Libyen - Det arabiske forår

4f1ef612cf9e124012012.jpg 

De lande som hører til Det Arabiske forår

 

4f210747c524226012012.jpg

Tunesien:

Tunesien er det land, der startede Det Arabiske Forår. De har været et forbillede for de andre lande, som der senere har skabt et oprør over diktaturet. Tunesiens forhenværende præsident hedder Ben Ali.

Tunesiens leder: Ben Ali blev udnævnt som statsminister i Tunesien i 1987. Ben Ali havde magten fra den 7. november 1987 til den 14. januar 2011.

Dagen det hele startede. En 26-årige mand, ved navn Mohamed Bouazizi døde den 17. December, på grund af han satte ild til sig selv i en protest mod Tunesiens styre og landets dårlige fremtidsudsigter. Til hans begravelse deltager tusindvis af mennesker i et optog. Det viste sig at det udviklede sig til voldsomme demonstrationer i hele Tunesien. Hvor mindst 80 mennesker blev dræbt. Sådan blev Det Arabiske Forår sat i gang.

 

 

4f2107b3477d126012012.jpg

Egypten:

Oprøret i Tunesien spredte sig hurtigt til Egypten.

Egyptens leder: Egyptens forhenværende leder Muhammad Hosni Said Mubarak, blev præsident for Egypten fra den 14. oktober 1981 til den 11. februar 2011. Han var 83 år og havde haft magten i 30 år. Han trådte tilbage, efter 18 dage med voldsomme demonstrationer.

Den første demonstration skete i hovedstaden Kairo. Revolutionen i Tunesien gav Egypten håbet om, at deres præsident Hosni Mubaraks styre også kunne væltes. Demonstrationen blev spredt over internettet. Derefter bredte demonstrationen sig til andre byer. Til sidst kom der flere og flere folk på gaden for at deltage. Da præsident Hosni Mubarak trådte tilbage, overgav han magten til militæret.

 

 

4f210dfee52c326012012.jpg

Libyen:

Libyen er nok et af de mest aktuelle land i det arabiske
forår. Indtil den 20. oktober 2011 sad Muammar Gaddafi ved magten i landet. Gaddafi havde været Libyens statsleder siden 1969. Indtil 2011 styrede han landet, men den 20. oktober døde Gadaffi af kvæstelser, i forbindelse med en tilfangetagelse.

Libyens leder: Muammar Muhammad Abu Minyar al-Gaddafi er hans fulde navn. Han blev førdt i hovedstaden Tripoli i Libyen.

Gaddafi fik magten, da han som leder af en gruppe officerer begik statskup mod det vestlige
monarki i 1969. Han havde magten fra 1969 til den 20. oktober 2011.

I byen Benghazi i Libyen demonstrerede 500 libyere. Senere udviklede demonstrationen sig til gadekamp. Dagen efter det første oprør, indkaldte modstandere af Gadaffis styre til flere demonstrationer. I de følgende dage blev 200 demonstranter dræbt af Muammar Gaddafis styrker. Gadaffi holdt en tv-tale, hvor han nægtede sin tilbagetrædelse. Han sagde, at han vil dø som en martyr. Gadaffi kom med en ny udmelding, om at han var parat til en blodig krig. Gadaffis styrker bombede de byer, oprørerne kontrollerede. Oprørerne bedte de vestlige lande om hjælp,
fra bl.a. FN.

Oprørenes styrker rykkede ind i Gadaffis regeringsby Tripoli. I løbet af få dage havde de indtaget hele byen. Også Gadaffis regeringspalads. Efter det flygtede Gaddafi. Senere erobrede oprørende endelig Muammar Gadaffis fødeby Sirte, hvor han befandt sig. Og så tog de ham til fange. Gadaffi blev såret under tilfangetagelsen, og døde senere samme dag af sine sår og kvæstelser.

