Abort - Abort

 

Omkring 1/4 af alle graviditeter ender i en abort. Rigtig mange fostre går til allerede inden 4. graviditetsuge - dvs. ofte inden kvinden overhovedet kan teste positiv på en traditionel hjemme-graviditetstest.

 

Når vi taler abort, taler vi typisk om tre typer:

 

  • Provokeret abort - det frie valg - afslutning af en uønsket graviditet.

 

  • Spontan abort - fosteret er dødt og kvinden har symptomer herpå. Det kan f.eks. være blødning eller smerter. Udstødes det ikke automatisk af kroppen, må alt eller det resterende graviditetsvæv hjælpes ud.

 

  • Missed abort - fosteret har været dødt i noget tid og kvinden har ikke haft symptomer, som har kunne afsløre det. En missed abort opdages typisk ved en rutinescanning, hvor det ses, at fosterets størrelse ikke passer til gestationsalderen - fosterets faktuelle alder - og at hjertet ikke slår. Så længe moderkagen hænger fast på livmoderen, bliver der produceret graviditetsbevarende hormoner, som står får moderens fortsatte graviditetssymptomer og "skjuler" aborten. Graviditetsvævet må hjælpes ud.

 

Man kan også på et senere, men stadig relativt tidligt tidspunkt - f.eks. ved en nakkefoldsscanning i 12. graviditetsuge - opdage at der er noget i vejen med barnet. Forældrene kan få valget mellem at gennemføre eller at afslutte graviditeten, hvis det vurderes, at barnets levestandard vil forringes af den påviste sygdom.

 

Er der tale om et mere udvilket barn, som af ukendte årsager er afgået ved døden, mens det stadig ligger i livmoderen, vil abort ikke være en mulighed. Kvinden bliver i stedet nødt til at føde det afdøde barn.

 
Panel title

© 2017 abortinfo

Antal besøg: 21471

Lav en gratis hjemmeside på Freewebsite-service.com

Editing

-0,54892301559448sekunder