casa blanca - Bodega/Vingårde
Seneste Nyheder
Billedside

                                                                                      images?q=tbn:ANd9GcTV1HuMLp9LRScgH-TmGs9bWiyB7rhG9vc0tTTBnY3-IZ1XRqgr

 

 

Området/regionen har en del mindre og større vingårde, hvor det er muligt at få en smagsprøve, og købe vinen direkte fra producenten. Vinen fra østkysten er mærket med forskellige kvalitets labels feks. Alicante, Valencia, Jumilla, Utiel-Requena og Yecla, hvilke er vidt forskellige vine. Vinen fra Alicante er Rødvine og Rosé og med meget høj alkohol procent mellem 12 og 16%, dem fra Valencia normalt Hvidvine, tør men meget friske. Jumilla vine har et højt alkohol indhold, er mørkerøde og en kraftig vin. Yecla rødvine og rosé vine har en alkohol procent på mellem 13 og 15% alkohol og er meget milde i smagen.

Området har små lokale vinforretninger/bodegaer, hvor man har mulighed for at tappe rigtig god bordvin til billige penge direkte fra tønden

Eksempler på vine/områder

Alicante

Vin fra Alicante har ry for rigtig god spansk rødvin, der kan nydes af alle der holder af god vin. Generelt lægger Spanien jord til nogle af verdens måske bedste vinproducenter, og der findes rigtig mange særdeles interessante vindistrikter, som det bestemt kan betale sig at besøge

Vin fra Alicante er spændende pga. dens store spændvidde som distrikt. Den er både traditionel og nyskabende, velsmagende og udfordrende.


Specielt for flere vine fra Alicante er, at de dyrkes under den varme sol med et forholdsvis lavt hektarudbytte på gamle vinstokke. - Og ofte på jordbunde der er særligt stenholdige. Det lyder måske ikke som den bedste forretning at dyrke vin med lavt udbytte på stenet jord, men hemmeligheden bag en del vin fra Alicante er da bestemt heller ikke kvantiteten, men kvaliteten!


De mange facetter og komponenter i vinens dyrknings- og forarbejdningsproces, gør vin fra Alicante til et must for vinelskere, både de inderligt passionerede der vil vide alle detaljer, og dem som mest af alt blot ønsker at drikke et rigtig godt glas rødvin.

Jumilla vinen

I den sydøstlige del af Spanien findes det lille, og indtil videre relativt ukendte vinområde Jumilla, som ikke desto mindre krediteres for at være først i udviklingen af den moderne vindyrkning i Sydspanien. Regnmængden i området er kun på 300 mm om året, og sommertemperaturen ligger generelt over 40 grader i skyggen. Udbyttet har hidtil været ekstremt lavt, helt ned til 12-15 hl/ha, hvilket ikke har været rentabelt, men nye podede vinstokke og kunstvanding har lysnet problemet og åbnet for mulighederne. Den vigtigste drue er Monastrell (Mourvèdre), som i kraft af varmen kan udgæres til en alkoholprocent på hele 18%. En del små og seriøse lokale vinhuse som bl.a. Bodegas Bleda har haft held med at tæmme vildskaben i druen og kan derfor producere vine i en usædvanlig høj kvalitet.

Yecla

Yecla ligger på højsletten 500-700 m over havet bag Alicante, Klimaet er typisk fastlandsklima med varme somre og kold vintre. Området er kendt som bulk leverandør, men er ved at vågne. Ny teknik samt udskiftning af druen Monastrell med Tempranillo, Cabernet Sauvignon og Merlot, varsler godt for fremtiden. Yecla dækker ca. 6500 Ha vinmarker

Valencia

Stor spansk D.O. i baglandet ved Valencia med rød, rosé og hvid vine, som minder meget om naboerne Jumilla, Alicante og Valencia. Hoveddrue er Tempranillo til rød, Bobal til rosé og Macabeo og Merseguera til hvid. I alt ca. 10 millioner fl/år -men en masse sælges uden D.O. til lave priser

 

 

 

 

 

 

 

Vinruter (Link)

 

 

 

 

 
Panel title

© 2017 casablanca

Antal besøg: 10908

Lav en gratis hjemmeside på Freewebsite-service.com

Editing

-0,35930991172791sekunder