- Paralympic London 2012

facebook_logo

Dansk Handicap Idræts-Forbund Denmark Paralympic Team - London 2012

Paralympics - Forside

De Paralympiske Lege - Athen 2004

 Jakob Mathiasen fik bronze ved PL 1996 i højdespring
Download
Download elevhæfte for PL 2004

Elevhæfte

År 2004 – er olympisk år – også for handicapidrætten
Dansk Handicap Idræts-Forbund har med dette lille hæfte et håb om, at du efter endt læsning får en større viden om handicapidrættens svar på De Olympiske Lege, De Paralympiske Lege. Som i daglig tale lige så tit omtales som Handicap OL.

Fra den 17. – 28. september 2004 vil Athen i Grækenland, være vært for de 12. Paralympiske Lege. Her forventer man deltagelse af omkring 4000 handicappede idrætsudøvere fra 143 lande. De skal dyste om de eftertragtede medaljer i 19 idrætsgrene.


Der er således sket en eksplosiv udvikling siden det første Handicap OL, der fandt sted i Rom i 1960. Her deltog 400 deltagere fra 23 lande. Faktisk regner man med, at Handicap OL er den hurtigst voksende idrætsbevægelse i verden. På godt 40 år er disse lege blevet verdens tredjestørste idrætsbegivenhed. Kun overgået af De Olympiske Lege og VM i fodbold.


Hele tanken bag De Paralympiske Lege er, at handicappede idrætskvinder og –mænd skal konkurrere mod andre med et tilsvarende handicap. På denne måde kan der skabes en fair konkurrence på deltagernes egne præmisser. Det havde handicappede mennesker kun i beskedent omfang kunnet gøre tidligere ved De Olympiske Lege. Det er meget få handicappede idrætsudøvere, som har kvalificeret sig til disse lege.


At have et handicap betyder at man ikke ligner andre, såkaldte normale mennesker. Man har altid været tilbøjelig til at fokusere på, hvad et menneske med et handicap ikke kan. Det gør vi ikke i handicapidrætten.


Her ser vi på, hvad der er muligt at gøre. På den måde kan man faktisk skabe nogle konkurrenceformer, der er spændende at dyrke. Det handler blot om, at man skal benytte nogle hjælpemidler, ændre konkurrencebetingelserne en smule eller at man skal opfinde nogle nye idrætsgrene, som er tilpasset handicappede mennesker.


Danmark har altid klaret sig godt ved De Paralympiske Lege. Igennem de seneste lege har vi ligget mellem de 20 bedste nationer. En væsentlig grund hertil er, at vi herhjemme ønsker at ligestille personer med handicap med alle andre, og dermed give de samme muligheder. Det gøres ved, i videst mulig omfang, at kompensere for handicap eks. får blinde en førerhund stillet til rådighed, en der ikke kan gå får en kørestol, en udviklingshæmmet får hjælp til at organisere dagligdagen osv. Mange personer med et handicap har også helt almindelige jobs, i det omfang det er muligt. Også her er der mulighed for kompensation eks. flexjobs og beskæftigelse på beskyttede værksteder. Sådan er det ikke overalt i verden. I nogle lande gemmer man handicappede mennesker væk. I andre tror man, at det at være handicappet er ensbetydende med, at man i et tidligere liv, ikke har været et godt menneske. Så her betragtes handicappet altså som en slags straf.


Handicapidrætten er det bedste udstillingsvindue for at vise, at alle mennesker – uanset handicap – kan dyrke idræt. Og samtidig flytter det nogle holdninger hos os, der ser på. Vi får jo øjnene op for, at handicap ikke er en sygdom. Men at et handicappet menneske besidder den samme vilje til at vinde over andre og sig selv – akkurat som alle andre mennesker.   


Hvis du vil vide mere om handicapidræt, er du altid velkommen til at kontakte Dansk Handicap Idræts-Forbund.


DANSK HANDICAP IDRÆTS-FORBUND
Næsten alle klubber og foreninger med handicapidræt er medlem af Dansk Handicap Idræts-Forbund (DHIF).


