alkoholdvarde - Sidste nyt
   

Så er turneringen i gang

Første turneringskamp fandt sted på Glejbjerg Stadion. Et temmelig ubeskrevet blad i ølholdsregi.

Starten af første halveg blev en lidt rodet affære da både banen og bolden var utrolig langsomme. Derudover var det tydeligt at se folks selvtræning hen over sommeren og gevinsten fra vores træningskampe var også svære at få øje på. Spillerne hos Glejbjerg virkede lidt som ungkvier der lige var sat på græs. Den ældste var da også 4 år yngre end den yngste på ølholdet. Vi skulle hen til 26` min før det første mål faldt, desværre ikke til vores fordel. Efter et knap så veludført frispark af anfører Kaj Mortensen som ramte i ryggen på en modspiller kom Glejbjerg til deres første store chance og scoring. Herfra overtog vi mere og mere initiativet og begyndte at sidde på kampen. Vi kunne dermed gå til halveg bagud 1 – 0.

Anden halveg startede katastrofalt med en dårlig aflevering af Ernst i 48` min som endte ved med en friløber til hjemmeholdet. Måske der var offside, men ikke desto mindre 2 – 0 da dommerens fløjte var tavs. En rigtig velspillende Bonnen ville ikke have dette siddende på sig og sendte i 52`min Rene i dybden hvor han reducerede til 2 – 1. Det var tydeligt at Varde på dette tidspunkt godt var klar over at der kunne hentes point på denne fine sommeraften, men at det krævede hårdt arbejde. Desværre kom der endnu en våd klud i 75`min da Anders Overgaard ikke fik clearet og Glejbjerg kom på 3 – 1. Mest træls da vi totalt sad på kampen og Glejbjerg kun kom til små chancer pga et velspillende forsvar. Nu var det naturligt at skifte lidt rundt og vi gik ned på 3 mands forsvar og flyttede Dyrvig frem som 3. angriber og vi pressede dem nu helt i bund. Allerede efter 2 min. gav dette bonus da Bons endnu engang perfekt sender Uffe i dybde som kan score til 3 – 2. Modstanderne var nu begyndt at trække tiden ved spilstop, de kunne nok også se hvor det bar hen, men lige lidt hjælp det da banens bedste, Henrik Bonnen, kunne fuldende aftenen med et mål til 3 – 3 i 85` min. som blev dermed blev kampens resultat.

Alt i alt en godkendt start på turneringen hvor Glejbjerg nok skulle være mest glad for det ene point. Det var tydeligt at se vi lige skulle i gang og have lidt spil og meter i benene før det velkendt ølholdsspil kom til at flyde. Lad os håbe vi kan fortsætte fremgangen på Lykkesgårdskolen på Lørdag, det ser ihvertfald lovende ud.

26` 1 – 0 Glejbjerg

48` 2 - 0 Glejbjerg

52` 2 – 1 Rene Klindt(Bonnen)

75` 3 – 1 Glejbjerg

77` 3 – 2 Uffe Svane(Bonnen)

85` 3 – 3 Henrik Bonnen(Svane)



jsp

Starup har trukket sig.

Starup har trukket sit hold ud af turneringen og kampene der selvfølgelig derfor aflyst. Altså ingen kamp 10/9 og 16/10. Måske vi skulle kigge på en lille komsammen i form af lidt træning og spisning bagefter.



De første 3 runder

De første 3 runder er sat. Der varer ikke længe inden de sidste også bliver lavet. Der er stadig en del der mangler at lade høre fra sig og de bliver bare påsat. DERFOR få nu meldt ind.

Til- og afgang på ølholdet.

Hen over sommeren er der sket lidt ændringer på holdet.

Morten Harmsen og Rene Fisker Christensen har begge taget springet fra U-truppen op i A- truppen. De to kreatører har i et par kampe i foråret vist at de, med deres store arbejdsiver og teknik, sagtens kan være med på dette høje niveau.

I A-truppen har vi også fået tilgang af helt nye spillere nemlig Jacob Tranberg som både kan agere mellem stængerne men også i marken. Han kommer med store roser fra Rene Fisker og skal måske netop derfor betegnes som lidt af en lottokupon ;-). Ny i truppen er også Flemming Dyrvig som under sit Tryout ophold hos os i europæisk sammenhæng viste sin klasse som midtbanegeneral og at han er en spiller vi vil drage stor nytte af i fremtiden.

Når denne sæson starter bliver det med et stort tomrum i forsvaret. Henning Magic & Christian Juhl har nemlig meddelt sportsudvalget af de desværre ikke ser sig i stand til at forlænge kontrakterne med ølholdet. De to spillere har begge virket for holdet i mange år, både som gode spillere men endnu mere beundringsværdigt også som rigtig gode kammerater. Jeg ved at de begge vil blive savnet pga deres store rutine, passion for spillet og deres store menneskelige egenskaber. To store legender takker af efter lang og tro tjeneste hvor de i høj grad har medvirket til den specielle holdånd vi nyder godt af når vi mødes. TAK fra os alle.

jsp

 
Panel title
Antal besøg: 1467

Lav en gratis hjemmeside på Freewebsite-service.com

Editing

-0,62001180648804sekunder