskabet flader efterhånden helt ud - det ser helt dansk ud. Ingen bjerge, store flotte kornmarker og en frodighed uden lige – et  veldrevet landbrug. Vi nærmer os Bari en storby på 360.000 indbygger. GPS leder os et stykke udenfor byen til camping, men nej den er ikke åben.  Igen venlige Italienere – denne gang på cykel ( med nr.  3 på trøjen), som cykler foran os  ud til en ny camingplads, som bare er hyggeligt beliggende i en forstad til Bari, med naturhavn og meget, meget hyggelig. Det er nu så lunt, at vi sidder ude hele aftenen. Lytter til fugle og her har vi stære, nattergale, flagermus og svaler. – Også på de kanter, er vinen god.

May
7
2012

4. maj fra Sicilien til Cazentaro


Vi måtte jo med sorg i sinde forlade Sicilien. Farvel til øen ved at køre på kystvejen til Messina og tage færgen til I.... Igennem mange små badebyer med vidunderlig udsigt. Et hold cykelryttere med følgebil  var omkring os hele tiden.  De er ikke sådan at blive af med. Et sted var der omkørsel. Tja og skiltning er ikke noget,  man sådan bruger så meget, så der venter altid oplevelser. Her var der selvfølgelig små kringlet veje, men også en gammel byport. Vi var meget i tvivl om camperen  kunne knibes igennem?  Men Bent havde is i maven, og  jeg dirigerede efter bedste evne. Der var KUN  laksbredde både til siderne og for oven. Cykelrytterene var bare ikke tilfredse med at vi lavede prop, og de råbte og vinkede – kør bare!!. På Stranden fik vi oplevelse med, at man fisker med net som trækkes op med 4- 5 mands håndkraft.

Messina strædet viste sig fra sin pæne side, med sol og mange fisk i vandet Tilbage af motorvejen et stykke, hvor vi havde været før. Meget vejarbejde, hvor der allerede er lavet fantastike broarbejder , tunnler, osv Her er bare meget gode veje. Herefter mod øst over til Adriaterhavet. Landskabet flader mere og mere ud , og her er meget øde, med oplevelse af forfald. Vores campingplads lige ned til havet med det flotteste rene vand   – kæmpestor . Vi er de eneste gæster, sæsonen er ikke begyndt. Jo, her er forresten et æsel, som hygger sig ved at se folk. . Men det er bare ubeskriveligt. Rod, skidt, et toilet, osv.  Utroligt!!! , Nå, pyt, den gode oplevelse vi fik der, var  ved havet, hvor vi så en flok sværdfisk boltre sig langs kysten – et rigtig flot syn.   

May
3
2012

Skriv en overskrift

30. april - 4. maj - Taormina

Vi finder en god plads ved byen Giarre – Riposso, ca 10 km fra Taormina, men med 1. parket til Etna, som stadig har sne på toppen, trods det nu er 22 – 27 gr dagligt. Den ”gamle dame prutter” ( damper)  konstant og larmer engang imellem. Her er overalt et lag lava - som kom i februar - det er ligesom asfaldt i så klumper. Af og til kommer der en lille byge af det, fortsat- vi kan mærke det i håret.Men her er uendelig smukt. Vilde kaniner, sommerblomster overalt, som vi kender dem vilde, men også dem vi køber, cirton, appelsintræer, plamer, ja og meget andet. Vi studerer fugleliv. Mange specille aften/ nattelyde, som vi desværre ikke kan placere.Men her er lærker , duer (som vi kender som tamduer), drosler og spurve. Selvfølgelig mange flagermus. I dag var vi så heldige, at se flere Hærfugle. Her er fortsat grønt og frodigt, men den sidste uge har "brændt", og jeg tror faktidk ikke , at jeg har lyst at være her i Juli, aug, sept. Der er bare for varmt. Men tvivl ikke på, at vi nyder det - har lyst til mere.

I forgårs var vi i Taormina en højt beliggende by med gamle græske ”rester”, bymure, porte og en borg. Så vidunderlig en udsigt, men åh, så turistet. Vi kom til den nye by – lavt beliggende –med tog -  og opstigningen til den gamle by, valgte vi at gøre til fods – det var varmt , men meget smukt. Tilbage igen på stationen i Riposso , men nej  – vi manglede en cykel ved stationen – stjålet – øv, øv. Vi har dog allerede købt en ny, det går simpelthen ikke uden!

Vi slapper af, oplever og hygger os her i varmen, cykler småturer og handler lokalt. Men Bent er glad for, at de også kan lave pitzza uden ost!!!

 

April
29
2012

Skriv en overskrift

26. – 30.april fra Palermo til Catania + 4 dage.

På turen fik vi atter gode oplevelser. Først kørte vi efter en af de berømte Termer. Det blev så i byen Termini  Imerese. En smuk lille by, med store højdeforskelle. Gamle ”badeanstalter” ved havnen – tja ikke noget specielt, at gå efeter. Men byen var en kæmpe overraskelse i skønhed og atmosfære, roser, blomster alle vegne, gamle hjælpsomme mænd og  god kaffe.