Dansk Handicap Idræts-Forbund er stiftet i 1971. Fra starten var der ca. 1400 medlemmer, der kom fra 25 klubber. I dag er der ca. 400 klubber med 19.000 medlemmer!


De mange klubber er fordelt over hele landet. Nogle klubber er selvstændige handicapidrætsforeninger, hvor der kun dyrkes handicapidræt, andre er “almindelige” idrætsforeninger, eks. en fodboldklub hvor også handicappede har mulighed for at spille fodbold.


Handicapidræt er mange forskellige idrætter. Der dyrkes ca. 40 forskellige idrætsgrene, som i store træk ligner idrætsgrene for ikke handicappede. Der kan være ændret en smule på de eksisterende og kendte regler i nogle idrætsgrene sådan, at reglerne er tilpasset de forskellige handicapgrupper. Det gælder bl.a. i atletik og svømning.


Derudover er der opfundet enkelte nye spil. Det er f.eks. goalball: et boldspil for synshandicappede og hockey i el-sportsstol, der især henvender sig til unge med svære fysiske handicaps.


De idrætstilbud, der findes i handicapidrætten er: atletik, badminton, boccia (petanque), bordtennis, bowling, bueskydning, curling, cykelsport, dart, fodbold, fægtning, goalball, gokart, gymnastik, hal-hockey, håndbold, kørestols-basketball, kørestolsrugby, kørestolstennis, kørstolshockey, kørestolsdans, kørestolsfodbold, orienteringsløb, skydning, ridning, sejlsport, snooker (billard) og svømning, showdown (bordtennis for blinde), skiløb, styrketræning, svømning, vandski og volleyball.


Desuden findes der specielle idrætstilbud for børn. Der kommer hele tiden nye idrætsgrene til. F.eks. er der handicappede, der prøver dykning, surfing og faldskærmsudspring.


Nogle idrætsgrene, blandt andet svømning, boccia og ridning kan dyrkes over hele landet, mens enkelte idrætsgrene som vandski, curling, skiløb og volleyball kun dyrkes i få klubber.


Der findes idrætstilbud for personer med ethvert handicap. I Dansk Handicap Idræts-Forbund har vi medlemmer med alle slags handicap, vi kender i Danmark.


Blinde- og svagtseende, amputerede, spastikere, hørehandicappede, para- og tetraplegikere (kørestolsbrugere), udviklingshæmmede, transplanterede, personer med erhvervet hjerneskade, medicinsk handicappede og personer med sclerose, gigt, polio, epilepsi, muskelsvind osv.


Hvis du er svært fysisk handicappet, og måske ikke kan bruge benene og også har svært ved at bruge armene, er der alligevel idrætsmuligheder for dig. De almindelige idrætsgrene du kan dyrke er svømning, måske med en hjælper, bordtennis, eventuelt med battet bundet fast til hånden, snooker (billard) og skydning.



KLASSIFICERING
Ligesom i alle andre grene af sportsverdenen ønsker man også indenfor handicapidrætten så fair konkurrencer som muligt. Deltagerne i den enkelte konkurrence skal helst være nogenlunde jævnbyrdige.


Derfor bokser en fluevægter ikke mod en sværvægter - og derfor har handicapidrætten sine “vægtklasser”, hvor man forsøger at sammensætte jævnbyrdige grupper på tværs af handicapgrupperne: kørestolsbrugere, spastikere, blinde og de øvrige handicapgrupper.


Et par eksempler:
I svømning ser man på bevægemønstret i vandet. Hvad har man at svømme med: 1 arm, 2 arme, 1/2 arm og 2 ben etc. Hvordan holder man balancen i vandet?


I bordtennis ser man på, om spilleren står eller sidder, hvordan han holder balancen, har spilleren det nødvendige “svip” i håndleddet ved et smash, og hvordan den generelle muskelstyrke er.


OL = Olympiske Lege PL = Paralympiske Lege
En olympiade er udtryk for en fireårs periode. De Olympiske Lege er således de idrætskonkurrencer, som afholdes ved afslutningen af hver olympiade. Ordet Paralympisk er sammensat af "para" som betyder "ved siden af" eller "på linie med" (jvf. ordet "parallelt" og "olympiske") og angiver dermed, at PL er et arrangement, som afvikles parallelt med OL i hver olympiade.


