Cleo, en Berner Sennen hund - Nanna

   Nanna er vores første Berner sennen hund.

Vi fik hende i Juni 2005 hvor hun var 8 uger.

Hun var fra starten den dejligste hund og da hun blev klar til at blive parret var vi slet ikke i tvivl om at andre også skulle have en "Nanna"

Nanna har fået 3 kuld hvalpe og er nu gået på pension.

Nanna er udstillet og er unghunde champion i DDH

Hendes HD status er AA og albue-status er 00

4ef9b5df4042527122011.jpg

Her er Nanna med sit sidste kuld. Hvalpene er 7 uger. April 2010

 

Juni 12

4fcc516098e0e04062012.jpg

Nanna 7 år og stadig frisk og legesyg. Lidt doven og bliver hurtig træt på gåtur.

Har i april fået opereret et blodøre. som nu er rimelig okay igen

4fcc5354f3f0d04062012.jpg

Øret blev pludselig meget tyk og fyldt med væske, Blev bedøvet og fik det tømt og hele hovedet bundet ind. Stakkels hund men hun tog det pænt og det fik lov at sidde så lang tid det skulle. Dygtig hund.

4fcc5379b82dd04062012.jpg

November 2012

Nanna har været superfrisk i lang tid og fælder lige nu. Jeg havde da godt lagt mærke til at hun gik lidt sjovt når man så hende forfra. En aften i slutningen af november haltede hun og jeg tjekkede lige hendes ben. Jeg fandt en kæmpe knude rundt om hele skulderpartiet og i "armhulen" Jeg blev så forskrækket og bange og kunne næsten ikke vente med at det blev næste morgen hvor dyrlægen kunne kontaktes. Lige nu er hun i behandling med antibiotika og smertestillende. Men det er ikke udelukket at det er noget ondartet. I tilfælde af kræft eller andet kan der ikke opereres på stedet da det vil ødelægge hendes sener i benet.

 

December 2012

Har været til kontrolbesøg hos dyrlægen som konstaterede at knuden stadig er der og benet er hævet.

Vi aftalte at der ikke skal gøres mere da det kun vil medfører smerter for Nanna.Vi ser tiden an og når vi vurderer at der kommer ubehag og smerter skal den selvfølgeig have smertestillende.

Dyrlægen kunne ikke sige så meget om prognogsen da der jo ikke rigtig er nogen diagnogse.Han tror dog det er ondartet og det kan gå hurtig ned af bakke men der kan også gå et år.Vi skal holde øje med om hun taber sig og om benet bliver mere hævet.

Det er slet ikke nemt da man holder øje med alle små tegn: eks. når det ben lige bliver slikket mere end det andet,og hvis hun lige en dags tid ikke spiser noget.

Vi håber selvfølgelig at vi har Nanna i mange måneder endnu men vi nyder også hver dag som om det er den sidste.

 

Marts 2013

Nanna er stadig frisk og hun spiser og deltager i alle daglig aktiviteter

. Når vi går tur og laver andet fysisk går det lidt langsomere end før. Knuden under "armen" er lige så stor som en halv honningmelon nu, og det generer selvfølgelig. Nanna har det stadig "godt" Det vil sige at hun er frisk nok endnu, spiser og er også med i dagligdagen. Var en lille tur hos dyrlægen for et blive vejet for at se om hun tabrt sig. Hun vejer stadig det samme som i november og dyrlægen mente det stadig er okay  at hun lever. Vi håber selvfølgelig hun når at blive 8 år, den 12. april, men begynder hun at gå fra foderet og/ eller får vejrtrækningsproblemer så må vi gå den tunge vej. Det skal vi jo også på et eller andet tidspunkt alligevel. Vi nyder stadig hver dag og glædes over vi stadig har 2 skønne berner sennen hunde

51383b9e913fa07032013.jpg

 

Torsdag den 21. marts blev Nanna´s sidste dag.

 

Efter en tur i sommerhuset i Weekenden oplevede vi hvor hårdt det var ved at være for hende. Bare køreturen og de små gåture blev for meget.

515148364e56b26032013.jpg

 

Så vi besluttede at hun ikke skulle med i påsken og derfor måtte hendes liv slutte inden.

 

Dyrlægen kunne først torsdag og fra mandag hvor jeg bestilte tiden og til torddag blev hun en del dårligere.

 Den sidste dag spiste hun ikke rigtig noget, kun lidt tørt fraskbrød. Hun kunne ikke stå på gulvet da benet med knuden under ikke havde den rigtige vinkel så hun gled ud hele tiden. Hun gik kun få meter væk fra huset.

515148b29053626032013.jpg

Hyggestund! Nanna og Clo på selve dagen den 21. marts

 Så det var på det helt rigtige tidspunkt vi valgte at hendes liv skulle slutte.

Dyrlægen kom og jeg tog alle tre hunde med i havestuen hvor Nanna fik bedøvelsen og jeg satte mig på gulvet med alle hunde og imens Nanna faldt i søvn lå vi og hyggede og snakkede. Cleo opdagede så at der var " noget galt" med Nanna og gik så om bag ved mig og satte sig.

 Det gik hurtigt da han gav den den sidste sprøjte og efter 10 minutter var han kørt. Det var fredeligt og Nanna opdagede ikke noget. Hun sov stille ind. Cleo og Fylla kiggede lidt på hende og ville så ud i haven.

5151492082be526032013.jpg

Afslutningen på et dejligt hundeliv

 

Vi havde gravet hullet og bar hende ud mens de andre hunde var der. Der skal plantes et Ingrid marie æbletræ på graven.

 

Dagen efter, efter den 1 nat uden "mor" var Cleo ude og snuse efter hende på jorden hvor hun lå inden vi puttede hende i hullet. Jeg ved jo ikke hvad hunde tænker men jeg tror at de ved at Nanna er der. De ved også hun er død.

 

Tak til Nanna for et dejligt langt hundeliv med  gode og kærlige oplevelser. Hun var vores første Berner og den bedste hund vi har haft uden sammenligning

 

   
 
Panel title

© 2017 cleo

Antal besøg: 10175

Lav en gratis hjemmeside på Freewebsite-service.com

Editing

-0,87320590019226sekunder