Mit fede liv - Lidt om min familie

Alle har minder fra deres barndom - gode og dårlige og mine er selvfølgelig ingen undtagelse.
Når jeg tænker tilbage på mine barndoms år, er det med et stort smil på mine læber.
Jeg husker den som en stor og dejlig familie.
Derhjemme var vi min mor - Linda, - min far - Bjarne og min 12 år ældre søster Connie.
I virkeligheden er min søster "kun" en halv søster fra min mors første ægteskab. Men der er aldrig blevet gjort sådan rigtig forskæl på os - kun i det hun er så meget ældre end jeg og hun måtte ALT ( sådan husker jeg det - hi hi )
Min søster og mit forhold var vel ok men på grund af aldresforskællen husker jeg hende ikke så meget fra dengang - udover hun var sød ved mig. Hun flyttede hjemmefra da jeg var ca 6 år - og da jeg bliver lidt større husker jeg nogle dejlige weekender som jeg havde sammen med hende, hvor vi bla. er på jule indkøb sammen og gaverne må ikke blive pakket ind i butikkerne - det ordner vi selv da vi kommer hjem og vi spiser pomfritter og høre gode gamle LPér og ser film og hygger om aften - hun var helt klar den meget seje søster smiley.gif

Min mor og jeg har haft vores op og ned ture sammen men sådan er det vel for de fleste mødre og døtre. smiley.gif Mens jeg var lille husker jeg min mor som meget afbalnceret. En dame som elskede at være sammen med venner og elskede helt sikkert at tage til banko og holdda op jeg har været med til mange og vundet mange poser kaffe til siddemanden.. hi hi. Min mor arbejde det meste af den tid jeg husker om eftermiddagen eller om aften - min mor har altid elsket mig - der har altid været masser af kærlighed til mig at få smiley.gif
Som jeg husker tilbage på mad og min overvægt - ja, så kommer den første "årsag" nok ind her. Min mor elskede mig og serverede jo lige den mad jeg ønskede - og det var ikke light mad jeg ønskede. Hun lavede faktisk gerne 2 retter mad for at stille hele familien tilfreds. Det kan man jo selvfølgelig diskutere om det var rigtig eller forkert - men ved kun hun gjorde det af godhed af hendes hjerte.
Husker og rigtig ofte at der var slik at finde i huset og da mor jo ofte var på arbejde - ja så råhygge far og jeg.

Elsker både min mor og far og vil ikke sige det er deres skyld af det endte så galt som det gjorde med min overvægt - men vanerne blev lagt i de barndomsår.

Min far var en klasse for sig selv.. Han var en meget udadvent person - han elskede at være sammen med folk og bedømte ingen - alle var velkommende og han mente alle kunne noget. Han var mekaninker i sin fritid og have forskellige jobs gennem livet.. Han arbejde alt alt for meget men han elskede at have noget at lave. Han tog aldrig tingene særlig tungt og penge havde vi aldrig men hvis vi manglede nogle ja så lavede han nogen ved at sælge en bil en lave en brændekløver. Min kunne trylle - men desværre på den forkerte måde og endte med en gældsernering på over en milion.
Min far elskede mig og tiltros for at min søster ikke var hans lavede han aldrig forskæld på hende og jeg. Jeg var nok min fars lille pige og kunne sno ham om min lillefinger men sagde han nej ja så var der ikke noget at komme efter så var det nej. Jeg husker det som når mor var på arbejde ja så kunne jeg næsten bestemme alt selv - for far sagde næsten altid ja. Jeg var nok ikke altid super sød for selv om mor fx. havde sagt,: " nej - du må ikke sove ude i aften " men lige så snart hun var ude af døren så ind og spørge far som altid sagde,: " jamen hvad siger mor til det?" " Jamen mor siger ja!" og fik jeg min vilje og når mor kom hjem fik far skæld ud men ikke så meget som engang har han vendt sig af givet en skidebalde for at lyve for ham.
Da min mor og ham havde krise i forholdet - i mine øjne var min mor strid, men jeg var jo bare barn, så det er ikke sikkert det var sådan - ja da blev min far ved hende til tros for jeg bed ham flytte så jeg kunne bo sammen med ham. De overlevede krisen og fik det godt sammen igen - sjovt nok efter børnene flyttede fra reden.
Min mor sagde altid når vi skændtes lidt,: " dig og din far er sku 2 alden af et stykke " Og hved i hvad det tror jeg faktisk hun har helt ret i.
Den mand var bare unik på alle punkter.

