Release til din krop - Spinal-release

Spinal Release er en effektiv, blid og smertefri behandling til lændesmerter, iskiassmerter, problemer med bækken, hofter, knæ, ankler og fodled.

 

Smerter i bevægeapparatet stammer ofte fra uhensigtsmæssige siddestillinger og holdningsproblemer, men kan også være relateret til ulykker og chok. Der kan også være tale om kompensationssmerter - smerter, der opstår et sted i kroppen, når du ubevidst forsøger at aflaste et andet sted i kroppen, der gør ondt.

 

Med Spinal Release rettes blidt op på evt. skævheder i den nederste del af ryggen (bækken og lænd) og efterfølgende sættes anspændte muskler fri, så din krop igen kan arbejde og finde på plads.

 

Behandlingen foregår typisk letpåklædt (undertøj), og der anvendes ikke olie el. lign. Det meste af tiden ligger du på ryggen med et tæppe over dig, så du rigtig kan slappe af, da det ikke er en behandling, der gør ondt.

 

Jeg er ved at uddanne mig til spinal-release terapeut og har gennemført de første 2 moduler i uddannelsen. Derfor kan jeg nu tilbyde behandlinger med fokus på lænd, hofter, bækken og ben, knæ, lægge og fødder.

 

En behandling varer ca. 50 min. og koster pt. til introduktionspris 300 kr. (normalpris 450 kr)

 
Panel title

© 2017 bentevinter

Antal besøg: 3085

Lav en gratis hjemmeside på Freewebsite-service.com

Editing

-0,31492280960083sekunder