Ricco, Maggie, Bailey og Sofus´s hjemmeside - Tiden efter fødslen
Her er lidt om, hvordan det er gået efter fødslen...

dag 1 skulle vi vænne os til hinanden. De pev når de var sultne og kunne ikke rigtig holde fast i vorten, da hovederne er ret tunge.... så de fik lidt hjælp. De spiste godt og tog på fra starten... Så pev de når de skulle af med noget - og så pev de når de skulle kæmpe sig til de bedste pladser hos mig - deres yndlingsmor. De spiser hver time, men jeg er ikke sulten. Jeg får fuldkost fra dyrlægen - men føj, hvor det lugter og smager.... 

dag 2 gentog det sig - mad - sove - besørge....osv. De nød at ligge under en stor rød pære, som var utrolig varm. Men mine hvalpe trak derhen og da jeg ville være sammen med dem, fulgte jeg efter. Min menneskefar dækkede lampen lidt af, så jeg ikke skulle have det alt for varmt....
Om natten gispede jeg helt vildt, da der bare var SÅ varmt - samtidig med, at jeg skulle producere mælk, så min temperatur var i forvejen høj. - Puha, jeg pustede og stønnede og kunne ikke finde ro. Min menneskemor hjalp med hvalpene, for jeg kunne næsten ikke holde ud at være i kassen. Hun sov ved siden af og rykkede til sidst kassen lidt væk fra lampen. Det hjalp.. Jeg er stadig ikke særlig sulten, så lidt små godbidder glider ned indimellem - og kærnemælkskoldskål er rigtig godt - bedre end vand.


4bffe80d80dd928052010.jpg

Idag på dag 3 gik det meget bedre. Lampen blev slukket om formiddagen og så var det meget mere behageligt. Så jeg og hvalpene har rigtig nydt hinanden idag... De putter sig ind under mig, hvis de vil have varme. Jeg har fundet ud af, at når de skriger, er det ikke alvorligt. Det betyder enten - jeg er sulten - jeg skal af med noget eller jeg vil hygge hos dig. Og deres yndligsdrink er mælk! De smasker den i sig - alt det de vil. Der er heller ingen af dem der har tabt sig efter fødslen! Bagefter falder de omkuld.
Jeg drikker meget kærnemælkskoldskål og har spist lidt kylling idag. MEN fuldkost angry.gif - det må de gerne spise selv.
4bffe86b797ac28052010.jpg
dag 4, går det fint. Der er kommet en alm. pære i lampen, så den kun afgiver lidt varme, lige nok til at min hvalpe ikke fryser, når jeg går ud af kassen. Jeg er ikke vild med fremmed besøg - altså besøg, der ikke kommer flere gange i ugen. Min appetit er stadig den samme.
Der er lagt video ind idag.

Dag 5. Jeg hygger mig med hvalpene. Den store Bailey, skovler mælk ind og det er lige før jeg føler, han kan suge vorten af..... Jeg drikker kærne-mælkskoldskål med minimælk og en skvat piskefløde i smiley.gif . De sutter rigtig meget og der kommer mere mælk i patterne. De elsker at ligge og slå mave efter de har spist. Tit ligger de ovenpå hinanden - eller lige som her - tæt på hinanden. Det er Bobby forrest.
4c042a08027f531052010.jpg

Idag på dag 6 går det også rigtig godt... jeg kan ikke li' når fremmede kommer her..... så skal jeg nok fortælle at de ikke skal komme for tæt på MINE hvalpe!! Jeg har spist lidt ris med oksekød og drukket godt med min foretrukne "milkshake".... - Både Bailey, Bella og Bobby har fordoblet deres fødselsvægt nu... så der må være noget "gods" i min mælk. Jeg laver ikke meget andet end hygge og give mælk til dem og så selvfølgelig gøre dem rene. Jeg vil også gerne lige en tur ud i haven og bagefter nulle enten på fliserne, eller på vores tæppe smiley.gif .

