CPHUNDER - Rock´n roll.
4de14ba17139b28052011.jpg 

Rockn`Roll.


Inden rocken ankom i 1956 havde pressen varmet ganske godt op med en serie artikler. ”En smitsom sygdom” var en af beskrivelserne af udlandets højagtede psykiatere. Elvis blev hurtigt midtpunkt i denne storm.


Musikken kom fra USA hvor den var udsprunget af de sortes bluesmusik fra Mississippi. Sorte musikere som Fats Domino, Chuck Berry og Bo Diddley var med til at åbne op for ballet. Hvide musikere som Bill Haley, Buddy Holly og Jerry lee Lewis for ikke at glemme den førnævnte ”King of Rock´n roll” var med til at føre de farlige rytmer og sexede bevægelser ind i de hvide rækker.


Faktisk kom dansen til landet før musikken. Det var den kendte danselære Børge Kisbye. Med udspring fra sin danseskole i kødbyen lancere han ”rock´n roll dansen” som pressen døbte den. Første gang var i det pæne National Scala på Vesterbrogade,

og 4 dage senere, 16 september 1956 var der atter show, denne gang i folkets hus, det nuværende Vega på Enghavevej. Avisen B.T. Beskriver dansen som narkotiseret og besættende. Selve musikken havde ”ingen” endnu hørt da det var et Jazz band som spillede op.


Gennembruddet kom den 4 oktober samme år i KB. Hallen. Godt nok havde man ingen rockbands så det blev Ib Glendemans jazzorkester der måtte ændre takten. Der var også en rockdyst mellem tre jazzorkestre, dysten endte i en fiasko.

4360 unge, langt de fleste fra arbejderklassen var i salen. Vor egen Erik Clausen var der også. Kort for inden havde arrangøren Børge Kisbye hyret sadelmageren Ib Jensen fra Amager. Ib havde vundet en masse små sang talent konkurrencer i have foreninger på Amager og var blevet ”opdaget” af Kisbye under hans optræden til ”Miss Cykelpige” på Amagerfortet.

Ib havde aldrig hørt et rock nummer da han bogstaveligt talt bliver skubbet ind på scenen i K.B. Hallen med ordene ”Du skal bare synge ordet Rock´n roll indimellem for ellers er det ikke rock´n roll”. Med ordene ”Jawaba dabadabadu dabada” gik salen med et amok til Ib som kort efter faldt i en ledning men sang videre liggende. Nok en af verdens første ”Scat sange” (Mumle noget engelsklydende). Hver gang han råber ”Everybody rock´n roll” går publikum endnu mere amok.


Selve koncerten startede med at Kisbye gik på scenen med en grammofon ved sin side, han bad om ro og mens han holdte pladen op sagde han; ”Her er den skandaløse plade fra USA der får folk til at gå i ekstase. Han satte den på, og straks gik salen amok til ”Rock around the clock”. Med det samme tog han den af med ordene; ”der kan i selv se, i går i ekstase”.


Forinden havde den danske presse berettet om ballade ved rockkoncerter i London og Oslo samt ”Ungdomsterror i Tyske byer” men foran K.B. Hallen var der god stemning, det dog ikke vare længe.

En dansk pressefotograf der arbejde for den ugentlige amerikanske fjernsynsrevy Tele News var der for at filme. Han stak nogle rødder en håndfuld kanonslag og en tier hver og så var der gang i balladen for politiet vælger at trække stavene. Optøerne forsætter på Nørrebrogade hvor unge fra PUK Politiets ungdomsklub genere fodgængere. Alt i alt var det ”værste” at nogle havde ligget sig ud foran en holdene bus og lå og ”Rockede” (uden musik til, naturligvis).

Den danske presse kunne nu heller ikke sige sig fri for ballade da den dagene forinden havde haft overskrifter om rock ballade i

Prompte aflyste Frederiksberg politimester de 3 næste rock´roll shows i KB hallen,


Aflysningen slog ikke nu ikke ligefrem benene væk under Kisnye som nu tog på landsturne med sit show. Ib Jensen var med et slag blevet berømt og døbt Ib ”rock” Jensen. Han moder vækkede ham næste morgen efter at have været på gaden og set forsiderne på aviserne med orden; ”Hvad har du dog gjort, Ib?”.


