Fam. Boserup Jensen - Sydfrankrig 2010 2. del

                              Efterårstur til Frankrig 2010

                                            La Mure - Aubignan

Dag 12.

30.09

Efter en hyggelig aften med lidt god mad og et enkelt glas af den lokale vin og en god nats søvn, stod vi op til en lidt grå dag og efter alle oplevelserne i går blev vi enige om at ta` en rigtig slapper dag, uden de store udfordringer. Så frem med kaffen/teen og bøgerne og benene op, herligt. Det blev dog til en gåtur senere på dagen, for det er jo helt vildt med udsigten til bjergene og dalen lige uden for døren, det er jo noget andet en at se på bagboens hvide gavl hjemme i Viby.

 

Dag 13.

01.10

Så blev det oktober, men det mærker man ikke her nede, for i dag er solen lige ved at bryde igennem morgen disen og der ser ud til at blive en dejlig dag.

Vi skal videre i dag og har besluttet at køre mod Aubignan, der hvor vi skal mødes med de andre ”Knauserne” men det er først den 3.okt.  så vi har jo god tid til at køre, de ca. 270 km selvom det går en del op og ned.

Vi kom af sted fra campingpladsen kl. 10.45 og kørte direkte ud på Napoleon ruten N85 mod syd og de ca. 60 km til Gap. Det er fascinerende at tænke sin at Napoleon med sin hær, gik her efter sin frigivelse fra fangenskabet på øen Elba i Middelhavet og så bare for at være ved magten i 1oo dage, ja politik er ikke til at blive klog påJ .

Nå tiden er jo gået og vi så da heller ikke Napoleon, kun flere statuer af herren både til fods og til hest.

I dag er det så vores tur til at tage turen blot den modsatte vej. Og det virkelig en meget meget flot og spændende tur, hvor vi kom igennem den ene skønne by efter den anden, vejene uden for byerne er helt fine men gennem byerne er det med at holde tungen lige i munden, for jeg tror at afstanden mellem husene er lavet efter at der kun skulle kunne passere 2 æsler og ikke en 2,5 bred campingvogn. Det utrolige er så at der pludselig midt i en lille by dukker et supermarked op, men det passede rigtigt godt for vi manglede lidt grønt/frugt/brød og ost, så en fransk parkering (ulovlig parkering i dk.) så Karin gik selv på indkøb, mens jeg passede på siderne af campingvognen. Nå efter en rum tid kom fruen så glædestrålende og fortalte at det var godt nok det største supermarked hun nogen sinde havde været inde i  ?????  ja ja det er også den dårligste p-plads jeg har haft længe, jamen tænk deres pålæg fyldte mere end hele Super Best i Viby! Men det må indrømmes, der var lækkerier i bæreposerne, så jeg glæder mig allerede til frokosten.

Efter denne for mig nervepirrende J  oplevelse var det på vejen igen. Det kan godt være at jeg ikke har fortalt så meget om udsigten, bjergene, dalene og naturen men det bliver alt for meget, I må selv ta` turen, for det skal op leves, men et par billeder får I lige:4ceb7b67e40a323112010.jpg4ceb7b9b0e87023112010.jpg

 

Ved 12-tiden nærmer vi os Gap og bliver gentagende gange mødt at vejskilte der fortæller:” Brug motorbremsen” ja godt nok er der kun bakker hvor vi kommer fra, men er det ikke ”børnelærdom”

Men det var nok meget godt lige at blive mindet om det med motorbremsen for de sidste 6 km mod Gap gik det konstant nedad med 12%, men det er en helt fantastisk nedkørsel med udsigten ned over byen. Vel nede i byen havde ”fru Garmin” helt styr på hvordan vi kom gennem byen og ud på D 994 mod Nyons.