Herefter går turen indover øen mod Catania – til Taormina. Vi kører i en af nationalparkerne. Har svært ved at forstå, at det kan blive smukkere. Frodigt, grønt og nu med gult ( en art gyrvel) og rødt over bjergene ( en kløverart – tror jeg).  Gør holdt på en kæmpe P plads, hvor der ikke er folk eller huse i mange km afstand. Et frodigt sted, hvor der går ikke mindre end 4 mand og klipper græs med en buskrydder!!
Da vi nærmer os Catania( en stor by)  beslutter vi os til, at blive der et par dage for at få ordnet diverse ting, som driller - nemlig GPS og PC er. Det er som at vende hjem, en plads en by, som vi kender og kan lide. Vi hygger os på cykel og til fods, mad og fiskeri og strandliv. 

 

April
29
2012

Skriv en overskrift

22. – 26. april Fra Mazaradel Vallo til Palermo – og 4 nætter der.

Igen en tur af mortorvejen ind idet smukke  højland – så grønt og frodigt. Her med mange vin og olivenmarker. Nye skråninger var under kultur, vandbassiner  og”vandingsbede”. Indimellem græssende husdyr, men ingen mennesker, at se. Nok er der gamle lader- ruiner – men hvor bor folk? Efter en hundrede kilometer kører vi på en gul vej, som er lig med en minder vej – og her bjergvej. Åh, såsmukt og her er der bosættelser langs vejen, dybe dale og slugter – og mange hårnålesving. Flot, men ikke lige egnet til en autocamper. Heldigvis var der stort set ingen trafik. Vi kørte efter oplevelsen SEGESTA. Atter en relativt  nyopdaget fortidsminde far grækertiden med et gigantisk og velbevaret tempel.  Videre mod campingpladsen ved  Isola Delle Femina ( tæt på Palermo). Pladsen var ikke noget at skrive om, tæt besat og vel mange regler.


Til gengæld en meget dejlig lille by, med badestrand og en dejlig havn. Her var der det fiskeri – med småbåde – som vi savnede fra før. Om morgenen når bådene kom ind stillede de op på havnen med fangst, der var nok en 15 – 20 stykker, og vi var der på pletten, så på liv og de mangeartede fisk, som vi efterhånden har smagt en del af. De er  virkelig frikse og gode. Ligeledes er der grøntsags -  og frugtsalg  fra små lastbiler overalt – og det er billigt. Tænk 5 kg vidunderliger appelsiner for 3 Euro. Til gengæld tages der rimmeligt ved , når det gælder fisk.  


En dag i  Palermo – med bus ( Billig).En dejlig storby med som altid en gammel og ny bydel. Her er mange pladser, luft og liv. Vi startede med at se et kæmpe sprinvand med 20 fontæner og 36 figurer -  Skammes fontæne , idet statuerne forsøger, at skjule deres kønsdele. En tur i Domen – det skal man jo. En meget stor kirke i mange stilarter, men indvendig ikke særlig impornerende. Lidt Kaffe og is og så i det  mest storslåede storslåede kirkerum – jeg nogensinde har set – Capella Palatina. En lille kirke som hører til Normannerpaladset. Det skulle være noget af det mest impornerende mosaikarbejde i Italien. Bittesmå stifter danner mosaikker i et stort og mere eller mindre sammenhængende billde i hele kirken. Bibelen fortalt  i vidunderlige farver – meget guld- og så flot proportioneret. Et mesterværk fuldendt af byzantiske kunstnre i  1155. Megen traven – en tur i havnen – og så var det nok – hjem med bussen. Men den rigtige kom ikke – og så tog vi en til nabobyen- fik caputini og så kom den næste – og vi kom hjem.


Et par hjemmedage i vores lille by, med fiskeri, hygge og cykelture. En dag kom vi til nabobyen – og uforvaren til markede. Det var halv fridag for Italienerene, og der var mange mennesker ude, at spise, nyde solen og prominere. Vi lod os også friste til en omgang muslinger og en karaffel af den lokale vin. Markedet var jo, sommange steder af Afrikansk art. Der er afrikaneren mange steder. De står på gaden og sælger, vasker bilvinduer ved lyskryds, osv – for at tjene lidt. 

April
29
2012

Skriv en overskrift

19-22 april – ophold i Mazzara del Vallo

Som Aase beskrev i sidste afsnit besøgte vi allerede på førstedagen  byen og havneområdet.

Dagen efter stod vi tidligt op for at komme på havnen, dels for at se de mange kuttere, der ville komme i havn med fisk, og dels for at besøge fiiskeauktionen. – Vi så dog hverken kuttere, der kom i havn eller fisk, så vi var lidt skuffede. Helhedsindtrykket var, at krisen også eksisterer her. Vi  så mange kuttere ligge stille i havnen. – Mange mindede mere om skrotbunker end sejlklare kuttere.

De fisk, vi ville have købt med hjem, købte vi i stedet for på et lille lokalt fiskemarked på havnen.

Den næste dag brugte vi til at besøge den gamle, historiske del af M. del V. – Det var en stor oplevelse. Byen er meget velbevaret og fyldt med historiske bygninger, hvoraf mange er flot udsmykkede. Der er brugt meget marmor og i nyere tid er mange bygninger- på vægge og i nedmuret i gaderne -  yderligere blevet udsmykket med mosaik i form af keramik, der på en elegant måde fortæller om byens historie.

Hvis man har lidt interesse for byplanlægning og infastruktur-udbygning, er det let at se, at grundlæggerne var klar over betydningen heraf, dvs romerne.

