CILS&NULS - Lidt om Cils.

Lidt om mig, Cecilie. : )

Mit navn er Cecilie Pedersen, og jeg er pige, som jeg vil definere til at være morsom, sød, være lidt flabet og sidst men ikke mindst, kristen. 

Jeg bor ikke rigtig nogen steder, da jeg har haft lidt vrøvl med mine forældre, og valgte derfor at lade være med at bo hjemme mere. Jeg har her i min sommerferie rejst rundt i min sportstaske, og boet hos forskellige venner, været på forskellige kristne lejr, og har hygget mig. 

Til dagligt går jeg på efterskole. Det vil så sige, at jeg har lige gået på efterskole, i Vejle. På en super fed - Grejsdalens - efterskole. 
Der skal jeg gå igen efter sommerferien, i 10+ som er en kristen klasse. 
Jeg har dog også lige gået i tiende, men da jeg ikke bor hjemme, og ikke er klar til at flytte for mig selv igen, greb jeg muligheden og tager derfor et år mere på den efterskole, i samme klasse. 

Jeg er 17 år, og har fødselsdag d. 23 juni. Og til dig der nu er skarp og har styr på dine datoer, så har du helt ret, ja, jeg er født Sankt Hans aften. ;) 
Så jeg er lidt en heks ja. 

Eller, jeg har faktisk været lidt en heks engang. 
Jeg har været en pige som røg hash, tog stoffer og drak hver weekend, men dog ved en oplevelse på efterskolen blev jeg kristen. smiley.gif 

Jeg har haft en kæmpe lidenskab for at rappe, og det brugte jeg rigtig meget tid på, også bl.a. at skrive tekster. (Det kunne godt ske, at hvis der kom et ønske om det, så kunne jeg smide en af mine gamle tekster herind). 

Mine personligt stærke sider er nok at jeg er rigtig god til at give mine veninder gode råd, og lytte til deres problemer. Og for den sags skyld også mine venner...
Jeg synes selv jeg har rimelig stor viden, lige fra når det handler om veninder, til hvis man har ondt i sin lillefinger. (Hvis du forstår hvad jeg mener...) 
Jeg synes selv jeg er god til at være ærlig, jeg ved ikke helt om jeg definere det som en god ting altid, men jeg siger min mening, og jeg har min holdning til rigtig mange ting, som jeg slet ikke er bange for at ytre. 

I skolen vil jeg mene at mit stærkeste fag er matematik. Det har været mit ynglingsfag siden jeg gik i 5-6 klasse, og har elsket det siden dengang. 
Jeg synes det er blevet sværre, men jeg prøver da at hænge i! 
Jeg er en kæmpe slacker, det er der blevet sat en fed streg under, efter jeg er kommet på efterskole... Mine karaktere er faldet en del... hæhæh, ups. 

Jeg holder rigtig meget af mine veninder, og ikke mindst mine venner. 
Jeg har en god håndfuld kammerater som jeg vil definere som mine tætteste/bedste venner. 
De mennesker der har gjort et kæmpe indtryk på mig i mit liv, er nogen af dem jeg holder mest af. Nogen af dem, er bl.a. Thomas, Maria og Jakob. 
Tre personer der har vist mig en masse ting her i livet som er vigtige at fokusere på. 
 
     Min første priotet her i livet er Jesus, og det er jeg glad for. (Jeg prøver at holde ham øverst, nogengange kan jeg dog godt glemme hvor meget han betyder, og helst skal betyde i mit liv, og sætter derfor mine egne behov, højere end ham.)
     Min anden priotet er klart mine to brødre, som jeg vil gøre alt for her i livet. Det gør ondt inde i mig, at jeg ved de ikke er kristne, og det er noget der fylder meget i mig.
     Min tredje priotet er mine venner -  de betyder så meget, at jeg ikke kan beskrive det. Da mange af de venner jeg har, er skyld i at jeg er som jeg er idag, og det kan jeg bare ikke takke dem nok for. 

Lidt fakta om mig:

Min fødselsdag: 23 Juni, 1995. 
Mit kælenavn: Cils, Cille og Zilleh P.
Mit ynglingsdyr: Kat!
Min livret: Lasagne.
Min ynglingsfarve: Rød.
Min skostørrelse: 42.
Min højde: 178.
Min ynglings tv-serie: Venner/Friends, og Kongen ag Queens. 
Min hårfarve: Mørkebrunt.
Mine piercinger: Navle, tunge og labret.
Mit højeste ønske: At alle mennesker var kristne. 

(Det kan godt være der kommer flere ting)

Jeg tror det var alt, måske kommer der mere jeg tilføjer, men nu skulle det nødigt blive så langt, at du ikke engang når at læse det her ;)
 
Panel title

© 2017 Copyright

Antal besøg: 1723

Lav en gratis hjemmeside på Freewebsite-service.com

Editing

-0,32855916023254sekunder