Dag 7, 8 og 9 er gået ligesom de forgående dage. Mine hvalpe æder, sover og besørger.... - og de kan godt nok brokke sig, hvis deres "yndlingsvorter" er optaget. De lyder virkelig ynkelige, når de lige er vågnet og jeg hopper op i kassen til dem.....

dag 10 skulle Ricco og Simba over på marken som sædvanligt. Men jeg havde bare sådan lyst til at komme med. Da de fik rem på i bryggerset, pev en af hvalpene og jeg gik ind i kassen for at se, om der var noget. Så lukkede døren til bryggerset og de var på vej ud. Jeg skyndte mig hen til døren og kradsede på den (hvilken jeg ikke plejer). De åbnede den og jeg skyndte min hen til Ricco, der stod foran bagdøren med line på. Kiggede op på min menneskemor og hun gættede på at jeg ville med.... Om jeg ville... Jeg nød at komme over på marken - og nu kunne jeg løbe igen smiley.gif . Det var bare skøøønnnttt...
4c0a824b9b7d105062010.jpg

Jeg lå og hyggede med dem hele formiddagen på dag 11. De åd simpelthen så meget og så knaldede de bare helt ud bagefter... - Bella og Bobby har mere tålmodighed og mosler ikke så meget, så de får hurtigere vaccum - hvorimod Bailey er utålmodig og desperat, så han smasker meget, fordi han ikke kan få fat. - Men når han så får fat, så suger han helt vildt....
 - Jeg var med på marken igen idag - det er rart at få rørt bentøjet, i stedet for at ligge hele tiden. Og de små spiser lige inden vi går, så der er ro når vi kommer hjem. Jeg ligger tit uden for kassen, når de sover - og holder øje med at Ricco ikke går ind til dem. Når jeg kan høre, at de er vågne, går jeg ind til dem og dier og nusser dem.
Alle 3 hvalpe har idag 3-doblet deres fødselsvægt - de ædedolke!!
Der er lagt video ind idag.


Idag på dag 12, er Bobby ved at indhente Bella vægtmæssigt. De ligger og konkurrerer om hvem der kan æde mest..... - men Bailey har de svært ved at indhente. Når de andre har spist, tager han stadig æresrunden og tager hvad han kan, til han dejser...... - og så klynker han imens, så man skal have ondt af ham smiley.gif
De sidste par dage, er de begyndt at sove længere mellem måltiderne. Selv om jeg stadig ikke spiser så meget, må der være noget godt i min koldskål/piskefløde/minimælk-blanding....
Vand smager mærkeligt, syntes jeg...

Jeg har spist lidt igen på dag 13 - 1 skål med rugbrød og leverposteg og rå lever.... De små har sovet en del idag - nok fordi de lå ved patten det meste af natten - altså på skift.... Det er lidt hårdt! Man føler sig som en malkemaskine. Nogle gange ligger jeg hos dem og sover, andre gange er det for varmt og så lægger jeg mig på det kølige trægulv......

Dag 14-18 - hvalpene vokser & vokser og er nu oppe på 4x fødselsvægt smiley.gif . De har nu alle fået øjne og er begyndt at være mere vågne, inden de skal spise. Bella er begyndt at løfte sig på alle 4, men vælter når hun prøver at strække benene. Bella og Bailey er begyndt at sige knurre-lyde....

Dag 18-23 - de tumler mere og mere, efter de har spist. Sover omkring 2-3 timer, spiser og leger. De er godt brugt efter 5-10 minutter. De 2 ældste "slås" og bider og knurrer....
Bailey klynker sødt, når han er ved at være træt. Enten putter han sig ind til mig og falder i søvn. Eller hvis han bliver taget op og ligger dejligt varmt, falder han også i søvn. I det hele taget, kan de alle tre godt lide at komme op i hænder og nusse......


Her på dag 24-28 er der kommet mere gang i dem. De kan nu alle selv kravle ud af fødekassen og tumler rundt på tæpper i løbegården. De tager indimellem nogle vilde ture, hvor det bider hinanden i ører, poter, ben og hale. Også i Maggies! Der er rigtig meget lyd på. Især Bella er ihærdig, når de leger. Bailey trækker sig, når hun bliver lidt for vild og med høj tone. Bobby leger og bider også, men han er ikke helt så sikker på benene som Bella og har ikke Baileys vægt, så ham kan de tumle omkuld - endnu! Men han forsøger alligevel at give igen smiley.gif .

Der er sket en stor udvikling fra dag 29-35. De er nu alle gode til at løbe rund og har også lært at gå på trægulvet, uden at ligne "Bambi på glatis".
Man kan se der sker noget dag for dag. De har været i haven hver dag, for vejret har været godt - og de nyder det. Løber og laver krumspring på græsset og snuse til alt. Så snart de har sovet, spist og leget kommer de ud - og de tisser hver gang. På terassen kan de også løbe og lege.