Den sidste hele dag i byen benyttede Aase til 3 timers shopping. Imens  luftede jeg fiskestangen endnu engang. – Jeg må bare indse, at der ikke er fisk i Middelhavet, øv, øv. – Jeg forstår krisen blandt fiskerne.

 

 

 

April
19
2012

Skriv en overskrift

18. april fra Ribera (Secca Grande) til Mazara del Vallo.

 Første stop var Selinunte. Et historisk område hvor Siciliens historiekan beskues. Byen Selinunte  grundlagt i år  628 f.kr afgrækerene. Resterne af et gigantiske  templer, hvoraf nogle er  kaldet  Akropolis, Hera  og  Zeus, og kilometer af  murer , som har været templer, by og borge. Alt omkrandset af bymur. Stedet  var i over 200 år et meget betydningsfuldt  og progressivt sted og en den mest betydningsfulde by  på Sicilien, kun overgået af Siracusa. 
Men  allerede i år 409 f.kr. knuste kartagerne byen. Her blev folkene fra Kartago boende indtil år 205 f.kr. hvor romerne under den 1. puniske krig drev Kartago ud af Sicilien. Inden folkene fra Kartago flygtede ud af Sicilien forsøgte de at jævne byen med jorden. Men heldigvis nåede de ikke at ødelægge hele byen.

Andet stop var Cava di Cusa .Et stenbrud ca 10 km fra Selinunte, som har leveret sten til Tempelbyen. Den  ligger uberørt  og  som den blev  forladt da Selunde for over 2000 år siden blev jævnet med jorden og alle stenhuggerne måtte flygte for deres liv. Her kan bl.a. ses søjlerester, der ikke nåede at blive bragt til Selinunte, og lodrette vægge, hvor stenene er hugget ( Limsten).
Begge steder var kæmpe oplevelser. Vi synes vi har så gammel en kultur og kan så meget. Men man undres og er dybt imponeret, hvordan har de båret sig af med hugge og transporterer 16m høje og 3-4 m tykke søjler  over lange afstande???

Vi kørte så til vores bestemmelsessted Mazara del Vallo- som er Italiens største fiskeriby/havn og en by med en meget gammel bykerne.  Desuden med en bynær  campingplads, så cyklerne kom hurtigt i brug og allerede samme aften foretog vi den 1. rekonogisering af havn og by.

April
19
2012

Skriv en overskrift

15.- 17 april. ”Gartnerområdet og videre til Ribera ( Secca Grande).

I gartner området tog vi nogle cykleture. En  søndagstur ( hvor italieneren var ude, at prominere og spise Is og drikke kaffe) til en ferieby Marina di Ragusa. Der var en dejlig mole, hvor lystfiskeren blev kigget over skulderne og i spanden. Byen var ellers ret øde. Turen igennem gartnerområdet – der var gang i måske halvdelen af husene, flest med auboginer?, tomater og agurker. Hvor, der er et hjørne,

 er der skidt, skammel og plastik (desværre er det ikke bare her, men en generel  tendens i italien.) Mange afdriv husene er meget lave, hvordan mon arbjde i dem? Faktisk så  man ikke mange folk. De der var var både arabere, afrikanere men bestemt også Italienere.   Men området virker trist og i forfald. Hvordan mon det er at være gartnerens børn???

Næste dag en tur til en lille by inde i landet. Vi fik meget capputini den dag, sammen med de indfødte- vi var nok de eneste turister. Hyggelig midtby med gamle huse, men så stille. Der, som ander steder mænd – unge som gamle – hænger ud på pladser og barer. Arbejdsløsheden er stor !!

Efter et par dyp med fiskestangen – godt at der både kom bager, gartner og fiskemand på campingpladsen – videre til næste sted  i nærheden af Ribera. Vi fulgte kysten, og kom forbi mange smukke højtliggende byer. Igen, igen smukke vieus med natur- pastefarver. Inde i en gammel hyggelig by, en tur ved havnen og i centrum med kaffe sammen med de lokale. Videre til en campingplads, som ikke så ud til at være  vågnet af sin vinterdvale, meterhøj ukrudt svimmingpools med ”vintervand” . Bestyrende varellers  rigtig god til verbalt at sælge.Han fortalte at pladsen var helårs åben og belagt med tyskere fra september til maj. Så tager de hjem, for da kommer italienerne , og de støjer. Om aftenen gik vi en tur ned til byen ved havet – en ferieby, som endny ikke var vågnet. Stedet var flot, men fortsat uddødt.

 

April
19
2012

Skriv en overskrift

14. april, fra Catania til Punta Secca( gartnerområde) 

Fra Catania ad motorvejen til Piazza Armerina. Indland, smukt højslette land, meget grønt og smukt. Får assorciationer til Skotland. Masser af græs, enkete flokke med køer og får. Hvor mon de gemmer resten af køerne ? Er de inde? Laves der  hø og ensilage? Kvæget må være der, de har udmærket mælk. Ellers masser af oliven og vinmarker. Bjergene bløde og runde, og ikke særlig høje.                                                          Første stop – Villa Romana del Casale (Kejservillaen). Et impornerende bygningsværk fra romertiden. Kejseren var valgt for 20 år ad gangen og dette var så retrætestedet. Forsvundet ved et jordskæl i 1100 tallet og genfundet omkr 1820. Er under restaurering og konservering. Vi så kun ca 1/5 del. Fantastiske rum med gulvmosaikker, som er helt intakte og viser mennesker i mange gøremål, ikke mindst damer, bade,mm – jo man var livsnyder i romertiden.                                                                                                                        Næste oplevelse- Keramikbyen Caltagirone. Et område, som man ved i mere end 3000 år har lavet/levet af keramik. Atraktionen var en trappe, som forbinder den nye bydel  med den gamle ved en 45 m høj trappe med 142 trin, hvor stødtrinet er keramikfliser,  som fra bund til top fortæller keramikkens historie.                