Fedme var ikke sjælden i vores lille hus - min far vejede vel godt 160 kg om min mor fyldte også godt i billedet.
Min søster derimod var en lille tynd pige indtil hun stoppede med at ryge - så lignede resten af huset.

Det var så lidt om mine familie medlemmer, men i min familie er der nogle mennesker som jeg også kalder den tætte familie. Her kommer også lige en kort pesentering af de dejlige mennesker - med tiden kom der jo endnu flere men dem vil i møde undervejs efterhånden som de kommer ind i mit liv smiley.gif

Først er der i min farbror Bruno og hans kone Ulla og deres 2 døtre: Winnie som er et år yngre end jeg og så er der Jannie som er 5 år yngre end jeg. Det jeg husker mest sammen med dem er alle de campingsture vi har været på i årnes løb - vi var faktisk næsten af sted hver weekend. Det var bare så hyggeligt og Winnie og Jannie blev med årne som søskende for mig. Min egen søster var aldrig med på camping så hende husker jeg ikke så mange sjove ting sammen med. Men Winnie,Jannie og jeg vi har godt nok haft det sjovt. I starten var det rigtig meget Winnie jeg var sammen med - vi var jo næsten jævn aldrene - og Jannie var bare den ireterende lille søster som altid skulle være der og være rigtig træl. Med årene er Winnie og mit bånd nok helt så stækt mere - men der i mod er Jannie og mit blevet meget stærkt. 

Og så er der min anden farbror Brian - i mine barneår var han bare den der sjove fyr der kørte alt for stærkt og havde en sød kæreste. Men senere i mit liv tager det en meget stor drejning - men det kommer vi til senere.

I mine barneår havede jeg også et dejligt for hold til min bedstefar og hans kæreste - men som årene går sker der det at vi børn føler at de privotere hendes børn og børnebørn over os - så vi begynder og se dem mindre og mindre. Og har i dag ikke det store forhold til dem længere - desværre.

Min mor er ud af en søskende folk på 11 mange af dem har vi aldrig haft noget at gøre med. Men min moster Edith har et hel specielt plads i mit herte. Hun var den søde og dejlige moster der bare altid var der for mig - jeg brugte hende lidt som reserve mor når jeg sys min egen var for træls. Senere i livet finder jeg ud af hvor meget jeg i virkeligheden har til fælles med hende.

Mormor elskede jeg rigtig højt - ja også min morfar. Min morfar har i alt den tid jeg husker været en meget syg mand - for det første blev han hjemsendt under 2. verdens krig med nervesammen brud og senere i liver får han også kræft. Men han var en rigtig dejlig mand som altid lyste lidt op når jeg kom på besøg med min mor.
Min mormor var sådan en dejlig kvinde på alle mulige måder.. i mine barne øjne var hun denne skønne varme og blide kvinde som tog sig godt af sin syge mand og alle hendes børn. Intet kunne slå hende ud. Selv da hun får en blodprop og bliver lam i den ene side kæmper hun sig tilbage til førlighedden. Den efterladder hende dog døv. Da vi boede meget langt væk begyndte jeg at skrive til den - bare sådan om dagen og vejen i vores lille familie. Min mormor elskede de breve og det blev da også en hel rotine at skrive til hende - så meget at den dag hun døde forsatte jeg med at skrive til hende og på den måde fik jeg sat ord på min sorg over hendes død - hun blev taget fra mig allerede da jeg var ca 12 år.

 
 
Panel title

© 2017 brogaard

Antal besøg: 28

Lav en gratis hjemmeside på Freewebsite-service.com

Editing

-0,37343883514404sekunder