Runes alternative hjørne - Shamanisme

 

En shaman er en person som besidder særlig evner , der gør ham i stand til at helbrede sygdomme, sikre jagtbyttet eller lignende. Ordet shaman kommer fra Østsibirien, og betyder "den som ved". Gennem flere tusind år har der eksisteret shamanisme, i alle dele af verden. Eskimoer, samer, nordamerikanske indianer, sydamerikanske folkeslag m.f har dyrket shamanisme , ligeledes har der eksisteret en nordisk form for shamanisme(læs længere nede).

 

Det som kendetegner en shaman, at de udøver deres kunst ved at bringe dem selv i en trance. I denne tilstand lader de sjælen rejser til andre verdener befolket af ånder og væsner, der kan hjælpe shamanen eller stammens problem. Der er tre forskellige verdener : Underverdenen, Mellemverdenen og Oververdenen. I Underverdenen kan shamanen få kraft, healing eller mana(det er en særlig kraft som bl.a kan anvendes til at helbrede folk med både fysisk og psykisk) , til Mellemverdenen for at få praktiske råd og hjælp, og til Oververdenen for at få svar på de store eksistentielle spørgsmål, som livet stiller os. Shamanen kommer i trance ved hjælp af monotome trommelyde, eller bevidsthedsændrende stoffer.

 

I den moderne og vestlige shamanisme er nogle af principperne de samme, som de gamle traditioner. Ved hjælp af den ensformige trommelyd, kommer man i en trance, og her kan rejsen til åndeverden starte. En teknik jeg har læst om, består i at forestille sig , en åbning i underverden, f.eks et hul , hvor man kravler ned i dette hul og igennem det, som var det en tunnel, mens trommen lyder. Når man slipper ud i det fri skulle man komme til underverden, hvor der er meget smukt. Her kan samle mana, eller lede efter sit kraftdyr. Et kraftdyr er en form for åndelig vejleder. Lignede teknikker gælder også til at "rejse" til Mellem- og Oververden.

 

Den nordiske form for shamanisme hedder sejd, og blevet udøvet i vikingetiden af kvinder som kaldes vølver. Sejden indledes med, at vølven placere sig på en høj sejdbænk, hvorefter en eller flere kvinder synger kvad for at fremkalde ånder. Efter sangene er vølven kommet i trance, og i stand til at til at besvare spørgsmål om fremtiden eller om behandling af sygdomme. I dag findes forskellige foreninger der også dyrker sejd i Norden, hvor man også bruger andre okkulte elementer. I stedet for at rejse til de forskellige verdener, rejser man til gudernes bolig, Asgård, og får gode råd og vejledning af Odin eller Freja.

 

På Amager er der et center , hvor man kan lære shamantiske metoder og lære mere om shamanisme gennem forskellige kurser. Hjemmesiden er www.shaman-center.dk. Selv har jeg prøvet at være i en svedhytte, som er en del af den indianske tradition. Det kan jeg kun varmt anbefale, da det er godt for både ens krop og sind.

4e9afd222feed16102011.jpg

Sydamerikansk shaman, som forbereder et ritual.

 
 
Panel title

© 2017 alternative

Antal besøg: 2428

Lav en gratis hjemmeside på Freewebsite-service.com

Editing

-1,3137600421906sekunder