Cake-Art - Opskrifter

        500145bd914e014072012.jpg

  

Det må være på tide med en opskrift på fondant. Du kan sagtens købe færdig fondant, men jeg synes, det er nemt at lave, og så gætter jeg på, det også er billigere.

Den opskrift, som jeg bruger, er baseret på marshmallows. Marshmallows er de store hvide skumfiduser, som du kan bruge til at grille. Jeg plejer at bruge Chamallows fra Haribo.

MarshMallowsFondant
15 marshmallows
2 spsk. olie (fx. rapsolie)
4 spsk. vand
Ca. 1 pk. flormelis (hold endelig igen, heller for lidt end for meget smiley.gif )

Marshmallows, olie og vand kommes i en skål. Blandingen varmes i en microbølgeovn ell. over vandbad. Marshmallows skal smeltes, men må ikke blive brune. Så stille og roligt opvarmningen, så er det nemt nok.
Derefter blandes der flormelis i lidt efter lidt. Rør rundt med ske ell. pisker med dejkroge på. Bland flormelis i, til massen er sej, og hverken ske ell. dejkroge kan mere. Ud på bordet og ælt med flormelis, til det er som modellervoks. Det skal klister lidt til sidst, da det giver det bedste resultat.
Jeg laver det gerne dagen inden brug. Men det kan sagtens opbevares længe i en tætlukket frysepose i køkkenskabet.
En portion rækker til to runde 20 cm kager. Men tænk på du måske også vil lave pynt, og så er en portion mere til 1 stk. rund 20 cm kage + pynt.

Udrulning:
Når du skal rulle fondant ud, kan du bruge maizena majsstivelse, så det ikke klistrer til bord og redskaber.

Farvning af fondant:
Til farvning af fondant kan du godt bruge alm. frugtfarve. Men de kan ikke give klare farver og gør fondantet klistret, hvis de blandes i den færdige fondant. Jeg bruger pastafarver. De kan købes i kagebutikker (søg fx. på nettet) ell. i Panduro (de har et lille udvalg).
Hvis du vil farve en stor portion fondant, så kommes farven i, når marshmallows er smeltet, men før flormelis. Hvis det kun er mindre mængder, der skal farves, så kommes farven bare i den lille portion, og æltes godt ind.
Variation 1: Ca. 1/4 del af flormelisen erstattes af kakaopulver (rigtig kakao). Det giver en fin brun farve, og smager rigtig godt!

Variation 2: Olie skiftes ud med citronolie. Det giver en dejlig frisk smag.

Opbevaring af en overtrukket kage:
En kage overtrukket med fondant skal opbevares udækket. Hvis den endelig skal dækkes, så vælg en papkasse, hvor pappet ikke rører kagen.
Og alle kager med flødefyld skal selvfølgelig i køleskabet surprised.gif)

Royal Icing (RI)
Past. æggehvid(der)
Flormelis

Æggehviderne kommes i en skål, og der piskes stille og roligt flormelis i lidt af gangen. Det er færdigt, når du kan trække piskerisene op, og der så dannes små toppe, der langsomt bøjer bagover.



som måske kan hjælpe, hvis du vil igang smiley.gif

1. Vælg fyld
     - en klassiker er hindbærmousse og chokoladecreme, men der findes selvfølgelig mange andre variationer

2. Vælg bunde
     - mørke ell. lyse, brug din bedste chokoladekage, en skøn sandkage ell. en drømmekage uden kokostoppen, og del kage i 2-3 bunde)

3. Vælg en smørcreme

4. Vælg pynt og hvilken farve fondant, der skal overtrækkes med

5. Find et fad (der passer til din kage)

I god tid laves en lille portion fondant, og pynten laves (det lykkedes ikke altid for mig at være i god tid, men det er nu nemmest...). Stor figurer lavet i fondant skal laves i god tid for at tørre ordentligt.

Dag 1 - Lav fondant (til overtræk) og bag bunde.

Dag 2 - Lav mousse og creme, og hvis kagen lægges sammen i en form, så kan den lægges sammen nu.

Dag 3 - Kagen lægges sammen nu, hvis du ikke bruger form, dvs. når mousse og creme er stift. Efter et par timer kan den smørres op og overtrækkes med fondant og pyntes. Og den kan nu spises ;-D

Husk: Fløde ikke holder evigt, så flødefyld skal laves tættest mulig på servering, og holdes på køl.

God fornøjelse!

lyse kage bunde

250 g sukker
125 g flydende margarine

3 æg
1 1/4 dl mælk*
250 g hvedemel             
1 tsk. bagepulver
1 tsk. vanillesukker
               

*kan erstattes af 1 1/4 dl æblejuice

Sukker, margarine, æg og mælk piskes godt sammen. Mel, vanillesukker og bagepulver blandes derefter i.

En
20 cm rund form beklædes med bagepapir i bunden og smøres med margarine på siderne. Dejen hældes i og sættes i ovnen. Ovnen skal være sat til 170 grader ved alm. varme. Lad kage bage i 35-40 min.

Kagen kan deles i 3 bunde. Den kan sagtens klare at blive frosset. Del kagen i bunde og læg bagepapir mellem hver bund, inden de fryses ned pakket godt ind.


MUFFIN

1 1/3 kopper mel
     1/4 tsk bagepulver
     2 teskefulde bagepulver
     3/4 kop usødet kakaopulver
     1/8 teskefuld salt
     3 spsk smør, blødgjort
     1 1/2 dl hvid sukker
     2 æg
     3/4 tsk vanille ekstrakt
     1 kop mælk

Vejledning

     Forvarm ovnen til 175 grader . Beklæd en muffin form. Sigt sammen mel, bagepulver, kakao og salt.
     I en stor skål, fløde sammen med smør og sukker til det er lyst og luftigt. Tilsæt æggene et ad gangen, rør godt ved hver tilsætning, og derefter røre vanille i . Tilsæt mel blandingen skiftevis med mælken, slå godt. Fyld muffinsforme 3/4 fuld.
     Bage til 15 til 17 minutter i den forvarmede ovn, eller indtil en tandstikker indsat i kagen kommer ren ud. Dekorer med din favorit frosting.


S


 























 
Panel title

© 2018 cake-art

Antal besøg: 402

Lav en gratis hjemmeside på Freewebsite-service.com

Editing

-0,56505489349365sekunder