Vi kører sydøst på mod vores bestemmelses sted, ad små veje. Desværre var der en meget snæver gammel stenbro og en stor Mercedes, som tog noget af vores kørevej – tja og der blev lidt skrammer. Nå, men det var det.  Videre af uendelig små veje igennem kilometervis ( 20 – 30)   af palstikdrivhuse, som står i række ved række. Når man er lidt oppe i højden og kan se ud over landet, tror man at det er vand, men nej  - det er drivhuse. Mange er i stykker, står og blafrer i vinden – og anvendes ikke. Får følelsen af forfald.  Vores GPS guider os igennem markveje og plasthuse til campingpladsen. Den var til gengæld helt fantastisk. Alt i orden, nærmest pinlig ren og velindrettet, eget toilet og lige ved en smuk strand. De sidste dage har vi dog oplevet massiv med vind, så vi har lært, at det handler om, at finde læhjørnet.

 

April
13
2012

13. april - hjemmedag 

Var dagen, hvor vi ville køre videre. Men vandet står ned i stænger og camperen står faktisk i en stor vandsø. Vi besluttede derfor at blive en dag mere og hygge os  hjemme og i nærområdet. Retfærdigvis må vi dog sige, at vi endnu ikke har haft en dag, hvor solen ikke dukkede op senere på dagen. Mon ikke det også sker i dag?


12. april - Tur til Catania.

Dagen startede med dejlig læ og sol  på campingpladsen - det har vi ikke været forvendt med de sidste dage. Men vi har nu alligevel lune dage ca 20 gr. Vi valgte altså at sole og læse lidt før turen, som foregik på cykel. Det i sig selv er en oplevelse, som kan synes risikabelt. Men trods mange biler, tæt pakket, synes der at være  plads til cyklister. De er vant til professionelle cykeltræning på vejene – vi er vel i et land med gode cykkelryttere!!! Almene cyklister er der ikke mange af, men derimod er der scootere og motorcykler alle vegne. Nok skal man være meget vågen, men vi har nu følelsen af at de passer på os.

Byen, som er gammel, er fra sidste jordskæl i 1669.Der er 364.000 indbyggere og har et universitet og ikke mindre end 5 hospitaler.  Flot barokby medmarmor , søler og udskæringer alle vegne.  Domkirken blev set, og der var jo mange andre kirker. Flotte parker, osv. Vi hyggede os og troede at vi skulle spise i byen. Men nej frokost er til kl ca 14 – 15,  og aftensmad begynder ikke før efter kl 18-19. så vi måtte ”nøjes” med lidt fast food.  Bent  dyppede igen fiskestangen, men nej ingen fisk, årsagen skulle være de mange bølger!!!


11. april - hospital i Italien

Blev en hjemmedag, da jeg efterhånden indså , at jeg måtte have hjælp til brandsåret på benet. Det er lidt halvstort, men lad det nu ligge, det går nok. Vi gik på skadestuen i et af byens mange hospitaler.  Ved skranken belv der lavet Triage ( undskyld noget sygehus teknik noget)  og opdelt i medicinske, kirurgiske og pædiatriske  patienter. Ventede i 3 timer, men hele tiden kunne man rent digitalt følge med i hvad nummer man e - rigtig godt. Kom så omsider til en doktor og en sygeplejerske, ( en ny visitation) , blev fulgt op til en plastikkirurgisk afdeling, hvor jeg mødte en yderst kompetent og venlig læge-som kunne lidt engelsk,  temmelig gebrokkent. Desuden var der en yderst spøjs sygeplejerske !!! Blev renset forbundet og fik medicinske sager med. Tilbage til den visiterende læge, som udfyldte en masse papirer. Alt på EU ´s regning. En rigtig flot  behandling! Hvor i DK ville du fra en skadestue blive behandlet af en plastikkirurg ( det er yderst relevant) – ingen steder!! Men når det så er sagt- tror virkelig, at deres VÆSEN er dyrt!!

På gåturen hjem så vi en ny bydel. Købte fisk og grøntsager hos gadehandlere  og fik vores daglige cappuccino og citronlikør (den er nu ikke daglig), men må jo prøves, idet det er en specialitet).

 

 

 

April
13
2012

10. april – tur til Etna

Vi har besluttet, at vi i dag vil bestige ”den gamle dame” Etna. - Vi har for en gangs skyld valgt en guidet tur, da der er så meget historie knyttet til Etna. Vi skal køre derop i en 8 personers minibus med en engelsktalende guide.

Vi er nu hjemme igen, men det har været en spændende dag.  Turen i sig selv til Etna var meget speciel. Først kørte vi igennem bymæssig bebyggelse, så slap det op, og vi kom videre op, hvor træer -og plantetyper ændrede sig. Lavaen fra tidligere udbrud ligger i hele området helt ned havet, en sort, porøs masse. Sneen lå pletvis fra ca. 1500 meters højde. Vi kunne køre op til ca. 2000 meters højde, til en stor p-plads, hvor det selv på denne årstid vrimlede med besøgende, deriblandt mange italienske skolebørn og gymnasieelever, der ”var på arbejde”.