Når de opsøger deres far Ricco, skynder han sig væk - jeg har også fortalt ham, at han skal holde sig fra dem! Men han syntes alligevel de er sjove og spændende, for halen står højt og svejer. Den gamle snuser til dem, men skynder sig et andet sted hen, han skal ikke have noget klinket smiley.gif . Deres tænder er sylespidse og når jeg tumler med dem og de bider til, napper jeg dem i øret eller lukker forsigtigt om deres snude...... Det hjælper - i kort tid...
4c283fa5de85628062010.jpg
Der er krudt i dem, når de har sovet. De er blevet mere lige og bider på skift i hinanden. Så piver de højt - og næste gang har de byttet rolle....

De er begyndt at få lidt moset, udblødt hvalpefoder med A-tykmælk
. Men at dømme efter alt det der ligger udenfor tallerkenen, jogger de mere i det, end de spiser smiley.gif . Der er ingen tvivl om, at de helst vil have min mælk!! Så snart jeg stopper op i stuen, på plænen eller på terassen, hænger en eller flere og sutter. Men for dælen hvor gør det ondt, når de hænger og bider i dem - så går jeg.... Så kan de lære det, kan de......

Der er også begyndt at komme mange besøgende. De skal allesammen se mine hvalpe - her er det Kaya, vores nevøs datter, der hygger med dem. Hun ville gerne have en af dem, men det må hun ikke hvor hun bor - Hun nyder bare at lege med dem smiley.gif .
4c2840a4ede3628062010.jpg


Dag 36 - 40. Deres vågenperiode bliver længere. Nu leger de efterhånden en lille times tid når de vågner. Så kommer de ud på græs, hvor det straks får tisset af. Det er de meget flinke til. Men de holder sig ikke, til de kommer på græsset smiley.gif . Tidligt om morgenen, vil de hurtigt ind igen, for græsset er vådt!
Bobby (som hans nye familie har valgt skal hedde Marco) - var med ude at gå igår. "Gå" er så meget sagt, men han kom på armen, over på marken, hvor han gik ca. 100 m - helt frivilligt og med logrende og løftet hale... - så blev han båret resten af vejen hjem. Men han ku' li' det! - Og jeg og Ricco var selvfølgelig med...
4c2ed8d12176103072010.jpg

Bailey er begyndt at gå i køkkenet og tage af Ricco og Simbas mad - og de er altså MEGET store!! Så de bliver taget fra ham. I det hele taget er det mest vilde med min mælk, men tørfoder kan benyttes i krise-situationer.....! Og hvis Ricco kommer for tæt på deres foder, æder jeg det - for han skal ihvertfald IKKE have det!!! Det er KUN til mig og mine hvalpe!!

I disse dage er det meget varmt, så vi ligger allesammen og dovner det meste af dagen, på de kølige terassefliser - i skyggen. Puha, gid vi kunne tage pelsen af, når det er så varmt.... Men om morgenen og sent om aftenen - der vil de gerne suse rund og bide - især i alt det de ikke må i stuen... 
Vi var et smut ved stranden og få våde poter og Ricco hentede pinde i vandet, men vi tog ret hurtigt hjem igen, da de var meget varmt - og hvalpene trætte....


Og så ser de meget op til Simba og Ricco. Ricco jagter de - med lyd og det hele...  Jeg kan ikke helt finde ud af, om han syntes det er sjovt, for halen logrer, mens han knurrer - sådan går han rundt på terassen og springer over dem - og når han ikke gider mere, springer han ud på græsset... Den gamle Simba ligger tit og sover og han får et helt chock og ryger op, hvis de "kommer til" at kravle op på hans pote smiley.gif .

Dag 41-45 - De syntes at hvalpemad er lidt spændende og lugter fingeren af leverposteg eller anden mad, slikker de helt vildt på den.... - Så deres lugte-, syns- og høresans er i top.
De har været ude at gå på marken (kun gået en kort tur selv - ellers båret rundt). De har fået et lille farvet halsbånd på: Bobby (Marco) koboltblåt, Bella lilla og Bailey fik det gamle i brunt (fra Maggie var hvalp). Det har de fået på permanent, så de vænner sig til det.... De får indimellem rygsele på, så de prøver det. Men den kan de ikke li' - de klør sig hele tiden...! smiley.gif 
Vi har haft besøg af Nugga fra Cavalierklubben og det gik rigtig godt. Maggie lod sig ikke mærke med, at der kom en anden tæve ind og hvalpene snusede lidt.
4c342e53ef5d207072010.jpg
Ellers stortrives de. - Bailey er rundet de 2 kg og de andre ligger ca. 200 g under - Bella er den mindste nu, selv om hun var den mellemste ved fødselen. Bobby (Marco) har for længst indhentet hende. De tumler og bider hinanden - og jeg tumler med dem hver især og prøver på at opdrage dem. Nogle gange bider de i mine poter og det gør bare nas!!! Vi nyder det gode vejr, haven og terrassen - og skal snart på stranden igen....

