Hvad nu hvis verden slet ikke er, som de fleste tror?
Hvad nu hvis dæmoner findes, og de er meget, meget tæt på?
Og hvad hvis det er op til en pige og en dreng at forhindre kaos i at bryde ud?
Isabell kan næsten ikke tro det, da hun bliver opsøgt at et medlem af den mystiske og hemmelige Øvre Orden. Den ældre herre fortæller hende en fantastisk historie om en verden, der består af langt mere end det, som mennesker kan se… og at den verden kun kan fortsætte, hvis hun vil påtage sig at finde Pectus’ Sten, en mission, der i første omgang vil føre hende til Orvieto i Italien.
Laus kan bestemt heller ikke tro det, da han får et brev om, at han er blevet særlig udvalgt til et superhemmeligt tv-show, Pectus’ Sten. Alligevel ender han på et fly på vej mod først Amsterdam og siden Orvieto, hvor tingene udvikler sig i en helt anden retning, end han havde forestillet sig.

Det er sjældent jeg læser fantasy skrevet af danske forfattere, men når jeg gør, så får jeg altid en god oplevelse. Pectus’ sten var ikke en undtagelse. Jeg kan kun beundre ideen bag historie: verdenen er nødt til at blive fornyet hvert 500. år og en fornyer bliver udvalgt til at gøre det. Denne gang er det Isabell og Laus, der skal drage verdenen rundt efter Pectus’ sten.
Historien er opbygget som en god fantasy, en lang og farefuld rejse, men der er også præg af de nutidige bøger, hvor man rejser verdenen rundt for at løse et mysterium. Jeg kan ikke huske navnet på genren, men det minder mig lidt om The 39 clues-serien, hvilket kun er godt. Det var især godt, at Lise Bidstrup indrog steder fra den virkelige verden og deres historie der, så man samtidig lærer flere steder at kende. Det var sjovt at google det bagefter og se, at tingene rent faktisk var som det stod i bogen.
Ved personerne så Isabell kom ikke under huden på mig, da Laus var den der fyldte billedet. Laus oplevede mere, havde flere problemer og desuden var det ham der blev jagtet og som hans tante og onkel eftersøgte i deres egne kapitler. Det hele drejede sig om Laus, så Isabell stod desværre ude i skyggen.
Da slutningen kom og jeg kunne lukke bogen i, følte jeg, at der stadig var et par løse ender og ting som manglede at blive samlet op. Jeg gad hvert fald godt have svar på det, men så må jeg da håbe på, at der måske kommer en fortsættelse.
Pectus’ sten er en god, dansk fantasybog, med et spændende koncept og et sprog der er lige til, nemt at forstå og dejligt at læse i.