Aase og jeg fortsatte til fods med vores guide videre op i højderne. Vi gik op ad stejle kratersider og så ned i  udslugte vulkaner, så en masse lava, der har mange forskellige farv er (jern, svol og kulforbidelser) , og samlede nogle sten, som vi tager med til DK. En storslået udsigt.

Etna består af et kæmpe kraterområde med ialt ca. 200 udbrændte kratere, der ligger i forskellige niveauer. Vi var dog  ikke oppe ved den højeste. Den er jo stadig i live, og ligger i ca. 3300 meters højde.Guiden sagde, at den, som sådan, ikke er farlig, da den hele tiden ”prutter” i modsætning til Vesuv, som er virkelig farlig, når den går i udbrud med 50 -100 års mellemrum. Sicilianerne lever- og lever godt – med Etna.  Lavaen giver frodighed og efter 10 år begynder,  der at gro planter.  Der er Citron og Olivenlunde højt op.

Det var ellers højtryksvejr med solskin, men der var alligevel så meget dis på Etna. Det betød, at det var svært at tage gode billeder ned over landskabet, Catania og havet, men det var en stor oplevelse.

På køreturen ned gjorde vi holdt ved en underjordisk grotte, som vi var inde at kravle rundt i. Grotten er i sin tid dannet af flydende lava. ”Loftet” var vådt nogle steder fra nedtrængende vand ovenfra, og der var synlige tegn på trærødder, da lavaen som bekendt er meget porøs.

Da vi kom ned til byen igen var det varmt igen med over 20 grader På Etna var der ca. 2 grader. Det var heller ikke svært at falde i søvn den aften. -  Det er hårdt at være på vulkaner.

 

April
9
2012

8. og 9. april camping Jonei ( Catalania)

Med udsigt direkte over Middelhavet, blåt, krappe bølger og en del vind, hygger vi os med lidt fiskeri, planlægning og lidt gåture i omegnen. 

Vores 1. indtryk af Sicilien er at det er en meget flot ø. Her er der bare alt i grønt og frodighed, mimoser, palmer, enorme kaktus, blomsterende frugttræer i alle afskygninger, appelsin og citrontræer blomster, samtidig med, at der hænger modne frugter. Blomstrende valmuer, gule maguritter, marmelukærmer, gyrvel, og ja og meget andet. Det er som om, at det er Italiens have, og spec. Syditalien dets spisekammer.  I morgen har vi meldt os på en guidet tur til Etna. Håber på at den ikke trækker for mange skyer, så vi ikke kan se noget.I aftes var himlen helt rød, men toppen kunne vi ikke se ( den var en sky, eller hvad?) Inde fra byen kunne vi se toppen, hvid af sne. Der skulle efter sigende være 4-5 meter. Mærkeligt, når der samtidig står damp op af krateret. 

Som tidligere nævnt er campingliv/pladser anderledes end i DK. Men det er gæsterne også. Vi er en samling pensionister af forskellig nationaliteter, som er afsted i længere tid. F eks har vi talt med 2 hold danskere, som har været afsted siden november.


April
9
2012

7.  april - fra Diamante til Sicilien ( Catania) 
Her til morgen forlod vi Diamante for at køre videre sydpå.  – Igen  en køretur langs kysten og gennem mange smukke landskaber. Det var oprindelig vores plan, at vi ville tage en overnatning på en plads, der ligger ca. 50 km nord for Villa San Giovanni ( overfartsby  til  Messina ). Da vi kom til pladsen, viste den sig at være meget kedelig. Derfor besluttede vi at køre videre mod overfarts byen.
På turen mod overfarts byen fik vi en meget kedelig oplevelse. Vi kørte på motorvejen,og på et meget langt stykke var der vejarbejde, så vi kun kunne køre i et  smalt spor. Samtidig røg vi ind i skyerne på - grund af højden - i en regnbyge, så vi højst kunne se 5 meter frem, samtidig med at vi havde en flok biler lige bag os. De kørte med hornet i bund – fordi vi efter deres opfattelse kørte for langsomt. Jeg har sjældent følt mig så presset. – Heldigvis kom vi ud af skyerne igen, og så var det flot solskin. Sejlturen til Sicilien var flot. Fra Messinastrædet kunne vi se de sorte skyer i bjergene, hvor vi lidt tidligere havde kæmpet os frem i mørket. Resten af turen videre til Catania gik glat. Sicilien er en meget smuk ø.

