Buchpuzzle - Instruktioner til puslespillet

Om BUCH-puslespillet

BUCH-PUSLESPILLET udkom første gang i april 2001 og indeholdt dengang ca. 850 Buch-navne forsøgt sat i slægt. I dag indeholder puslespillet langt over 6000 Buch-efterkommere.


Puslespillet ligger både i en skrivebeskyttet Word-doc og en Pdf-fil med søgefunktion, begge i tværformat, hvor Beth Jeppesen og Peter Buch har prøvet at kæde de forskellige Buch-grene og løse Buch-navne sammen, som de på en eller anden måde er stødt på. Puslespillet var i første omgang kun tænkt som et "register" til Beth Jeppesen, for at hun kunne overskue alt på ét sted, i stedet for at rode rundt i mails, nyhedsbreve, vedhæftede filer, papirkopier o.a., men  det har vist sig at andre også kan have glæde af det.


Puslespillet er en samling Buch-navne sat i slægt, primært forsøgt sammenkædet gennem de ældste led. Puslespillet må ikke tages for at være den endegyldige sandhed, det er "noget levende", der hele tiden vil udvikle sig og flere Buch-navne vil komme med. Vi forsøger at være meget kildetro, men enkelte navnes tilknytning bygger på hypoteser. Disse kan danne grundlag for diskussion og de vil være markeret i Puslespillet ved at stå i parentes eller med kursiveret skrift. Man kan som slægtforsker gå ind i Puslespillet og finde "sit" Buch-navn og derfra finde sin familie og sine rødder.


Instruktioner


Buch-/Buck-/Bock-/Buk-navne ligevægtes når de optræder i slægtsammenhæng. 

Buch-mellemnavn optræder med samme vægt som Buch-efternavn. 


Ophører Buchnavnet medtages kun den efterfølgende generation . Herefter kan børn evt. være nævnt ved antal. Døbes enkelte af disse børn med efternavnet Buch og resterende børn uden, oplyses navnet på bæreren af Buchnavnet. Ses det, at man igen antager Buchnavnet i efterfølgende generationer, medtages ophavsanen, selv om han/hun ikke er døbt Buch.


Hvor både mand og kone er en Buch, står børnene ved faderen og der er bag efternavnet et lille hævet 1 og 2 tal.


Enkelte linier indeholder ikke Buchnavne, men fører direkte frem til personer, der har medvirket som kilde eller har søgt deres slægtsammenhæng via Nyhedsbrevet og slægtslinien stopper da ved bidragsyderen. 


De nævnte nulevende medlemmer af Buch familien vil være uden datoer, hvis oplysningerne stammer fra sekundær kilde. 


Som kuriosum er medtaget enkelte linier, der fører frem til "berømtheder". Det er selvfølgeligt et subjektivt valg og begrænses i videst muligt omfang.  


Der er kun nævnt et minimum af oplysninger på hver enkelt person, så denne lige kan identificeres. I de fleste tilfælde: Navn, (født/døbt - død), ægtefælde, stilling, lokalitet, årstal, kilde. Resten må man så selv finde hos kilderne. Til dette er der en henvisningsliste. 


Lokaliteter kan jo være flere i et langt liv. Den nævnte henviser til det årstal der er nævnt ved siden af. En f. eller d.dato i "nævnt i" kolonnen henviser naturligvis til førstnævnte person i linien, enten det er mand eller kvinde, g. foran, ja så er det selvfølgelig bryllupsdatoen, o. står for omtrent.


For det meste er dødfødte, spædbarnsdøde eller døde i de tidlige barneår ikke med. Vil man have dem, må man gå til kilderne, dog er der skrevet, hvor mange børn der var i alt, hvis sådanne oplysninger har været tilstede.


Nagbøl og Skanderup har i særdeleshed været base for Buch-slægten. Personer født/død i Skanderup sogn har jeg alle fra Kirkebogen, som jeg har skrevet ind i en Excel.fil for 1692-1814. Er nogen interesseret i den, sender jeg den gerne.


Hvis nogen er uenige i en kobling, eller kan identificere nogle af de "løse" personer hører jeg meget gerne herom. Husk lige lokalitet, årstal, kildehenvisning eller begrundelse. Så vil jeg løbende revidere filen.


Puslespillet her er opdateret pr. 1. marts 2011 og de nye tilføjelser, siden sidste opdatering den 1. juni 2010, er markeret med en * yderst til højre.

 
Panel title

© 2017 buchpuzzle

Antal besøg: 1940

Lav en gratis hjemmeside på Freewebsite-service.com

Editing

-0,29198098182678sekunder