Berner Sennen - en familiehund - Berner Sennen
   

Berner sennenhund er en stor, trefarvet hund med halvlang, glat eller let krøllet pels. Dens muskuløse krop, kraftige ben og store poter er iøjnefaldende. Forveksles ofte med sankt bernhardshunden, sandsynligvis på grund af hundens type og hovedform. Berner sennenhunden er dog mindre, lettere bygget og altid sort på det meste af kroppen. Størrelsen er 58-70cm og 40-50kg. Den forventede livslængde er 7-15år.

 

Berner Sennen hunden er en robust bygget hyrdehund, hvis væsentligste egenskaber er, at den er en vogter og en dygtig medhjælper. Schweizerne har gennem århundreder udvalgt individer af racen meget målrettet på disse egenskaber.

I Berner Mittelland i Schweiz blev den brugt som kvæghund og gårdhund. Man ønskede en stor og vagtsom hund, som kunne holde ulve, bjørne og uønskede personer på afstand af gården. Samtidig ønskede man, at hunden skulle kunne færdes frit på gården blandt de andre dyr, uden at gøre dem fortræd. Og endelig ønskede man, at hunden skulle blive tæt ved gården, uden at det var nødvendigt at lænke den. De karaktertræk, som derved blev fremelsket hos bernerens forfader, genfindes hos racen i dag.

4f13308b9277115012012.jpg

Om sommeren har kvæghyrder haft hunden med sig op i fjeldet på sommergræsgangene som selskab og til beskyttelse mod ulve og bjørne. Hunden har været brugt som træk-og lastdyr, når mælkeprodukterne skulle bringes til markedet. Den er god som vagthund, og meget opmærksom på sin familie.

 

Resultatet af dette er, at de fleste individer i racen meget dybtliggende har følgende egenskaber : Et meget lille jagtinstinkt. Berneren strejfer sjældent, den finder det mest naturligt at blive og passe på sin flok/familie. Den giver signal, når noget usædvanligt optræder i omgivelserne. Den har det bedst, når hele flokken er samlet, og det vil ikke være usædvanligt, hvis den på forskellig måde viser, at flokken skal holde sammen. Alt dette gør også, at den er en fremragende familiehund.

4f1331284f05615012012.jpg
Berner Sennen, som hovedsageligt var landmandens brugshund, passede med sine harmoniske farver godt ind i naturen. Men dette var naturligvis ikke nok. Den kunne kun bruges, såfremt dens karakter svarede til de opgaver og pligter, den havde. Efter datidens begreber var en hund kun "god", hvis den var vagtsom, skarp, men ikke bidsk. Når man forlod huset, skulle den følge føreren i hvert skridt, kørte man hestevogn, skulle den løbe mellem de bagerste vognhjul. Den måtte aldrig løbe ud i markerne. Ved behov skulle dens herre forsvares. Genstande, der blev henlagt i engen (madkurve, redskaber m.m.) skulle bevogtes. Under ingen omstændigheder måtte den jagte vildt. Katte og høns skulle lades i fred og næsten det vigtigste, den måtte overhovedet ikke strejfe. Det var ikke småting, man fordrede af en god hund, men alt dette klarede Berner Sennen.

 

Vi, der ejer en Berner Sennen ved, at den har endnu flere fortrin. På grund af dens rolige og venlige væsen er den en ideel familiehund med en kærlighed til børn, der til tider grænser til det utrolige. Når den er udvokset, er dens bevægelsestrang ikke særlig stor. Den vil dog gerne gå ture, også meget lange ture, men den behøver det ikke. Sennenhundenes trofasthed er legendarisk og overgås næppe.

Professor Albert Heim skriver : "Alle Sennenhunde er uden falskhed, behagelige og gode hus- og familiehunde, som næppe overgås af andre racer. Hengivenhed, trofasthed, årvågenhed og forståelse udmærker dem. En Berner Sennen synes mig at være den kønneste hund, der overhovedet findes".
  

   
 
Panel title
Antal besøg: 33285

Lav en gratis hjemmeside på Freewebsite-service.com

Editing

-0,34024381637573sekunder