Bliv fri! - Min historie/baggrund

Jeg hedder Shila Wolf, og er født i 1969. Jeg sælger min hjælp, min viden, min kunnen og nogle gode produkter. 

Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg arbejder for at tjene penge, og at det gerne må være både spændende og sjovt, mens jeg tjener pengene.

 

Jeg føler mig noget så heldig, fordi jeg har fundet et område at arbejde med, som jeg er passioneret omkring, som kan gøre en stor forskel for andre, på flere planer, som har stor positiv indflydelse, for mit eget velvære, og oven i købet, giver mig noget at leve af.

 

Jeg har erfaringer fra et liv, på godt og ondt, som de fleste andre, og jeg har en bred arbejdserfaring fra meget forskellige brancher, så jeg kan sætte mig ind i mange forskellige menneskers situation.

 

Der er en bestemt oplevelse, som gør at det blev præcis dette her, jeg kom til at arbejde med, og den vil jeg dele med alle interesserede. 

 

I 1998, fik jeg pludselig allergi, først for birk, de efterfølgende år også for græs, og til sidst også bynke, med alle de krydsallergier, der følger med. Jeg gik naturligvis til min læge, som sagde at jeg skulle forsøge med alle de håndkøbsmidler der var på markedet, og når jeg fandt et der virkede, skulle jeg fremover bruge det. Problemet var bare at jeg efter 10 år, ikke havde fundet noget som helst der virkede. Antihistaminerne, tog kun lige toppen af generne, og gjorde mig samtidig så træt og irritabel, at jeg ikke var sjov at være sammen med.

 

Efter 10 år, var jeg noget så træt af allergien, og da jeg var nødt til at være udendørs, i mit job, søgte jeg igen lægens hjælp. Jeg fik lavet en priktest, som ganske rigtigt viste birk-, græs- og bynkeallergi, og blev tilbudt at få binyrebarkhormonindsprøjtninger. Det takkede jeg nej til, da et nært familiemedlem til mig, døde efter at have fået en sådan indsprøjtning.

 

Jeg fik at vide, at jeg så bare måtte lære at leve med det, og med den besked, gik jeg hjem og googlede "Alternativ allergibehandling".    

 

Det førte mig til Ole Larsen, som hjalp mig af med min allergi, og siden lærte mig at behandle selv, noget jeg er meget taknemmelig for.

Tænk sig at kunne hjælpe mennesker af med noget, der ikke kan behandles i lægeverdenen.

 

Med erfaringerne fra mit liv, og min uddannelse, har jeg mulighed for at hjælpe mange til et bedre liv. Jeg har nu været fri for allergi, og fordøjelsesproblemer, siden 2008, og synes det er en fantastisk gave at kunne hjælpe andre.

 

 

 
Panel title

© 2018 blivfri

Antal besøg: 214

Lav en gratis hjemmeside på Freewebsite-service.com

Editing

-0,50121903419495sekunder