Her på dag 46-50 er der endnu mere gang i den. Vi var på stranden igen og vi nyder det. Soppe i vandkanten og ud til maven rører vandet. Pinde man kan bide i o g sand i hele hovedet smiley.gif - det er sjovt. Og med mælkebaren lige ved siden af - så bliver det ikke bedre.
4c3ceeb31412714072010.jpg
De suser rundt efter hinanden og tager legetøj og tyggeben fra hianden. De slås og tumler, samtidig med at de nyder at ligge og sove op ad hinanden. 
Så har vi fået kogte okse-kraftben - hvalpenes var der dog taget marv og det meste af fedt og kød ud, så de ikke skulle få dårlige maver - GUF!!!
4c3cef7971bd214072010.jpg
Vi har rigtig haft besøg fra Cavalierguppen. Donna var her en dag med sin familie og hun var meget interesseret i hvalpene. Vimsede rundt og prøvede at finde ud af, hvad de havde gang i... Charlie fra Erritsø var forbi med sin familie og det gik også rigtig fint. Så var Charlie fra Fredericia forbi - også med sin familie - her kørte det også rigtig godt. Ricco var dog lidt på stikkerne, for han var jo en hanhund - altså en konkurrent! Jeg syntes han var lidt pågående ved mig, men han var meget interesseret i hvalpene og det gik fint. Hele kennlen fra Odense var der også... Milo, Nala og den nye tricolour Cuba på 3 mdr. Ricco syntes Nala duftede rigtig godt..... så han havde travlt. - Milo hyggede sig og nød godbidderne - og Cuba tumlede hele tiden rundt med hvalpene - især Marco (Bobby) - Der følger en video....
4c3ceff78ea7814072010.jpg
Her ligger de og sover/hygger med Cuba.

Dag 51-56. Vi har været ved stranden og vi hygger os allesammen. Ricco henter pinde og jeg går også ud hvor jeg kan bunde - hvalpene sopper og leger i sandet. Vi er kørt i bil til stranden og den ene dag kørte vi til Middelfart, hvor de satte båden i. Så ud at sejle i speedbåd og ligge på en strand - helt for os selv! Her løb vi langs stranden, fandt pinde - og jeg hentede dem helt derude hvor jeg ikke kunne bunde smiley.gif .
4c44a3b033fb619072010.jpg
De små hyggede sig med vand, sand og pinde og så fandt de tørret tang der raslede, når de bed i det - og tomme muslingeskaller.... Det var noget de ku' li'. 
Vi var nede at kigge på biler nede ved Banegården - det var lidt kedeligt.... Når de enkeltvis er ude på gaden og gå i snor, går det meget langsomt. De sætter sig ned og klør sig og syntes det er rigtig træls. Hvis de har mig og Ricco med, går det straks bedre smiley.gif .
4c44a440279d919072010.jpg
(Det er altså ikke særligt sjovt, det her).

Dag 57-61. De er ved at være store og får kun en tår af mig et par gange om dagen... Jeg kan næsten ikke komme fra dem, når de hænger I... Vi har hygget os og været ude med båden og på stranden et par dage. Det er noget vi alle kan li'. De tumler og slås helt vildt i leg og er meget nysgerrige.
De elsker at lege gemme i hækken under grenene og angriber gerne hinanden, når én sidder stille. Der er meget krudt i dem og de undersøger alt med tænderne - helst det de ikke må.

De har smagt ost (det elsker vi voksne hunde og vi får altid en skive til deling, når nogen tager ost) og et lille stykke rugbrød m/leverposteg.... smiley.gif Det er lige før de også sluger fingeren!!!! De leger med sodavandsflaske med godbidder i og elsker at hente bold, når man ruller den hen over gulvet.... Også "bolden" med lyd og godbidder, syntes de er sjov - ikke mindst fordi Ricco så melder sig i legen - vist nok for at få sin andel... smiley.gif .
De besørger normalt udenfor, hvis de er ude. Er de inde besørger de her, men kan finde på at gå hen foran en dør eller et vindue - og så springer mine mennesker op.... - for det er med at være hurtig.... Er de på terassen, hopper de tit selv over på græsset, for at besørge - dejligt!
4c4a94753d20c24072010.jpg
(Sådan Bobby!!!!)
Bobby (Marco) siger de, bliver hentet imorgen. Han er en dejlig frisk fyr og jeg er sikker på, at han nye familie nok skal tage godt imod ham - ham kan de simpelthen ikke stå for smiley.gif. Han er både en krudtugle og en hyggefis - men det er de nu alle 3 hjerte.png .
4c4a94c0491d024072010.jpg
(Så er jeg klar til at flytte til min nye familie i Blommenslyst imorgen 25/7-10. - Mig kan de da ikke andet end holde af smiley.gif - vel? ) (Bobby 8½ uge gammel)