Fra 776 før Kristus indtil 393 efter Kristus afholdte man i Grækenland olympiske lege. I 1896 genoptog man på opfordring af franskmanden Pierre de Coubertin ideen med at afholde konkurrencer i hver olympiade. Det var faktisk først efter 2. verdenskrig, det blev almindeligt, at handicappede også kunne dyrke idræt, og man skal helt frem til 1960 før man begyndte at afholde Paralympiske lege for handicappede. Ved OL i Athen i 2004 regner man med, at der vil komme 10.000 deltagere og ved PL, som afvikles en måned senere, forventer man 4000 handicappede.


Der er 19 idrætsgrene ved PL i Athen og de fleste af dem er også på programmet ved OL. Det drejer sig om: atletik, kørestolsbasketball, boccia, bordtennis, bueskydning, cykling, fodbold, fægtning, goalball, judo, kørestolsrugby, ridning, sejlsport, skydning, svømning, tennis, volleyball, vægtløftning. I nogle af de nævnte idrætsgrene deltager udøvere med vidt forskellige handicaps f.eks. svømning og atletik, mens andre er beregnet for udøvere med samme slags handicap (f.eks. goalball et spil for blinde med en bold, hvori der er en klokke) eller handicap af samme sværhedsgrad f.eks. (boccia, som spilles af stærkt handicappede udøvere). Udviklingshæmmede har også mulighed for at deltage, eks. i svømning.


Fire af de nævnte idrætsgrene findes ikke ved OL. Hvilke fire, tror I? Hvorfor mon de findes ved PL og ikke ved OL? Kunne man afholde konkurrencer i de nævnte idrætsgrene for udøvere, som ikke er handicappede?


Handicapidrætten afholder også Paralympiske Vinterlege. Her deltager f.eks. blinde i langrend, skiskydning (hvor man skyder ved hjælp af lydsignaler), amputerede, deltager i alpine løb.


Prøv at udføre - evt. i en idrætstime:
1. Lav opvarmning med bind for øjnene (halvdelen af klassen kan se og hjælpe).


2. Spil volleyball siddende på gulvet. Man må kun flytte sig rundt med hænderne. Nettet skal være ca. 1. m over gulvet, og man kan bruge en badminton bane som volleyball bane.


3. Spil volleyball med den ene arm bundet på ryggen.


4. Spil bordtennis med den ene arm bundet på ryggen.


5. Spil bordtennis siddende på en stol.


6. Løb med lukkede øjne/ eller med bind for øjnene 100 m. Lad en kammerat, som står for enden af banen og dirigere dig med kommandoerne: højre/venstre, hvis du løber for langt ud til en af siderne.


7. Løb en længere tur parvis. Den ene er "blind" (lukkede øjne eller bind for øjnene), den anden seende. Hold en kort snor i hænderne mellem jer.


8. Længdespring med bind for øjnene (stående afsæt)


9. Sid på en stol og stød en kugle så langt du kan. Undersøg, hvilken teknik du finder bedst. (hvis du f.eks. støder med højre hånd): 1. med højre side mod kasteretningen? 2. med fronten mod kasteretningen? 3. med venstre side mod kasteretningen?


10. Sid på en stol og kast en bold op i en basketkurv i minihøjde eller i voksenhøjde. Prøv først tæt på kurven og prøv derefter længere væk. Kan du ramme fra straffekastlinien?


PL Pin


Paralympiske -”pins” 2004
DHIF´s Paralympiske komite har i forbindelse med de kommende Paralympiske Lege i Athen 2004 fået lavet en PL – ”pin” ud af kunstneren, Per Arnoldis flotte Paralympics ´96 plakat.


DHIF´s PL-komite har ligeledes besluttet, at alle DHIF´s klubber og andre efter nærmere aftale kan købe nåle efter behov og videresælge disse. Overskuddet ved dette salg går ubeskåret til egne aktiviteter.  Den enkelte klub kan bestille et antal nåle à kr. 10,- pr. stk. Nålen kan videresælges til en pris á kr. 20,-.


