Abort - Kirurgisk abort

Forløbet starter typisk ved en praktiserende læge. Er man uønsket gravid, eller har man mistanke om komplikationer i en ønsket graviditet, er det derfor her, man indledningsvis skal henvende sig. Lægen sørger for henvisninger til andre instanser. Ved mistanke om komplikationer i en ønsket graviditet kan henvisningen besvares så tidligt som samme dag, du har opsøgt lægen – der er altså ikke nødvendigvis nogen ventetid til trods for, at der er tale om et kirurgisk indgreb.

 

Ved en kirurgisk abort fjernes graviditetsproduktet ved udskrabning/udsugning. Indgrebet udføres under lokalbedøvelse, hvor du er vågen, eller en mild form for fuld bedøvelse og varer, hvis der ikke opstår komplikationer, under en halv time fra du bliver bedøvet og til du bliver vækket igen. Skal du under fuld bedøvelse, skal du være fastende fra 6 timer før operationen. Dette betyder, at man ikke må spise, drikke eller ryge. Nogle steder er dog undtagelser. Her må du drikke (begrænsede mængder og ingen mælkeprodukter, men du opfordres ligefrem til det) og ryge indtil 2 timer før operationen.

 

Før indgrebet

 

For at lette indgrebet, vil du formentligt få et medikament med hjem – stikpiller – som enten skal lægges op aftenen inden eller morgenen for indgrebet. Hvorvidt man får det kan afhænge af, om man har født før eller af abortstedets sædvanlige metode. Medikamentets formål er at blødgøre livmoderhalsen og lette tilgangen til graviditetsvævet, som skal fjernes. Medikamentet kan fremkalde abort på lige fod med andet stadie i en medicinsk abort. Man kan derfor opleve store blødninger og menstruationslignende smerter, som kan behandles med smertestillende håndkøbsmedicin. Herfra er der ingen vej tilbage – aborten er sat i gang.

Du lægger dig selv på operationsbordet. Som det sidste inden indgrebet skal du bedøves. Hvis du blot skal lokalbedøves, får du en bedøvende blokade af livmoderen. Skal du i fuld narkose, får du lagt en kanyle i armen til indsprøjtning af bedøvelsen.

 

Indgrebet

 

Indgrebet foregår ved, at lægen forsigtigt udvider livmoderhalsen og tømmer livmoderen for graviditetsvævet gennem et sug. Processen er hurtigt overstået. Herefter får du et medikament, hvis formål er at få livmoderen til at trække sig sammen for at mindske blødningen efter indgrebet.

 

Efter indgrebet

 

Efter indgrebet er man hurtigt på benene igen. Efter fuld narkose kan man få kvalme og/eller blive svimmel. Man køres derfor først til opvågning, hvor man er under sygeplejepersonalets observation i ½ til 1 time. Man vil typisk få tilbudt noget drikkelse, er det nødvendigt får man ilt og man får målt blodtryk regelmæssigt.

Smerterne efter indgrebet svarer til menstruationssmertet – de kan dog være værre. Det kan behandles med smertestillende håndkøbsmedicin.

 

Efter et par timer er man klar til at tage hjem igen. Ved denne type abort gælder det, at man ikke må køre bil og ikke må være alene i de første 24 timer.

 

De fleste bliver trætte efter en kirurgisk abort. Man kan have brug for hvile, men specielt efter fuld narkose advares der imod at ligge ned andet, end hvis man får brug for en middagslur, da narkosen kan fremkalde blodpropper. Man rådes derfor i stedet til at leve livet som man plejer – uden hensyntagen til løft eller længere tid på benene. De fleste klarer at gå på arbejde igen efter et par dage.

 

Efter indgrebet vil der typisk være en kortere periode med let blødning – oftest i en uges tid – og menstruationslignende smerter kan forekomme og behandles med smertestillende håndkøbsmedicin. Får du stærkt ildelugtende udflåd, stærke smerter eller feber, skal du kontakte din læge. Sker det inden for 24 timer efter indgrebet, skal du dog i nogle tilfælde kontakte stedet, hvor aborten blev udført.

 

Med en kirurgisk abort følger nogle risici. Under selve indgrebet kan lægen komme til at prikke hul på livmoderen. Dette forlænger blot helingsprocessen. Man kan desuden bl.a. få underlivsbetændelse og skal derfor undgå karbad, svømmehal, tamponer og ubeskyttet sex i op til to uger efter indgrebet.

 

Efter en kirurgisk abort bliver graviditetsvævet undersøgt for at fastslå, at lægen har fået både moderkage og foster med ud. Hersker der tvivl herom, bliver man automatisk indkaldt til en efterundersøgelse. Har man tabt sit barn længere henne i sin graviditet. kan fosteret undersøges, så grunden til tabet kan fastslås. Typisk er der tale om genfejl eller sygdom.

 

Føler man for det, kan man bestille tid ved egen læge til opfølgende snak og efterundersøgelse.

 
Panel title

© 2017 abortinfo

Antal besøg: 21216

Lav en gratis hjemmeside på Freewebsite-service.com

Editing

-0,35271191596985sekunder