Vi har været inde ved Rådhuspladsen og siddet og kigget på alle de spændende ting der kom forbi - og mennesker, der kom og skulle hilse på os ... - de syntes bare, at vi var så dejlige smiley.gif .
4c4b2f1dd9eea24072010.jpg
(Ja, de hygger sig,!!!! - Men hvor er min drink henne?????)  (Bobby)

Dag 62!! Idag blev Marco afhentet - det var slet ikke spor sjovt!!!! Om morgenen hyggede vi rigtig og Marco og Bailey legede tag-fat i hækken, som de plejer. Så fik vi pludselig en hyggetår hos Maggie-mor. Lige efter kom familien Pedersen. Mor, far, Thea og Clara. Marco løb hen til dem og logrede med halen - og pudsigt nok gik han hen til hver enkelt af dem og slikkede Thea på hånden.... Sikken en velkomst.... De sad på terassen og snakkede og til sidst tog de Marco op på armen og gik med ham - ud til bilen og kørte afsted..... Jeg kunne ikke helt forstå hvor min hvalp var henne, men de virkede da meget flinke. Han kom ikke hjem igen.
Senere på aftenen kom en mms fra dem. De havde sendt et billede af Marco, med besked om at han savnede mig - så han havde fået en sut til trøst smiley.gif .
4c4df4f04a7e826072010.jpg
 Og at han var faldet godt til den første dag.......

Dag 63!! Idag blev Bella hentet! Vi rendte rundt på terassen og haven og legede hele formiddagen. Over middag - efter en lur, gav jeg dem lidt Maggie-mælk... Kort efter kom familien Sørensen - far, mor og Lukas.... De var glade for at se mig, men jeg var lige igang med at lege og ville derfor ikke sidde stille på skødet..... De havde lige købt et rigtig flot halsbånd i lyserød/pink og lyseblå farver og med et smadderflot navneskilt i pink, der lignede et ben smiley.gif

Da de skulle afsted sad Bella på skødet, forrest i bilen og kiggede betuttet - hun var træt.... Jeg stod og kiggede igennem hegnet ..... De vinkede og kørte afsted....

Så tog min mor Bailey på armen og gik ud af lågen og ud på vejen.... - NEJ, ikke ham også..... - Men kort tid efter kom han selv spurtende tilbage. De var bare ude at gå en lille tur ved naboens hus .- Puha, jeg troede lige han også var væk.... smiley.gif .
Bagefter kørte de med ham. Da han kom tilbage, havde han fået et flot blåt halsbånd, med et navneskilt hvor der stod BAILEY på smiley.gif - hvor blev jeg glad for at se ham igen.....!
4c4df7b58cfde26072010.jpg
Kort tid efter, gik jeg, Ricco, Bailey og vores mennesker en tur. Bailey sad selvfølgelig på armen det meste af tiden - vi voksne måtte selv gå :-/ ...
Vi kom op til et pizzaria, hvor vi alle sad udenfor og fik pizza - vi var heldige, at vi fik et par smagsprøver..... ;-) - Bagefter gik vi hjem og slappede af og hyggede os - der var en anderledes ro i huset .................... suk....

Der kom en mms fra Bellas familie. Hun render rundt efter dem og er en rigtig puttemus. Deres cavalier Centa er meget interesseret i hende og de ligger og hygger på sofaen..... smiley.gif
 4c4dfffe266f426072010.jpg

Det er superdejligt at vide, at både Marco og Bella er kommet godt ind i deres nye familier - og vi håber der kommer en hilsen fra dem engang imellem....

Og Bailey... han er flyttet ind i soveværelset for første gang og skal sove i en hundekurv..... - men han er lidt heldig, for han har mig ved siden af, hvis han skulle få mareridt....... - som f.eks. at han legekammarater er væk.... hjerte.png




Videoer af fødslerne og hvalpe ligger under "Videogalleri hvalpe".






 
Panel title

© 2017 cavalier

Antal besøg: 41888

Lav en gratis hjemmeside på Freewebsite-service.com

Editing

-0,74423384666443sekunder