Og sluttelig lidt om Per Arnoldis motiv: det er i sagens natur inspireret af de Olympiske ringe, men i Per Arnoldis streg er ringene blevet ”kantede”, fordi handicappede idrætsudøvere ikke er ”runde” i normal forstand, men eksempelvis kan mangle et ben, en arm etc. De har imidlertid den samme lidenskab for deres idræt som enhver anden idrætsudøver – og det er hvad hjertet symboliserer!


Pins kan bestilles i et samlet antal hos DHIF´s sekretariat, att. Susanne Lundh, tlf. 43 26 24 58 eller på email: susanne.lundh@dhif.dk


Danmarks placeringer ved PL
Danmark deltager for første gang ved PL i 1968. Her er en liste over, hvor PL har været afholdt siden Danmark begyndte at være med, hvor mange lande/deltagere, der var i alt, hvor mange danske udøvere der deltog, det samlede antal danske medaljer og den samlede danske placering.


Kan I ud af listen se, fra hvornår man afholder PL i samme by-/ samme idrætsanlæg og kort tid efter OL?

År

Sted

Antal lande

Antal deltagere

Danske aktive

Guld

Sølv

Bronze

Plac.

1968

Tel Aviv

29

750

6

0

0

0

1972

Heidelberg

44

1000

15

0

0

0

1976

Toronto

42

1600

23

4

1

4

1980

Arnhem

42

2500

43

6

4

7

21

1984

New York/Stoke

54

1550

39

31

11

17

9

1988

Seoul

61

4000

49

25

19

22

9

1992

Barcelona

82

4000

43

12

22

12

12

1996

Atlanta

103

3200

43

7

17

17

21

2000

Sydney

131

4000

39

8

8

14

19

I 1968, 1972 og 1976 var der ingen nationskonkurrence /placering


Når antallet af medaljer falder kraftigt mellem 1984 og 1996 og Danmark alligevel fastholder sin placering helt fremme, skyldes det, at man i mange idrætsgrene indfører nye måder at (inddele) klassificere udøverne på, således at der bliver færre klasser med flere udøvere i. Dermed uddeles der også færre medaljer i alt.


Desuden bliver konkurrencen så stor, at udøverne må spcialisere sig i enkelte discipliner.


Få mere at vide
Hvis du vil vide mere, kan du henvende dig til vores sekretariat på tlf. 43 26 26 26. Her kan du også leje videofilm, bestille et foredrag, bestille materialer om handicapidræt (noget er gratis og andet skal der betales for).


Hos handicapidrætskonsulenten kan du tillige leje idrætsredskaber, kørestole, goalballs og rullebrædder og få hjælp til at afvikle en temadag eller lignende.


Skoler, uddannelsessteder og andre institutioner kan også få hjælp og informationsmaterialer hos Handicapidrættens Videncenter, tlf. 46 34 00 00.


Prøv handicapidræt sammen med en handicappet idræts-udøver. Få 2 til 6 timers undervisning i handicapidræt af en idrætsudøver med et handicap. Her vil du få mulighed for at prøve forskellige handicap-idrætsgrene eks. kørestolsrugby og goalball. Underviseren kommer med kørestole og andre specialrekvisitter. Som udgangspunkt koster det timelærerløn, kørepenge og leje af rekvisitter. Kontakt den lokale handicapidrætskonsulent.


Venlig hilsen


Dansk Handicap Idræts-Forbund  
Idrættens Hus
Brøndby Stadion 20
2605 Brøndby
tlf. 43 26 26 26
fax 43 26 24 70
Internetadresse: www.dhif.dk og www.paralympic.dk
e-mail:handicapidraet@dhif.dk

London 2012 - www.paralympic.org

London 2012 - www.london2012.com

London 2012 - ParalympicSport.TV

London 2012 - www.On-sport.dk

London 2012 - www.dr.dk/Sporten/OL2012/

DHIF - idrætsudøvere

 

 
Panel title
Antal besøg: 466459

734524

Editing

-0.12584495544434sekunder