Brutalis - Forside
Vi er tre piger eller rettere tre modne damer, der begyndte at mødes i 1994 i det, vi i dag kalder Brutalis opkaldt efter Else Maries hund. 
Lone - som kendte Anita og Else Marie var overbevist om, at vi alle tre ville have en fantastisk kemi sammen og introducerede Else Marie og Anita for hinanden ved en konference i København, som vi alle tre deltog i d. 20. oktober 1994. Lone viste sig at have ret og vi begyndte at mødes regelmæssigt hos hinanden til en god middag med efterfølgende overnatning. 
I en årrække spillede vi forskellige spil om penge, som blev lagt i en fælles kasse med det formål at tage en fælles weekend sammen enten i sommerhus eller udlandet. Det blev efter et par år sådan, at vi lagde det samme beløb i kassen hver gang vi sås. På et tidspunkt havde vi også lotto boner. De gav ikke noget videre, så det droppede vi igen. Kunne ellers have været dejligt, om der var blevet til en tur på den anden side af jordkloden. ;-)
Else Marie og Lone mødte hinanden første gang på en arbejdsrelateret rejse til Kenya i oktober 1991. Anita og Lone mødtes på tolkeuddannelsens kurser i København. Første gang i 1985.
Her på denne side skriver vi, hvornår vi mødes, hvad vi får at spise (da vi gør en dyd ud af ALDRIG at servere samme ret) og hvad vi har lavet. Altså slet og ret bare en dagbog over, hvor ofte vi ses. ;-) 
I bund og grund nok temmelig uinteressant for alle andre end os selv, men en let måde for os at holde os a jour.
 
Panel title
Antal besøg: 415

Lav en gratis hjemmeside på Freewebsite-service.com

Editing

-0,25740098953247sekunder