Libyen - Muammar Muhammad Abu Minyar al-Gaddafi

Den 1. september 1969 vågnede Libyens befolkning op til en overrraskende meddelelse. Kong Idris var blevet væltet af tronen.  Kong idris var på besøg i Tyrkiet. Han vendte aldrig hjem til Libyen mere. Aktionen blev kaldt De frie Officerer, fordi det var en gruppe af officerer. I stedet fik Libyen en ny stærk leder ved navn Muammar Muhammad Abu Minyar al-Gaddafi på 27 år.  Gaddafi og hans medsammensvorne havde i flere år prøvet at finde en måde at vælte kongen hemmeligt. I transistorradioerne lød det ”i et eneste skæbnens øjeblik, er mange års mørke blevet ophævet. Mørket fra tyrkernes styre og italienernes tyranni er borte. Det samme er bestikkelsen, forskels-behandlingen og forræderiet. Fra nu af er Libyen en fri uafhængig republik. Den skal med Guds hjælp stige til uanede højder” Libyen fik endnu en revolution, oliepriserne i uhørte størrelser. Libyen gik fra at være en af Afrikas fattigste lande til nu at være det rigeste land.

 

En af de første ting Gaddafi gjorde var at tage hævn på Italien. Italien havde holdt Libyen som en koloni i over 30 år. Han sagde, at de italienere der ønskede at hente skeletterne af deres slægtninge, der lå begravede i Libyen, skulle gøre det straks, for ellers ville der blive bygget en vej gennem de italienske kirkegårde. Gaddafi ønskede at slette hvert et spor af det brutale og umenneskelige regime.

 

Den 18. juli 1973 lavede Gaddafi et folketog for af få Egyptens præsident Sadat til at under skrive unions-aftalen. Folketoget startede i Tripoli i lastbiler og busse,r som kørte kolonnerne mod øst, indtil over 40.000 Libyere havde sluttet sig til. Egypten militær fik derfor besked om at standse Libyerne. En del af landevejen blev sprængt bort med dynamit. Togvogne blev kørt på tværs af vejen, så bilerne ikke kunne passerne. Bag spærringen ventede de Egyptiske soldater med geværer. Libyen måtte give op.

 

Efter 1973 ændrede Gaddafi stil. Når de arabiske ledere ikke kunne overtales med ord, så måtte de tvinges til hårdere midler. Libyen øgede støtten til de undergravende grupper. At disse brugte terroristiske midler som kapring af fly, mord og angreb på civile tog Gaddafi det let. Han mente måske, at det var den eneste måde, han kunne tvinge verden til at acceptere hans ideer. I 1979 sluttede egypterne og israelerne fred, egypterne fik området Sinai. Det mente de andre arabiske lande var forræderi. Fra da af var der krigs-tilstand mellem de to nabo-ande Egypten og Libyen. Gaddafi havde brug for våben til opruste Libyen og til at give til de revolutionære bevægelser i andre lande. Så mange våben kunne Libyen ikke få fra vesten. Derefter var Sovjetunionen den eneste mulighed. Libyen havde jo mange olie-penge, så de ville med glæde sælge Gaddafi våben i stor stil. I løbet af 1970erne købte Libyen for mange milliarder dollars sovjetiske våben. De Libyske officerer oprustede Libyen i sådan grad, at USA blev nervøs for, hvad Gaddafi-styret dog ville bruge alle de våben til, og om de havde i tankerne at starte en større krig.    

 

Mandag den 14. april 1986 blev Tripoli og Benghazi bombet af USA. 

Gaddafi bliver både kaldt ”verdens farligste mand” og i 1986 ”en gal hund” han bliver også sammenlignet med Hitler.

1973 kom Gaddafi med en nye teori, som hed ”tredje internationale teori”. Den handlede om, at man skulle blive muslim. Men der var ingen, der var villige til at forlade deres religion.

 

Fakta om Gaddafi:
Gaddafi har været gift to gange og har otte børn. Udover det havde han to adoptivbørn, men den ene af adoptivbørnene var en pige, som blev dræbt ved et amerikansk bombeangreb mod Libyen i 1986. Han kom til magten i 1969. Gaddafi havde magten indtil ’Det Arabiske Forår’ brød ud i Egypten og Tunesieni 2011.

 

Gaddafi fjernede/fyrede dem, der sad og lavede lovene, og som havde gjort det siden 1951. I 1970'erne udgav han i stedet sine egne love, som der blev skrevet ned i den såkaldte ”Den Grønne Bog”. 


Den grønne bog var Gaddafis håndbog. I bogen kunne man studere hans tanker om, hvordan samfundet burde se ud. Han mente, at der ikke burde være nogen højere myndighed end folket. Folket skulle selv bestemme alt. Men det gav ikke meget mening ud fra, hvordan han reagerede landet. Bogen talte også om økonomi og fremtid i et socialistisk samfund. Det bogen skulle gøre var, at Libyen skulle blive til en folkets stat, men i virkeligheden blev det til Gaddafis.
Da bogen udkom, udråbte Gaddafi i 1977, at Libyen officielt skulle hedde ”det socialistiske folks libyske arabiske Jamahiriya”.


Den grønne revolution handlede kort sagt om, at alt der var arabisk var smukt, så alt andet var ikke tilladt. Og det handlede om, at de gamle skulle ud og de unge ind.

Gaddafi gav Libyen et flag, som ifølge ham skulle være Libyens nye, fordi den så ville passe til ”Den Grønne Bog”, som han skrev sine love i.

 

Libyens flag, før Gaddafi fik magten 
4f21562f1868d26012012.png


Libyens flag, efter Gaddafi fik magten
4f21567a180f726012012.gif


Det var libyske soldater, der den 20. oktober fandt Gaddafi ved sin hjemby Sirte. Soldaterne skød ham i begge ben! Sandsynligvis fordi han så ikke kunne løbe væk. Gaddafi blev 69 år.


Oprørerne i Libyen fik kontrollen over landet med hjælp af Nato. Det vil sige, at Gaddafi nåede at havde magten i næsten 42 år.

 
Panel title

© 2017 ca

Antal besøg: 2151

Lav en gratis hjemmeside på Freewebsite-service.com

Editing

-0,67070698738098sekunder