The world belongs to those who read? - Armintrout, Jennifer: The Turning
        
Originaltitel: The Turning
Serie: Blood Ties #1
Forfatter: Jennifer Armintrout
Forlag: Mira
Sidetal: 379
Læst på: Engelsk
ISBN: 978-0-7783-0398-5
 

Jeg er ikke en kujon. Det vil jeg gerne gøre meget klart. Men efter at mit liv er blevet til en gyserfilm, tager jeg frygt langt mere seriøst end før. For kun otte måneder siden blev jeg endelig Dr. Carrie Ames, men så blev jeg angrebet af en vampyr i hospitalets ligkapel.
Nu er jeg en vampyr og det har vist sig, at jeg har et blodbånd til den vampyr som bed mig. Selvfølgelig er han en af de ondeste vampyrer på Jorden. Med min herre som vil gøre mig til en sjælløs dræber og hans største fjende, der vil tilintetgøre mig, kan tingene ikke blive meget værre – bortset fra at jeg er tiltrukket til dem begge.
Drik blod, lev som en udødelig dæmon og vær en brik i kampen mellem to vampyrfraktioner, er ikke lige sådan jeg forudså min fremtid. Men, som min far plejede at sige, den eneste måde at overvinde sin frygt på, er ved at stå ansigt til ansigt med den. Så det er hvad jeg vil gøre.

Øv, jeg må vist sige jeg er skuffet over bogen. Troede den handlede om hvordan det var at blive til en vampyr mod sin vilje, men det lod til, at Carrie ikke havde så meget imod det. Jo, hun var sur, men hun accepterede det alt for let, og så var det problem ovre.
Carrie er, på trods af sine 28 år, lidt som de teenagere jeg ofte læser om. Hun opfører sig noget ungdommeligt og slet ikke som en læge. Hun var til tider også lidt af en Mary Sue, hun kunne bare alt. Den kærlighed hun har til de to fyre, er kun baseret på lyst og sex, og ikke så meget andet. Begge fyre, Nathan og Cyrus, har nu heller ikke godt styr på følelsesregisteret. Da Nathan mister nogen han kender rigtig godt, føler han sorg i et døgn og derefter ser man ikke så meget til det. Trods Cyrus skulle være rigtig ond, følte jeg ikke han fortjente at blive kaldt det. Han var nu ikke så slem. Faktisk kunne han godt være sød.
Jeg brød mig ikke om denne bogs vampyrer. Det eneste de har tilfælles med den oprindelige, er at de ikke kan tåle sollys og skal drikke blod. Ellers kan de sagtens spise mad og dræbes i en bilulykke. Jeg følte også, at flere ting om vampyrerne blev opfundet undervejs, så Carrie kunne komme sikkert ud af en situation. Intet af det var nævnt før der var brug for det.
Handlingen kørte ret langsomt. For det meste håbede jeg noget nyt ville ske og når noget skete, så var det ikke helt så spændende. Jeg kedede mig faktisk og håbede den snart var færdig. Det er faktisk flot, at den kom op på 379 sider.
Til sidst, noget som virkelig irriterede mig, var at Carrie fortæller hun ikke kan kampsport, men alligevel formår hun, slå tre bodyguards ned på samme tid. Tre bodyguards! Det burde ikke være muligt! Og hvis det er, vil jeg da gerne lære hvordan man kan det!
   

 
Panel title

© 2017 bookaholic

Antal besøg: 20598

Lav en gratis hjemmeside på Freewebsite-service.com

Editing

-0,29557991027832sekunder