April
9
2012

6. April - fra Pompei til Diamante
Igennem et bjergområde så storslået og endeløst - lidt inde i landet. Mange tuneller, fantastisk brobyggeri med udsyn til dybe dale og slugter. Her er få veje, men meget gode motorveje igennem disse uvejsomme områder, som vi vælger, at køre på, da de mindre ikke altid er foreneligt med en autocamper. Snart er bjergene frodige og snart golde. Der var også en del hvide toppe - altså sne. Tidligere har vi faktisk set en del hvide bjerge - marmor - (ved bl a Carara), der brydes og anvendes til meget. Deres flotte bygninger og til mønster i  fortovs belægninger - tja og eksport.  I øvrigt anvender Italienerne deres bjergarter til rigtig meget.  
Atter frakørsel over 50- 60 km til kysten - da der vist ikke findes campingpladser inde i landet. Igen dukker de kløfter op med byer som kan beskues højt oppe fra. Vi oplevede ved byen Torora Marina en ca 5-8 km lang motorvejsbro, som bar førte opad og opad, som om kørte op i himlen. Da det vendte og kigget ned viste en fantastik lille pastelfarvet by med en naturhavn og sandstrand.
Vi havde udset os en campingplads på forhånd, men vores GPS ville ikke, så vi fandt bare en anden ved byen Diamante. Igen en perle af en by. Der blev vi fanget i et påske optog, hvor korset blev båret igennem byen og jeg tror nu også jomfru Maria var med. Sang og politibetjente. I øvrigt er her bare så meget politi alle vegne, ret betryggende. Der er vist 3 slags, de kommunale , som ofte står for trafikregulering, statspoliti og militærpoliti (carrabinerri).
Vi fandt en plads helt ude ved vandet, dejligt luft og bølgegang. På gåben ind til Diamante og provantiere og Bent købte en fiskestang, som blev dyppet lidt om aftenen.

April
5
2012

Den 5. april – Skærtorsdag

Her i Italien er eneste helligdag i påsken på mandag – vi er mere begunstiget i DK. Ved dog ikke, om de senere har andre fridage, der kompenserer for det. – I eftermiddag/aften pakker vi camperen for at køre ca. 200 km sydpå i morgen tidlig. Så har vi været her i Pompei i 9 døgn, og må så videre mod Sicilien. Vejret har været godt i hele perioden lige til i dag, hvor der falder lidt stille regn, men der er stadigvæk 20 grader.

Den 3. og 4. april.

De sidste 2 dage har været afslapning med læsning, lidt småture på gåben her i lokalområdet og indkøb/madlavning. – I går havde vi et lille uheld. -  Aase tabte lidt kogt vand, der ramte hendes ben. Hun har siden behandlet benet med afkøling i form af koldt vand, som jeg i går hentede i spandevis – godt, hun er sygeplejerske. I dag er det meget bedre med benet.

2. april - Amalfikysten

Dagen i dag var rig på endnu en fantastisk oplevelse. Vi valgte at lade autocamperen blive på pladsen i Pompei, og vi tog derfor afsted med tog til Sorento og videre derfra med bus.

Godt vi ikke selv kørte i camperen for vejen langs Amalfikysten er smal og rig på hårnålesving.  Vores bus måtte stoppe op og bakke mange gange for at undgå, at trafikken brød sammen.

Kysten og byerne er ubeskrivelig smukke. Høje klippeskær helt ud til vandkanten, hvor der de fleste steder er langt ned. Vejene er bygget helt ud på kanten dels ved at sprænge adgang i klipperne, lave tunneller, og dels ved at bygge et utal af broer – ligner de broer, romerne byggede.

Husene, der er bygget op ad klipperne, er meget maleriske, specielt set på afstand. Facaderne fremtræder med bløde pastelfarver. Det  må have været noget af en udfordring, at få dem bygget.

Vi stod af bussen i Amalfi og nød opholdet der, inden vi tog til Positano for straks at gå på restaurant og indtage en omgang middagsmad. Senere var vi på byvandring, og nede ved badestranden for at dyppe tærerne i Golfo Di Salerno.

Det er flot og spændende at se området, men hvor må det dog være besværligt i daglidagen at bo der. Det er op og ned ad trapper hele tiden – man må håbe, de lokale har vænnet sig til det.



April
1
2012

Camping Pompei

1. April - så blev det besøg på Pompei  ruinen. En fantastisk oplevelse, en ca 20 ha stor by lagt i aske for 2000 år siden. Fantastiske bygningsværker, byplanlægning  og en by med alt, teatre, bordeller, håndværkere, haver, osv. Kunne godt have brugt en guide, så spændende det er.  Men den trussel som man konstant lever med må også give et specielt livssyn!

31. Marts. Igen en hviledag, hjemmehyggedag. Vi ser daglig på vejrudsigter sydpå, og der er varmere her end sydligere, så vi har ikke travlt med at komme videre.

30. Marts : Med toget til NapoliDet var et bumletog, hvor vi fik forstæderne med. Centralstationen er temmelig stor har flotte forretninger inde på stationen. Ude på gaden – for et virvar af biler, kørende , støjende , holdende på kryds og tværs – ja og faktisk er der flere meget  bulede biler, end nogen uden. Som fodgænger begiver man sig ud imellem og holder hånden  ”stoppende” ud, og det  respekteres. Vi havde udset os havneområde/ stor park , et par kirker/kloster, som vi ville se. Som gode ”spejdere” er man vant til at læse kort, men  vi så meget, blot ikke det vi havde planlagt, så det med spejderne!!!. Oplevelsen af byen var meget blandet, flotte gamle bygninger med kunst, udsmykninger , mm – men forfaldent og beskidt og  smalle gader med vasketøj på kryds og tværs, ja tøjstativ stående på gaden, mennesker overalt – faktisk en del  ”slum”.   Vi fik en god middag og ja faktisk købte vi en lille kogeplade. Toget hjem lidt af en oplevelse, forsinket i ca 1½ time, stuvende fuldt , har aldrig oplevet at der kan klemmes så mange ind.

