The world belongs to those who read? - Black, Jenna: Remedial magic
        
Originaltitel: Remedial magic
Serie: Faeriewalker #0,5
Forfatter: Jenna Black
Læst på: Engelsk
 

At have et naturtalent som storebror er ikke let … især ikke når han er en mester til magi. Men Kimber har en plan om at træde ud af hans skygge – og det får forfærdelige konsekvenser.

 

Selvom jeg i starten var meget forvirret og ikke vidste hvad og hvor de første par sider, faldt det nogenlunde på plads. Jeg er dog stadig usikker på nogle ting.
Kimber er, hvad jeg kan forstå, ikke hovedpersonen i den rigtige serie, så jeg er spændt på, hvordan hun passer ind i historien.
Trods det er en novelle, faldt jeg hurtigt i hak med Kimber. Hun er den oversete, i skyggen af sin bror og jeg følte med hende. Jeg kunne forstå hendes kamp for at blive accepteret og opdaget af folk. Novellen starter også med, at hun præsenterer sig som ’Ethan’s Little Sister’, hvilket tydeligt fortæller hvordan hun har det.
Kortheden til trods, var handlingen spændende og jeg læste ivrigt videre. Desværre udeblev beskrivelserne af omgivelserne og personernes udseende, især Kimbers. Det er godt nok ikke det, man bruger mest tid på i en novelle, men det kunne være dejligt.
Novellen har efterladt mig med blod på tanden og jeg vil gerne læse videre i serien.

Remedial magic er en gratis novelle og kan findes her.  

 
Panel title

© 2017 bookaholic

Antal besøg: 20381

Lav en gratis hjemmeside på Freewebsite-service.com

Editing

-0,59560990333557sekunder