Prinsesse Annie er lillesøster til Gwen, prinsessen som er forudbestemt til at blive Tornerose. Da Gwen stikker sig på fingeren og hele slottet falder i søvn, er Annie den eneste som er vågen, og kun Annie, der er velsignet (eller forbandet?) med evnen til at være uimodtagelig overfor magi, er i stand til at rejse gennem rosehækken efter hjælp. Hun må finde Gwens eneste ene, der skal vække hende med et kys.
Men hvem er hendes ægte kærlighed? Den irriterende Digby? Den lalleglade prins Andreas, som holder en konkurrence for at finde sin brud? Den snu Clarence, hvis motiver ikke kan være kærlighed? I selsskab med en af hendes fars vagter, Liam, som ved et tilfælde var væk fra slottet, da forbandelsen skete, rejser Annie rundt i et eventyrland med kendte og ukendte karakterer, mens hun prøver at redde sin søster og familie, og måske finde sin egen ægte kærlighed.

Jeg elsker bare gode genfortællinger af eventyr, og heldigvis for mig, er The Wide-Awake Princess en af dem! Den er super sød, utrolig god og dejligt underholdene. Godt nok var den forudsigelig, hvad angik flere personers skæbner, men den overraskede også lidt.
Annie er ikke den typiske prinsesse, idet hun hverken er velsignet med gaver som skønhed og ynde. Tværtimod er hun uimodtagelig overfor magi, så når hun er i nærheden af magi, ophører det for en stund. Hun kan derfor ikke være i nærheden af sin familie, for så ser man hvordan de virkelig ser ud uden magien. Annie er derfor slet ikke en normal prinsesse. Hun kan klare sig selv, for det har hun hele tiden gjort.
Da Gwen stikker sig, drager Annie ud på en rejse, for at finde sin søsters sande kærlighed. Undervejs kommer hun til at deltage i forskellige, kendte eventyr, ligesom hun træder kendte fabelvæsner over tæerne. Hun viser sit mod og er en fantastisk heltinde, som Liam modspiller godt. Det var så hyggeligt, at følge deres rejse.
Desværre så kommer slutningen, alt, alt for hurtigt. Det slutter i løbet af et par sider. E.D. Baker burde have gjort det lidt længere. Jeg gad ikke give slip.