29. Marts : en afslapnings dag midt i solen – 22 gr og lidt skygge fra appelsintræerne. Hjemmedag medlæsning,  lidt klatvask, indkøb osv. En lille eftermiddagstur til byen, for at finde en ny Elkedel – vores er gået og vi er lidt nervøs for vores gasbeholdning,  men nej det fandtes ikke.

Vi laver som regel selv mad, her er gode rådvarer. Men faktisk er det helt danske priser og noget endda væsentlig dyrere, så som ost og mælk. Bent vil jo gerne ha´fisk, men de er faktisk også dyre. Og selvfølgelig skal der en god vin til!! Om aftenen hygger vi os inde i vognen, det er endnu ikke de lune sydlandske aftener. Vi både befinder os godt i camperen  og sover fantastisk.


28. marts: Dagens rute er Rom ti Napoli/ Pompei

Rom`s  Ringvej gav lidt køkørsel, men egenlig gik det nemt. Vi kom ud af byen –uden at opleve noget som helst af  Rom, det må  være til en anden gang. Landskabet  mod Napoli, mange flotte havudsigter, flade områder med megen erhverv, landbrug, osv. Bjergene tiltager igen  i størrelse og frodigheden ligeledes. Igennem Napoli (motorvej) – en meget stor by med havet i bagrunden – og Vesuv - ganske flot.

Vi når byen Pompei  ca 20 km syd for Napoli og finder vores stellplads – en dejlig camping plads med Appelsin og citrontræer – med modne frugter, til fri afbenyttelse- og vores plads har Romersk Mur til den ene side. Det er faktisk Muren uden om Pompei ruinerne. Så med historien i baghaven og ”truslen” fra Vesuv er vi lige midt i det hele.



March
29
2012

27 Marts: Pisa/ Livorna – Rom


Vi forlod  vores bo og til trods for at vi var tidlig oppe blev klokken alligevel  9 inden vi satte kursen mod Rom.  Igen store skift i landskabet.  Fra det flade Pisa – trods alt med bjerge i baggrunden, blev det til flere bakker og kurver  med de karakteristiske søjletuaer omkring gårde og huse og også brugt til markskel.  En tæthed af byer og spredte huse, gårde, små brug på hvert et jordlod og med intermistiske huse - langs hele vejen. De karakteristiskegyldne farver og med rødligt Romertegl. Fortsat en del grøntsags avl med plastik, men mange meget grønne kornmarker , som var vokset godt til. Ganske få kreaturer, men en del får. Planteskoler med palmer var der en del af.

Vi valgte at køre ud på øen Orbetello,for at spise frokost. Et dejligt sted hvor der var en del vadefugle, at iagttage og et aktivt fiskeri. Men ellers en rigtig ferieø. Så smukt. Som Bent siger, ”hvad skal Italienere dog til DK efter”. Som altid , når vi ikke er på motervej kigger vi efter supermarkeder. Mad skal vi jo ha`og det ER ikke let at finde parkereing til ”bussen”. 

Vi kørte videre et stykke langs kysten hvor det dejlige blå hav funklede. Først da vi kom  på den ydre Ringvej vej  Rom, blev der meget trafik. Ellers går det ganske glat med at køre, dette  er blevet Bents job – og det er han bare god til. Vi fik lidt sol da vi kom frem til campingpladsen. Her er fortsat ikke mange campister, men det gør bare ikke noget.

March
29
2012

26. Marts - Fra Genova til Pisa/Livorna

Øv, Øv  et forkert tryk har slettet de ”gemte billeder fra i går” . Så der bliver ingen fra Cinque Terre.

Stod op til dejligt sommervejr – vi er uenige  om hvor mange grader der var-  men et er sikkert, der var blå himmel og udsigt over bugten, lunt og flot at spise morgenmad ude. Opbrud /pakning tog  et par timer selvom vi øver os i at komme hurtigere  afsted – Vi havde igen et lille problem med bilen, en dør som ikke ville låse, en håndbremse, som drillede. Blev dog fikset.

Afsted mod Pisa/Livorna. Vi tog en rute igennem bjergene. Krappe opkørsler ,  flotte udsigter mo d havet ned over dale med små byer  og et liv , som udfoldersig til trods for naturens besværligheder.Fortsat udsprungne kirsebær, hyld. Lyngtræer  mange meter høje og kastanjer. Vi nåedede ”toppen” – og der var en Ristorante hvor vi nød en Cappoccino. Mange gæster – nok lokale arbejde til frokost. Nedad igen, og vi valgte igen motorvej til dagens bestemmelsessted. Landskabsændringer fra bjerge til lavland ved Pisa – hvor der er meget fladt med traditionelt landbrug,  flade , tromlede marker , korn ??? Men fremfor alt Drivhuse og grøntsager. Den udvalgte campingplads VAR meget svær at finde ( nok ekstra 1 time, ) Men omsider fandt vi den – langt ude på landet , ved en sø,med fiskerri, bademugliheder,  gårde med ost og kød salg. Et meget”nordisk” sted. Men en del larm fra men også fornøjelser fra den tætliggende flyplads.  Aftenoplevelser med flagermus og en dejlig rød sol.

