The world belongs to those who read? - White, Kiersten: Paranormalcy

Kategori: Anmeldelser

        

Originaltitel: Paranormalcy
Serie: Paranormalcy #1
Forfatter: Kiersten White
Forlag: HarperTeen
Sidetal: 335
Læst på: Engelsk
ISBN: 978-0-06-198584-3
 
 
  

Selvom det er mærkeligt at arbejde for International Paranormalcy Containment Agency, har Evie altid set sig selv som normal. Okay, hendes bedste veninde er en havfrue, hendes ekskæreste er en fe og hun er ved at falde for en formskifter, og så er hun den eneste person, der kan se gennem de overnaturlige væsners magi. Men hun er altså stadig normal.
Men så bliver begynder de paranormale mennesker at blive myrdet, og Evies drømme er fyldt med hjemsøgende stemmer og mystiske profetier. Hun opdager snart at der måske er en forbindelse mellem hendes evner og alle de myrdede. Men ikke nok med det, hun befinder sig i centeret af en mørk profeti fra feerne, der lover død for alle overnaturlige væsner.

 

Hvis jeg skal beskrive bogen med et ord, så må det være sjov, og det er helt hovedpersonens fortjeneste. Evie er en hovedperson der kun er vant til unormale ting, og eneste forbindelse til det normale er fra fjernsynet, så det var sjovt at læse om hendes første møde med en high school, hvor hun forventede skænderier og slåskampe, mens skoler normalt bare er det samme hver dag. Evies længsel efter det normale, er nok det jeg bedst kan lide ved hende og så hendes reaktion ved synet af et skab (locker).
Jeg kunne godt lide IPCA (International Paranormalcy Containment Agency) for hvor tit støder man på sådan noget i en bog? Det var rigtig agentagtigt, sterilt og med fedt overvågningsgear. Jeg kunne lide det, men samtidig gav det mig også en følelse af ensomhed, det som Evie også lider af.
Persongalleriet strækker over mange arter, som man jo kan læse om handlingen. Hver især med deres egen personlighed, men jeg brød mig faktisk kun om Lend. De andre var lidt flade, og en af personernes handlinger kunne jeg bare ikke forstå.
Handlingen var god, men ret forudsigelig. Jeg havde forudset mange af tingene inden de skete, ligesom jeg havde indset diverse ting om skurken, før Evie og hendes venner opdagede det. Slutningen var ikke helt tilfredsstillende for mig, men jeg glæder mig stadig til at læse den næste bog i serien.

 
Panel title

© 2017 bookaholic

Antal besøg: 20429

Lav en gratis hjemmeside på Freewebsite-service.com

Editing

-0,72405099868774sekunder