Herfra bliver turen et eneste nejjjjj se der, det er med garanti den flotteste og smukkeste tur vi nogensinde har kørt. Hvor turen til Gap var med floden og de kæmpe store bjerge, flere med sne på toppen, til højre, er turen til Nyons det første stykke igennem meget gamle udslukte vulkaner, hvor man i dag, flere steder kan man se at lavaen engang har løbet nedad siderne, men i dag dyrkes vindruer op ad siderne og hvor der er lidt mere fladt dyrkes alle de grønsager hjertet begærer. Den sidste halvdel af turen mod Nyons, går vejen ”igennem” bjergene, som giver en helt anden dimension på bjerge, en fantastisk tur. Kan vi nu være her i bredden og næste gang kan vi nu være her i højden, men selvfølge kunne vi det, der kører jo store lastbiler på vejen, så ingen problemer!  I Nyons drejer vi ned mod Aubignan og kører rundt storm det nok så berømte bjerg Mont Ventoux, hvor der er nogle cykelryttere i Tour de France, som slider sig de 18 km op ”bare” for hæderen. Vel igennem den lille by Malaucene, hvor vejen fører op til bjerget, ser vi ud over Rhonedalen og kan ane dagens endestation i det fjerne, et rigtigt flot syn.4ceb7c5c3c98823112010.jpg4ceb7c871b0c023112010.jpg

15.30 kom vi til campingpladsen og fik anvist plads nr. 168 vi måtte tage en lille omvej på campingpladsen, for der blev spillet petaung og her i landet er det vel nærmest en national sport, så det måtte vi jo bøje os for, når vi fandt pladsen og mens vi overvejede hvor de fire verdens hjørner befandt sig, kom Lis og Erik, som har ligget her et par dage og sagde hej og velkommen. De havde selvfølgelig helt styr ”styr på solen”.

Og vi skulle da lige komme over og få et glas vin, når vi havde fået bene ned i den rigtige ”højde”.  Så efter en rigtig hyggelig stund, hvor vi lige fik vendt situationen, med forhold, børn, børnebørn og meget mere, måtte vi lige tilbage til CV-en og få sat fortelt på og få os indrettet.

4ceb84cd84b7923112010.jpg

Vores plads på campingpladsen i Aubignan

Dag 14

02.10

Skønt at kigge ud af døren og se at solen er ved at komme op over bjergene og de nærmeste træer og at der ikke er en sky på himlen, ser ud til at blive en skøn dag. Karin tog en løbetur og jeg tog en tur på cyklen ud gennem vinmarkerne og alle de skønne og fremmedartede dufte, det er virkelig en lise for sjælen. Senere på formiddagen tog vi cyklerne, 3 min. op til byen for at se på det lokale marked og det var en rigtig god oplevelse, vi kom da hjem med både ost, brød, grønsager og oliven, så jeg er helt sikker på at vi ikke gå sultne i seng. Efter vores indkøb gik vi en lille tur i byen og fandt en lille cafe hvor vi nød en forfriskning, inden turen gik hjemad igen. Eftermiddagen gik med at ligge i solen og tage imod de forskellige hold der dryssede ind på pladsen, det blev selvfølgelig til en del snak og hejsa.

4cebbfbad2abd23112010.jpg

Torvet i Aubignan

Dag 15

03.10

Det er så dagen hvor de sidste ankommer, så der skal nok gøres plads til en enkelt velkomst øl. Jeg har ikke skrevet om vejret, men det er nok fordi solen bare skinner fra en skyfri himmel, herligt at opleve det den 2. oktober.

Efter at alle var vel ankommet og havde for sig indrettet, blev vi enige om at lave ”langbord” og spise aftensmad sammen, rigtigt hyggeligt. Jeg nåede lige at nåede lige at få en cykeltur og det er rigtigt dejligt at nyde naturen og se på den dejlige natur.

Nu kan vi godt mærke at vi er nået frem og at vi har dagene til hygge og bare slappe af.

Da vi gik i seng var det begyndt at blæse op, så det ruskede noget i træerne og forteltet, det skulle vise sig kun at være en lille forsmag på hvad der ville komme.

