CPHUNDER - Provo.
4de127635eb7a28052011.jpg 

Provo.


De fleste tror at provobevægelsen er et produkt af Hippierne, sandheden er en ganske anden for provoerne kom lang tid før. Her taler vi midten af 1960erne. Før provoerne blev en bevægelse her hjemme havde flere kunstnere gennem længere tid provokeret borgerskabet.

Maleren og digteren Jørgen Nash påstod at det var ham der i 1964 savede hovedet af den lille havfrue og derefter smed det i Utterslevmose. Hans forklaringer til politiet var dog så kryptiske at han aldrig blev dømt for det. Mange dykkerhold har søgt efter hovedet i mosen men uden resultat. Til det sidste ”fastholdt” Jørgen Nash dog på mystisk vis at det var ham som havde gjort det. Hans selvbiografi kaldte han; ”En havfruemorders bekendelser”.

Selv i døden snød han. Han var blevet kremeret og urnen blev sat på Kirkegården ved de ukendtes men indholdet var ikke Jørgen men aske fra hans brændeovn, selv var han af de pårørende blevet drysset ud ved et ny plantet kirsebærtræ ved det kunstner kollektiv han selv havde startet i Sverige.

En anden stor omend ikke den største Provo var Kunstneren nok Jens Jørgen Thorsen.

Allerede som barn lagde han stilen ved at som 4-årig at tisse op ad ryggen på sin veninde når de legede, for som Jens Jørgen havde fået formanet; Du må ikke tisse mens pigerne kigger på, så således klarede man den og stilen var ligesom lagt.

Mest kendt var han dog nok for altid at gå i leopard bukser samt hans projekt med Jesusfilmen The Return, som også skulle handle om frelserens sexliv. Kan vi stadigvæk høre de harm dirrende skrig i det fjerne? De voldsomme protester gjorde at filmen først blev færdiggjort i 1992 og den blev ikke nogen succes. Jens Jørgen slap blandt andet hvide mus løs på det danske akademi, blæste i politifløjte ved folketingets åbning og malede malerier med sin penis.

Det lykkedes ham at lukke sine øjne i år 2000 inden da havde han opnået at blive en højst anerkendt kunstner og kunstekspert, fået en muslimsk dødsdom overhovedet, en bandbulle fra paven og det Engelske kongehus´s ”Persona nongrata” (ikke ønsket). Imponerende godt klaret. (Så langt når jeg desværre næppe selv)


Selve ordet provo stammer fra en rapport bestilt af den Hollandske regering om utilpassede unge i 1965. Den tog en ung hollænder ved navn Jasper til sig og snart var der fart på bevægelsen. Betgnelsen bevægelse brød den store Jasper sig dog ikke om, nej han mente at prove var et ”image”. Hurtigt tog unge danskere i København den til sig.

Ole Grünbaum var en af hovedaktøerne på scenen og smed blandt andet bukserne under et foredrag hos KU i gentofte, En gal taler havde opfordret ham til at smide bukserne for at se om han var omskåret, Ole er jøde, og Ole smed bukserne. Folk klagede selvom han jo var blevet opfordret.


Provoerne havde gang i mange såkaldte happenings.

De gik ombord i en sporvogn og nægtede at betale billet men viste blot deres ”provo medlemskort” hvilke vidst resulterede i et lag tæsk. Flere blev anholdt da de fyrede en kraftig røgbombe af på Amalienborg slotsplads. Folk blev vrede når en prove brændte 100 kr. af foran deres næser og atter andre turde ikke tage imod penge da de delte 10 kr. sedler ud på strøget. Ligesom I Holland hvor man havde lavet de gratis Hvide Cykler, prøvede man det samme her men den gik ikke da loven sagde at cykler skulle have lås på, så politiet var på mærkerne.


Bevægelsen var anarkistisk da de mente at socialisterne og resten af proletariatet var smeltet sammen med borgerskabet i forbrugssamfundet. Provo var det stærke og individuelle oprør.

En anden kendt figur fra tiden var provo præsten Harald Søbye. Mest kendt var han for at i 1973 at være den første præst i verden som viede homoseksuelle og de næste 15 år viede han i alt 210 homoseksuelle par hvor over 2/3 var lesbiske.

Harald Søbye havde en frikirke hvor provoerne ofte kom på besøg og han var også med dem til demonstrationen mod USA i Rebild bakker 1966 grundet Vietnamkrigen.

Året efter blev han atter anholdt, denne gang af PET som anklagede ham og provobevægelsen for at have planer om at vælte prinsesse Margrethes karet på vej til Holmenskirke hvor hun skulle giftes. Fra da af mistede bevægelsen meget sympati i samfundet og den ebbede langsomt ud.


Men provokationerne holdt ikke op.

Nytårsaftensdag 1968/69 optrådte Ole Grünbaum knokle skæv af hash i direkte tv hvor han hylede intervieweren helt ud af den eftersom han havde forberedt skilte som svar på alle spørgsmål. Da man ville afbryde begyndte Ole pludseligt at snakke som et vandfald og kamerafolkene forsatte i forvirringen med at filme. En anden stor provokatør, godt nok i reklamens tegn, var rejsekongen Simon Spies med hans morgen bolledamer, forsøg på at pode pot med jordbær planter og leje ekstra sæde i det kgl. teater til sin stok. Politisk fik vi også en, nemlig Mogens Glistrup der dannede sit Fremskridtsparti og med nul i trækprocent, citater som ”Vi overgiver os” sagt på russisk i en telefonsvare i stedet for et dansk forsvar, fremmedhad og 28 mandater stormede han ind i folketinget i 1973.

Politiet provokerede også de unge (Hvilke de endnu gør dagen i dag) og mangt en hippie og andet godt folk blev ”indfanget” og hevet med på stationen til et lag tørre tæsk for da at spærre dem inde i en celle med et skilt på døren med teksten; ”ABEBUR”. Dette faldt dog pressen for øre og ned kom skiltet.


I julen 1974 stod teatergruppen Solvognen bag ”Julemandshæren” der forklædt som julemænd delte ”gratis” gaver ud til børnene i Magasin.


Kunsten bliver dog næppe færdig med at provokere tænk blot på udstoppede hunde, lort på dåse og slørhaler i blendere for slet ikke at glemme Muhammed tegningerne. Sidste skud på stammen var en gruppe kunstnere som portrætterede kongefamilien have sex sammen. Virkningen var at folk fandt det langt mere plat og gammeldags end provokerende. Men mon ikke der snart kommer en rigtig ”ryster”? I Rusland bliver provo kunstgruppen Voina forfulgt af staten for dens mange politiske happenings.

Per Arnoldi som nu er blevet kunstrådets nye formand påstår at provokationen i kunsten er død og at ”Amatørerne skal jages til der hvor de hører hjemme, nemlig i paradis”. Personligt har han altid forekommet mig for den døde.




 
Panel title

© 2017 cphunder

Antal besøg: 25289

Lav en gratis hjemmeside på Freewebsite-service.com

Editing

-0,61171388626099sekunder