|
Skallerup Klit er et område som ligger ca. 2 kilometer nord for Lønstrup. Området er kendetegnet ved at der her findes indlandsklitter ovenfor strandlinien. Klitterne ligger ca. 1 kilometer fra stranden i 20 meters højde. Skrænten der ligger mellem sommerhuset og Feriebyen er den gamle kystskrænt, Lien, den blev dannet af det hav, der efter sidste istid dækkede store dele af området. Dengang stod vandet så højt, at bølgerne skar sig ind i bakkerne, og skabte skrænten. Indlandsklitterne er et særpræget landskab, som er dannet i det 16. århundrede, hvor kraftige sandstorme begravede huse og marker under sandet. Af landsbyen Skallerup er således kun kirken tilbage. En af de væsentligste årsager til sandflugten var rovdrift på den oprindelige bevoksning. Det er et unikt område med megen flora og fugle og dyreliv.
Mellem sommerhuset og havet ligger Skallerup Klit Feriecenter , hvor der er alt hvad hjertet begærer, lige fra indkøbsmuligheder, spisesteder, vandland, badmintonhal, 8 bowlingbaner, Irsk Pub,tennisbaner, minigolf m.m.
Se Feriecenterets hjemmeside under links
© 2023 PM