4ceb7dcdb5db623112010.jpg4ceb7de3e1fb623112010.jpg

Knaus hygge og lidt lokale druer

Dag 16

04.10

Jeg måtte lige op et par gange i løbet af natten, for at se om fortelt og det hele var ok, men det hele holdt og stod som det skulle da vi stod op til en pivende storm, ifølge vejrmeldingerne blæste det med 83 km/t

Svare vist til 24-24 sek/m, så det ruskede virkelig i det hele. Vi måtte flytte et par campingvogne pga. af faren for grene der kunne falde ned, men alle kom igennem stormen uden de store skader.

Vi måtte lige en tur i byen for at handle lidt fornødenheder, inden vi skulle til samling kl. 11.00 og derefter en fælles frokost. Det stormede stadig en hel pelikan, så samling og frokost blev forlagt til camping pladsens fælleslokale. Her bød tur lederne Finn, Lene og Børge velkommen med et glas crement og fortalte hvad der skulle ske de næste 12 dage. Inden mødet sluttede trak hver enhed et nummer som viste hvilken dag der skulle skrives dagbog, som skulle afleveres næste dag kl. 09.00. Inden fællesspisningen kørte vi sammen med Jette og Erik ned i byen til en vinbonde og købte et 5 liter af den lokale vin, som smager rigtigt godt, der røg også lige 3 glas oliven-tapanader med i handlen.

Vinden havde efterhånden lagt sig helt og det var skønt, men så kom regnen det væltede ned mens vi spiste frokost, men vi sad godt og tørt og hyggede os med tærter, ost, frugt og brød til ved 15 tiden og da var det blevet tørvejr igen og solen skinnede. Karin fandt bogen frem og hyggede sig i vognen mens jeg gik på besøg.

Kl. 19.00 var der fælles grill og langbord, så atter et hyggeligt måltid mad i godt selskab.

4ceb80e0ecfb123112010.jpg4ceb812987e6123112010.jpg

Det er da utroligt som de kan hygge

Dag 17

05.10

I dag er det så tirsdag og solen skinner mellem de drivende skyer og vi har 24g så det ser ud til at blive en fin dag. Efter morgenmaden tog Karin en løbetur ud mellem vinmarkerne mens jeg gik til standermøde kl.9.00

Det er ”fridag” i dag og jeg ved ikke hvordan men det er lykkedes nogle af kvinderne at får opsnuset et marked, som skulle være det største i området, i Vaison la Romaine, så af sted gik det, jeg tror næsten alle var med. Byen er som flere her i området fra Romernes tid, så der findes en masse ruiner, aquadukter og broer og i Vaison la Romaine findes det hele og broen Pont Romaine (77 f.k) som forbinder byen med borgen/ruin Le chateau Comtal, på den anden side af floden, det siges at denne bro var den eneste der holdt i 1998 da området var oversvømmet.

Når efter en tur gennem en del af dette enorme marked, hvor vi fik handlet lidt olivenolie, et par rigtigt gode bøffer, noget salat, nu var det tid til øl og en vand så vi satte os på en cafe midt i det hele og nød solen og hele det brogede liv omkring os. Senere mødte vi Finn, Lene og Børge som fortalte at vores nabo Margit var faldet og kommet til skade og var kørt på sygehuset, det lød jo ikke så godt.

Efter nu at ha` fået tanket op gik vi en tur gennem byens små gader og ned og så broen og en tur op i den gamle by, noget af en bjergbestigning, men vi blev belønnet med en fantastisk udsigt over byen og dalen.

Vel nede igen fandt vi bilen og kørte mod Malaucène, byen hvor opstigningen til Mont Ventoux starter, her drejede vi fra hovedvejen og kørte ad en lille bjergvej mod Suzette og det var en helt fantastisk tur med nogle udsigts punkter som helt tog vejret fra en. Ved byen Lafare nogle km længere fremme kørte vi til en vinbonde og smagte lidt vin og fik dag også købt et par flasker Domaine de la Ferme Saint Martin.

