Abort - Besøgendes egne historier

Tak, Helene, fordi du har været så stærk at dele din historie med os!


Helenes historie:


I november 2014 tester jeg positiv, vi er lykkelige, vi glæder os. Men desværre går de næste 9 måneder langt fra som planlagt. Min historie starter, for alvor, onsdag d. 4. februar 2015 - dagen hvor vi havde tid til scanning om eftermiddage, klokken 14.30. Kl. 03 onsdag morgen vågnede jeg op med mit livs værste mareridt. Jeg kunne dårligt vågne op. Mareridtet foregik på sygehuset i scanningslokalet, de, lægen og sygeplejersken scannede, sendte os ud af lokalet med besked om lige at vente et øjeblik. Dagen i praktikken var lang.. Jeg kan dårligt huske hvad der foregik i mine timer den dag.. Mareridtet blev ved med at spøge i baghovedet, ville ikke give slip.. Jeg var utryg ved at skulle til scanning. Forsøgte at overbevise mig om at min kæreste havde ret, at det ikke betød noget… ventetiden på sygehuset føltes uendelig lang… Da vi (langt om længe?) kom ind blev vi stillet de helt rutinemæssige spørgsmål og scanningen kunne starte. Jeg turde næsten ikke se på skærmen, var bange, meget bange… sygeplejersken som scannede sagde, som noget af det første: ”Der er i hvert fald masser af liv.” Jeg begyndte at kunne kigge lidt på skærmen, det var stadigt svært, men den kommentar var da positiv, det måtte den da være?? Efter hvad der føltes som en evighed, i tavshed, hvor hun tog det samme mål om og om igen, blev jeg igen grebet af angsten.. Jeg kunne ikke sige noget, tænkte bare, det her er ikke godt, det kan det ikke være!! Hendes næste kommentar var noget i retning af at ”nakkefolden var meget tyk, man siger den er tyk hvis den er over 3 mm, denne er 13,4mm., det er ikke godt, jeg skal lige have fat på lægen”. Det var de ord som jeg rent faktisk opfattede, om hun sagde mere er jeg ikke helt klar over, angsten og en dyb følelse af ulykke tog over i mig. Da lægen kom ind kiggede han på billederne, kontrollerede målet og forklarede noget i retningen af at ”Der er ingen tvivl om hvad jeg vil råde til i denne situation, chancen for liv uden for livmoderen er meget meget lille, den lever pt. kun qua forbindelsen til dig. I kan gå hjem og tænke over det.” Første gang kan jeg ikke huske om vi besvarede hans spørgsmål, men da han efterfølgende 2-3 gange sagde det var svaret klart, ”hvis der ikke er noget at gøre, ikke er noget håb, så skal det afsluttes.” Alligevel blev vi sendt hjem med besked om at komme igen fredag morgen kl. 8. Derinde reagerede ingen af os på tidspunktet, chokket skulle lige ind og bundfældes. Oplevelsen inde i scanningsrummet var som et deja-vu for mig, det var næsten ordret de samme ord som havde været tilstede i mareridtet. Dagen efter ringede vi ind på sygehuset da de åbnede kl. 8, for at fortælle at vi på ingen måde kunne vente helt til på fredag. Vi blev mødt med stor forståelse, og fik lov at komme ind samme formiddag. Vi kørte derind, blev informeret om proceduren for abort efter udgangen af uge 12. Og da jeg var i uge 13, skulle der udfyldes en masse papirer. Det er til dato mit livs sværeste underskrift. Nu kunne vi ikke gøre andet end at vente på at etisk råd skulle godkende aborten. Efter nogle telefonopkald lykkedes det at få svar lige inden middag. Så skulle vi ind på sygehuset igen, nu skulle jeg indtage den sværeste tablet i hele mit liv, den tablet som skulle stoppe graviditeten. Fredag d. 6. februar, kørte vi igen til sygehuset. Vi blev taget godt imod. Sygeplejersken og den studerende gennemgik igen hvad der skulle ske og hvordan forløbet ville være. Manglede vi noget skulle vi bare sige til. Det var en hård dag at komme igennem, følelsesmæssigt. Jeg husker ikke meget af det, men omkring middag kom der gang i det og aborten var i gang. Midt på eftermiddagen havde jeg så ondt at det ikke var til at holde ud. Jeg husker det egentlig ikke som fysiske smerte, mere som et stort rod af fysiske og psykiske smerte. Det hele gled sammen til et stor smertehelvede. Omkring kl. 17, blev smerten fulgt af at vandet gik. Ca. 30-40 minutter senere var fødslen overstået, en meget mærkelig følelse og oplevelse. Jeg havde ikke troet at jeg havde lyst til at se barnet, men efter hele forløbet (og det sidste mareridt om at der var tale om en fejl, og at barnet intet fejlede) havde jeg pludselig et behov for det. At se barnet skulle vise sig at være det rigtige. Man kunne se at der var noget galt. Det var hårdt, men samtidig helt sikkert den rigtige beslutning, og det har hjulpet mig siden hen at minde mig selv om "du så det selv!". Dagene efterfølgende er meget uklare for mig. Jeg havde en del smerter. Onsdag d. 11. februar. Kramper og mareridt igen… Endnu en opringning til afdelingen. Vi skulle bare komme derind. Det blev en lang dag, vi ventede på akut kirurgisk fra kl. 11 og klokken var 20.30 inden vi fik besked om at jeg snart skulle for. Nu havde kramperne varet længe nok, resten skulle ud, fuld narkose og udskrabning. Kl. 21 var jeg hentet og kørt op. Ca 1 time senere var jeg tilbage på stuen. Der gik ikke længe inden vi var på vej hjem.. Havde fået lidt at drikke inden og så af sted hjemad. Mere end 3 måneder efter, fik vi svar på obduktionen og de prøver der blev taget i februar. Det eneste vi kunne udlede af svarene er at der ikke var nogen kromosomfejl. At jeg så i mellemtiden, fra aborten til svarene, har oplevet en spontan abort i 7. uge. Dette har gjort at jeg nu har fået tilbudt at ved næste graviditet, kan vi få en tidlig scanning, samt en ekstra scanning mellem NF og MD. Jeg kan endnu blive ramt at uhyggelige følelser af selvmedlidenhed og selvbebrejdelser, men heldigvis har jeg en dejlig kæreste, der er der hele tiden. En dejlig familie som orker at høre på mig -igen og igen. Sidst men ikke mindst har jeg et par uundværlige veninder, som har støttet mig igennem det hele. Men jeg må desværre også erkende at nogle mennesker falder fra i et forløb som dette, fordi de ganske enkelt ikke rummer andre end sig selv. Det kan gøre ondt at erkende. Men når sorgen er størst, finder man ud af hvem fra familien og vennekredsen, der er der for en.

 
Panel title

© 2017 abortinfo

Antal besøg: 21240

Lav en gratis hjemmeside på Freewebsite-service.com

Editing

-0,41473698616028sekunder