Buddhisme - Udbredelse

Udbredelse

 

Man regner med at omkring 300 millioner mennesker i verden er buddhister, og de fleste bor i Sydøstasien.  Den buddhistiske filosofi har også bredt sig til den vestlige verden, hvor ideerne om menneskets oplysning og frigørelse af jeg’et har vundet.


Mange buddhister i den vestlige verden mener at de lever efter en filosofi og ikke en religion. Meditationen, som stammer fra buddhismen, er også blevet almindelig i en stor del af verden. Der er også mange der har fået en romantisk forestilling om den buddhistiske verden gennem bl.a. Hollywoodfilm og kendte skuespillere der er tilhængere af religionen. Buddhismen er også blevet populær pga. Dalai Lama der fungerer som Tibets åndelige leder. Han rejser rundt i verden og fortæller om vejen til lykke og fred i verden.


Man regner med at der i Danmark er ca. 20.000 buddhister fra Thailand, Vietnam og andre asiatiske lande, og hertil kommer også danskere der læser bøger om buddhismen og bruger den buddhistiske filosofi og meditation. Der er mellem tre og fire millioner buddhister i USA, en million i Rusland og knap en million i Europa. Størstedelen er fra Asien. Og der er i Norge mellem 15 og 20.000 buddhister, mens der i Tyskland er omkring 550 buddhistiske grupper, 50 alene i Berlin.

Thailand_Floods_586015a.jpg

 
Panel title
Antal besøg: 344

Lav en gratis hjemmeside på Freewebsite-service.com

Editing

-1,1644940376282sekunder