Vel hjemme slappede vi af en times tid inden vi en tur ud mellem vinmarker og oliven lunde, en rigtig hyggelig tur.  

Senere kom Margits mand John hjem og fortalte af Margit skulle opereres både i skulderen og i lårbenet  så det var vel næsten gået så galt som det kunne.

Aften sluttede vi af med at tilberede nogle af de lækre vare vi havde købt på markedet og selvfølgelig et glas rødvin fra den lokale Pierre dù Cog.

Atter en rigtig dejlig dag i Aubignan med gode oplevelser, men også med tankerne på Margit og John og deres situation lige nu.

4ceb8336c2af523112010.jpg4ceb836af071523112010.jpg

4ceb83b849bf023112010.jpg4ceb83e629d8923112010.jpg

Marked, den Romerske bro og byen Malaucène

Dag 18

06.10

I dag skal vi på bustur til en af de nyeste grotter, der er opdaget i Frankrig, den blev først opdaget 1935 hvor man kun fandt en del af grotten, hele grotten blev først færdig udforsket i 1945. En meget flot grotte som består af flere kæmpe grotter og strækker sig over 3 km. Men det er kun den første grotte, der er tilgængelig for besøgende, men meget imponerende vi gik 121 m ned under overfladen.

Vel oppe fra dybet gik vi nogle få hundrede meter til en restaurant hvor vi skulle have en 4 retters menu, som var meget lækker.

4ceb857f2353423112010.jpg4ceb85a3a2a5923112010.jpg

4ceb85cb486d823112010.jpg

Det "kønne" selskab minus 3-4 fotografer

Efter middagen kørte vi til en vinbonde, hvor vi blev sat ind hvordan vinen laves, så hvordan druerne kom ind og de dårlige klaser blev sorteret fra inden drueklaserne kom i en maskine hvor druerne kom ud i den ene ende og stilkene i den anden. Druerne blev pumper over i en kæmpe tank, hvor druerne gerne skulle begynde at gære og sukkerindholdet falde mens alkohol procenter stiger.

Efter alt den lærdom var det tid til at smage på varerne, men det var ikke lige vores smag, så vi købte ikke så meget.

Vi startede turen kl. 9 og var hjemme ved 17-tiden, men busturen var hård ved ryggen, så jeg måtte hjem og ta` nogle piller og håbe at det går over igen.

Nå men nu havde vi vist også fortjent at slappe lidt af med en kold pils, men lyden af en dåseøl, der bliver lukket op har samme virkning som honning på bier, så pludselig sad Børge og Lene, Kirsten og Knud-Ole ved bordet og vi havde en rigtig hyggelig aften.

4ceb869cad62623112010.jpg4ceb86bbe762f23112010.jpg

4ceb87c427f7023112010.jpg4ceb881dd412223112010.jpg

Vinproduktion og vinsmagning

Dag 19

07.10

I dag skulle vi til Beaumes de Venise og se på oliven produktion, så vi samlede os i privat biler og kørte de 5 km og så en film om oliven produktionen og et museum med div. Maskiner som bliver brugt i produktionen, bagefter var der mulighed for at købe div. Produkter fremstillet af oliven.

Efter den oplevelse kørte vi til vingården Domaine du Vas, som ligger et par km fra campingpladsen, Karin løber forbi og jeg cykler forbi på vores motionsture om morgenen, så vi kendte godt stedet og havde ladet et lille ord falde til tur lederne om stedet. Og det var virkelig en oplevelse de unge mennesker som ejer stedet havde dækket borde med brød, ost, oliventapanade, oliven og ansjostapanade og selvfølgelig med de 6 forskellige vine som de laver: Chardonnay, muscat, 2 rosevine, en rød Cotes dù Rhone og sidt men ikke mindst en Pinot Noir. Efter en gennemgang af vinene, heldigvis på engelsk, var det tid til at smage på varerne og det var virkelig en oplevelse, alle vinene smagte pragtfuldt og smagen blev ikke dårligere af at prisen var i den billige ende. Det afstedkom da også 3 kasser i bilen på vej hjem.