March
25
2012

Genovabugten

I går forlod vi Gardasøen, jo der er flot, med mange fugle, bjerge i baggrunden, men vandet  i søen er ikke noget at skrive hjem om. Men ingen tvivl det er pensionisternes – mange forskellige nationaliteters – forårsparadis. Her er sol, charme og liv.

Vi kørte mod Genovabugten, små 300 km. Først et vidunderligt rimelig fladt landskab med vinmarker, som endnu stod med sine nøgne stokke, så blev det helt rødtr af udsprungne kirsebær marker, siden blev det til mere traditionelt med græs og korn, ja forresten store områder med plastik afdækning og drivhuse- hvad mon der var under det??  Så blev det igen bjergrigt, med enkelte snetoppe,dale, hvor vi kørte langs flodsenge. Men med undren så vi meget lidt vand i floderne.  Vi kørte ligeledes  igennem mange tunneller og kæmpe  bygningsvkærker ( broer ), som gav flotte udsigter. Vi var igennem Mantova, Parma og fandt så ud af, at vi var nød til at køre motorvej – for at komme frem . GPS´s havde beregnet ca 4 timer og da vi kun havde tilbagelagt ca halvdel på 3½ time  indså vi, at det ikke gik.

Vi fandt så campingpladsen ved Genovabugten, højt beliggende med udsigt over byen og havet. Hvad kan man ønske sig mere. Lækker aften med udsigt, godt mad og  vin.

I dag har vi så været med bumletoget  til Cinque Terre. Et område med 5 små byer beliggende op af stejle klippesider. I gammel tid kunne de kun nåes med båd. Nu er der lavet jernbane dertil og vandrestier, både højt oppe i bjergene og imellem byerne.  De har  nærmest lodrette klippesider ned i et dybtgrønt hav. Utrolig flot og specielt. Desværre kunne vi kun gå en kortere rute mellem 2 byer,  da der havde været skred. Da vi havde gået turen fandt vi en bar- med flot uidsigt – og fik  2 Cappuccinoer , som kun italienere kan lave .  Vel hjemme igen mellem tordenbyer hygger vi  os og planlægger til i morgen.

Der er jo meget at gøre i et ”stort hus”, det skal forståes sådan, at vi er ved at vende os til livet i vognen. Vi har haft lidt at døje med. Tab af vand fra tanken, en dum ventil som åbner sig selvom det ikke er frost. Strømsvigt – sikring eller en defekt kedel? – tab af en bilnøgle, som heldigvis er genfundet. En anden ting er campingpladser i Italien. De  er ikke som vi kender dem hjemme. Ofte flot placeret men på meget skrå steder, ingen køkkenfaciliteter – og her ingen varmt vand. Men det er OK og sjovt at prøve 

March
22
2012

Autocamperen

Vi har haft lidt begynder vanskeligheder, ingen vand, det løb bare af nedenunder, når vi fyldte på. Det var en såkaldt vinterventil, som åbnede sig ved ved lave temperaturer. Vi havde faktisk frostvejr i Viborg inden vi kørte. Diverse andre småting, som vi er ved at finde ud af, dvs indretning, orden, mm.

March
22
2012

Gardasøen

Vi  har nu været ved Gardasøen i  2 dage. Her er blå himmel og sol. Dagtemperatur på ca 20 gr, men det er koldt om natten ned til 6-8 gr. Vi er i en lille hyggelig by Peshiera, der ligger ved søbredden. I øvrigt er der langs den ca 50 km lange sø, ferieby ved ferieby, oceaner af campingpladser. Men kun få har åbnet endnu, så denne, vi har valgt er bogstavelig fuld, hvad campingvogne og autocampere angår. Men ¾ dele af pladserne er nok hytter/ huse.   Et sandt ferie mekka, godt vi ikke er her i højsæsonen.

Turen herned gik trafikalt godt. Bent er god til motorvejene. Vi havde 2 overnatninger i Tyskland. Ikke værd at skrive om. Ingen folk på pladserne,  koldt og vådt. Men sydtyskland og ikke mindst Østrig er flotte lande at køre i. Der var heldigvis kun sne på toppene og ikke på  vejene. Da vi havde passeret Alperne, blev det mere og mere forår og grønt. Kirsebær, Mandler og Forsytia står i fuldt flor. Græsset er meget grønt og langt, og nogle træer er så småt sprunget ud

Igår var vi på cykel til en naboby, hvor der var marked. Vi købte kylling, som skal grilles i aften. Priser ne er stort set, som i DK.  Vi har nydt endnu en formiddag på pladsen og tager nu afsted på en cykeltur.

March
15
2012

Autocamper

I dag har vi så hentet autocamperen i Thisted. Det var en god oplevelse, alt var til UG. Nu er det op til os selv og gøre vogenen til hjemmet/ ferie. Det sker fra i morgen, hvor der pakkes.  

March
5
2012

Hjemmeforberedelser

Vi er nu begge blevet arbejdsfrie, og så småt ved at vænne os til, at dagene er vores egne og helt selv kan bestemme over, hvad de skal bruges til. Indtil videre har der været masser af gøremål. Måneders forberedelser bl a med at læse om Italien, planlægge rute, leje af autocamper, få forsikringer og diverese i orden, er nu ved at på plads.

 
Panel title

© 2017 aabj

Antal besøg: 499

Lav en gratis hjemmeside på Freewebsite-service.com

Editing

-0,6988639831543sekunder