The world belongs to those who read? - Bell, Alden: Høstens engle
         
Titel: Høstens engle
Originaltitel: The Reapers Are The Angels
Forfatter: Alden Bell
Forlag: Forlaget Iris
Sidetal: 251
Læst på: Dansk
ISBN: 978-87-991622-6-0
 

I en verden, hvor civilisationen gik til grunde for 25 år siden, rejser 15-årige Temple gennem USA’s sydstater, forfulgt af zombier, en ensom hævner og sin egen grumme fortid. Hun er på udkig efter eventyr, forsoning og – måske – en lysere fremtid.

 

Zombier, jeg har aldrig brudt mig om zombier. Døde mennesker bør blive i graven, ikke komme efter folk. I starten af bogen gik min puls altid højt op, når jeg stødte på ordet ’igle’ eller ’maddike’. Jeg kunne lide at Temple aldrig sagde zombie om dem. Selvom sproget er stilfærdigt og beskrivelserne af iglerne og deres handlinger er minimale, så sad jeg altid fuld af frygt når jeg læste om iglerne.
Bogen er ikke som de bøger jeg typisk læser. Det skal tages på en god måde. Jeg elsker den måde, bogen er skrevet på. Jeg kan ikke rigtig beskrive hvordan jeg har det med sproget, men det føles lidt fjernt fra fortællingen. Som om jeg aldrig rigtig, er helt til stede i fortællingen (det er jeg egentlig glad for). Noget andet ved sproget, er, at der ikke er nogle anførselstegn når de snakker. Det var lidt forvirrende i starten, men hurtigt lærer man at se forskel. Det passer godt med bogens stil. Sproget er yderligere filosofisk. Undervejs i bogen tænker Temple om verden, livet og mennesker, sætter spørgsmålstegn og spøger Gud om meningen ved ting. Jeg kunne lide de konstante indslag og fik da også noget at tænke på.
Temple er en fantastisk, indviklet karakter. Hun har lært at klare sig selv fra hun var barn og man kan tydelig se det. Flere gange i bogen bliver hun tilbudt at være del af de få samfund der stadig eksisterer, men Temple er for retsløs til at kunne leve normalt. Hun er en hård og rå fighter med en blodig fortid og fremtid. Hendes eneste bløde punkt er tumpen, der trods han aldrig siger eller gør noget, vandt både mit og Temples hjerte. Det er fantastisk når en enkelt karakter kan gøre det.
Temples roadtrip er en rejse gennem en unik verden, øde og forladt med igler overalt. Alt blev forklaret roligt og efterhånden, og synet af det ødelagte USA rørte noget i mig. Det er forfærdeligt at så stor nation kan ødelægges og blive til intet.
Bogens slutning overraskede mig, for jeg havde ikke regnet med, at den ville slutte sådan. Selvom den var forfærdelig og jeg egentlig ikke kunne tro det, så nød jeg det sidste kapitel, for det viser, at der stadig er noget smukt og varmt ude i deres verden.

   
 
Panel title

© 2017 bookaholic

Antal besøg: 20651

Lav en gratis hjemmeside på Freewebsite-service.com

Editing

-0,65817999839783sekunder