Hjemme igen var der fælles frokost og hygge, solen skinnede som selvvanligt fra en skyfri himmel. Senere var vi nogle stykker der spillede petanque, som Finn vandt så han måtte af med en omgang øl.

4ceb89f90d2bc23112010.jpg

Det er så her vi må bøje os for formanden

Vi cyklede ned tur ned i byen for at handle og for af se lidt mere af byen, en hyggelig tur.

Hjemme igen var folk ved at samle sig til fælles spisning, men da vi først skulle til at forberede aftens maden valgte vi at spise for os selv. Vi hyggede os med madlavningen, 2 kæmpe skaftekoteletter med råstegte kartofler, bønner og salat, rigtigt guf.

Senere på aftenen dumpede Knud Ole ind til kaffen og en skarp og vi fik os en rigtig hygge snak, de er jo meget hyggelige de jyder.

 

Dag 20

08.10

I dag var det m og meningen at vi skulle til Carpentras og på marked, men heldigvis var trafikken et stort gedemarked, så efter en tyr rundt i byen, som virkede meget nedslidt og kedelig kørte vi ud til et kæmpe supermarked og snusede lidt rundt og fik dag også handlet lidt dagligvare, bl.a. dejlige store friske torskefileter. På turen hjem kørte en lille omvej, for at opleve naturen syd for Mont Ventoux og det var et spændende område.

Kl. 14.00 var der vinsmagning på pladsen og bestyrelsen havde lavet et rigtigt fint arrangement med 4 vine baguette, oliven og tapanade. Så det blev en rigtig hyggelig eftermiddag i solen.

4ceb8e24328f323112010.jpg4ceb8e843d3e823112010.jpg

Så er vi klar til Knaus Klubbens vinsmagning og vores vinekspert udi de syd franske vine giver lidt introdution om vinene inden vi starter.

4ceb9007b720823112010.jpg4ceb90539191923112010.jpg

4ceb909ba4a1823112010.jpg4ceb90edef8fb23112010.jpg

Til aften lavede vi torskefileter i stanniol med bacon og grøntsager, som tilbehør friske bønner og brød og til dessert æbletærte og kaffe.

4cebc01d43d1423112010.jpg

Dag 21

09.10

Lørdag morgen, vejret er helt fantastisk og vejrmeldingen siger 27 grader skyfrit og vindstille, så jeg at vi efter vores løbe-og cykleture bare skal slappe af i solen og nyde livet. Mens vi sad/lå og svedte i solen havde vi taget termometeret med ud i solen og det viste 42,7 grader, så mon ikke Jensen kan klare en kølig pils.

Om aftenen skal vi have festmiddag, så midt på eftermiddagen begyndte forberedelserne og det lignede ved gud forberedelserne til en fest for de Franske Solkonge, der var mad og frugt og grønt i lange baner, champagne, hvidvin og rødvin i rigelige mængder, der havde også lige sneget sig flere dunke vand med, så det skal nok blive en rigtig hyggelig aften.

Det blev en hyggelig aften, dejlig mad/vine vor fædrelands lystige sange og der var i selskaber flere habile sangere, som aftenen skred frem. Vi sluttede kl. 22 så de andre på pladsen kunne få lidt ro.

4cebc0e682b6e23112010.jpg4cebc203c218023112010.jpg

4cebc159762d623112010.jpg4cebc1868c7d523112010.jpg

Øverst:Franske fristelser.  Nederst: En lille sang blev også til.




    

 

 

 

 

 

 

 
Panel title

© 2017 Copyright

Antal besøg: 124121

Lav en gratis hjemmeside på Freewebsite-service.com

Editing

-0,3534460067749sekunder