 

 

4f210f3b5a47c26012012.jpg

Syrien:

Syrien kom først med i den arabiske konflikt i starten af februar, på trods af at det har været et af de hårdst ramte lande. Syriens leder, Bashar al Assad, er efter oprøret stadig præsident påtrods af de mange demonstrationer der har været imod ham.

Syriens leder:

Bashar al-Assad

Syriens nuværende leder, Bashar al-Assad, blev født d. 11. September 1965 og er Syriens præsident. Eftersom hans far, Hafez al-assad, døde i år 2000 skulle en af hans to sønner overtage magten. Bashars bror, Bassel, skulle have overtaget magten efter sin far, men da han døde i en bilulykke blev det Bashar som overtog magten.

 

Efter at have siddet på tronen i fred længe indkaldte oppositionen til den første demonstration mod Bashar. De mange velmødte demonstranter protesterede mod undertrykkelse, fattigdom og korruption. Ved en demonstration i Deraa blev fire personer drabt og flere hundrede såret, eftersom Bashars sikkerheds-styrker går imod demonstrationen. To dage efter demonstrationerne i Deraa, som ligger 100 km fra hovedstaden Damaskus, startes nye voldsomme demonstrationer op. Regeringens hovedkvarter blev brændt ned og en 11 årig dreng døde ved at indånde politiets tåregas. I de kommende dage breder demonstrationerne sig ud til hovedstaden og andre byer. Bashar al-Assad holder sin første tale siden demonstrationer startede. Befolkingen forventer, at præsident Bashar vælger at ophæve den undtagelses-tilstand, som blev indført tilbage i 1963. Den omtalte lov indeholder blandt andet et forbud mod demonstrationer. Bashar gør som folket havde forventet, og nye demonstrationer begynder.

 

 

4f21174944f3726012012.jpg

Yemen:

I Yemen stod demonstrationerne på i mange månederne. Endelig den 23. november underskrev Præsident Ali Abdullah Saleh en aftale om, at overdrage magten i landet til sin vicepræsident Rabbu Mansour Hadi.

Yemens leder:

Ali Abdullah Saleh blev født i byen Cameno. I 1977 blev han præsident for nord Yemen, og blev senere udråbt som militær guvernør for Ta’izz. Efter Yemens præsident al-Ghasmi blev myrdet efter 8 måneders styre, blev Saleh udpeget til at være medlem af den fire mand store foreløbige formandskabsråd. De optrådte som stedfortrædere for generalstaben. D. 17. juli 1978 blev Saleh valgt af parlamentet til at være præsident for Yemen.

Den første demonstration startede da en gruppe demonstranter gik på gaden, for at kræve at præsident Ali Abdullah Saleh ville træde tilbage. Han har haft magten i landet i 32 år. Demonstrationerne voksede i styrke og antal. Der var daglige gadekampe mellem demonstranter og tilhængere af regimet. Der var nu mindst 19 dræbte. Demonstranterne havde oprettet et hovedkvarter på en plads i hovedstaden Sanaa. Flere af gaderne i Sanaa er blevet blokeret af demonstranter. Yemens præsident beskylder Israel og USA for at stå bag oprøret. Præsident Salah mistede næsten alt sin opbakning fra sine faste støtter. Militæret sendte kampvogne på gaden for at beskytte demonstranterne. I de forskellige byer var der demonstrationer med op mod 100.000 mennesker. En general udtaler at dele af hæren ikke længere støtter præsidenten. Præsident Salah sagde, at han er villig til at gå af. Men kun hvis magten ville komme i ”sikre hænder”. Senere nægter Præsident Salah at underskrive en aftale om, at han skal gå af. Hovedstaden Sanaa oplevede man den værste kamp siden oprøret startede i februar. Byen var nu blevet delt i oprørernes og regeringens styrker. Den 23. november underskriver præsident Salah en aftale om, at han vil overdrage magten til sin vicepræsident Abd-Rabbu Mansour Hadi.

 
Panel title

© 2017 ca

Antal besøg: 2132

Lav en gratis hjemmeside på Freewebsite-service.com

Editing

-0,3191180229187sekunder