De kik nu stille og roligt for sig de to første koncerter ovre i det jyske men da showet nåede til Randers og dagen efter til Århus kom balladen. Under parolen ”Skal vi rokke dem” gik 300 unge amok på politiet efter koncerten i Randers, og det med brosten.


I Århus gik den første koncert, som var om eftermiddagen, stille for sig men den næste kl.19.00 havde der samlet sig 1200 unge i Tivoliteltet. Indenfor var stemningen helt fint men udenfor havde læderjakkerne samlet sig. ”mere rock, mere rock” råbte de taktfast og da de begyndte at standse biler og smadre deres vinduer slår politiet til, selv ”Rock stjernen” Ib undgår ikke prygle fra ordensmagten. De næste planlagte koncerter i Århus aflyser ordensmagten og de 2 andre i Jylland aflyses selv af Kisbye.


Det der nu startede som en art undergrund i specielt Københavns arbejderklasse blev nu mere og mere udbredt og det faktisk takke være Politiets egne ungdomsklubber, her var der nemlig øvelokaler. Dem der ikke brugte klubberne brugte skolen.

Nogle af de første danske ”Rock orkestrer” lød navne som Sir James og the Jamesmen, Crazy rockboys og Melvis Rockband. Disse bands kopierede først og fremmest Bill Haley, Tommy Steele og Elvis Presley. Plader skaffede man enten fra søfolk, amerikanske soldater eller i Malmø.

Sceneshowene skulle være seje. Pianisten i Crazy Rockboys kunne f.eks. finde på at gemme sig under låget til flyglet og så med et springe frem når de andre i bandet var gået i gang, samme pianist kunne også finde på at spille med fødderne og bassisten smide rundt med den store gulvbas. Man skulle også ned på knæ og ligge så meget begover man overhovedet kunne. Melvis, Ja han er så vovet at han smider skjorten og kommer endda 60érnes provoer i forkøbet ved at rive 10 kr. sedler i stykker på scenen.

Et stort trækplaster var de såkaldte Enghave-baller og fra 1958 er det rock musikken som dominere dem, ingen af de unge gad at høre jazzen mere. Her kunne samles op til 2000 unge på en aften. Tommy Steele skulle engang spille der men da det kostede 7 kr. som var mange penge for de fattige lærlinge og musikken gik i gang, ja, så skar man teltdugen op og stormede ind. 400 betjente troppede op og slaget tog sin gang mellem dem og de unge med læderjakkerne på deres side.


Af mange blev Koncertene på Bellahøj august 1959 betegnet som Danmarks første Rockfestival. Mange danske bands spillede samt ”Nordens Rock konge” Roald Stensby fra Norge. Som ved Tommy Steele var prisen for høj og hegnet blev væltet.

Melvis´s scene væltede, han fik blackout grundet at mikrofonen faldt ned i hans hoved, han blackoutede, bandet flygtede men straks efter forsatte Melvis, alene på scenen, med at synge.


Flere dages optøjer var der også på Rådhuspladsen da filmen ”Rock around the Clock” fik premiere, endnu engang godt opildnet af den samlede danske presse.


DR havde censur mod rockmusik så de unge lyttede på Radio Luxembourg der hver tirsdag aften havde programmet ”Rock is a dreamland”. Radio Mercur dukkede da op i 1958. Det var en piratsender som sendte fra et skib ude i Øresund men kun Københavnerne kunne lytte med. hele affæren ender med at skibet bliver bordet af politiet i 1962. Nytår 1963 starter Jørgen Mylius som vært på P3.


Trods den kommercielle start på Rocken i Danmark var der alligevel tale om en art undergrund. En del af de unge mennesker havde fået nok af traditionerne og begrebet teenager var kommet for at blive. Man kan på en måde sige at her har vi en bredere forløber for de vilde 60érs kommen, dog uden politik m.m. men sagt fra det blev der, mest gennem musikken men også tøjet som anderumper, candyfloos hår og strutskørt.







 
Panel title

© 2017 cphunder

Antal besøg: 25306

Lav en gratis hjemmeside på Freewebsite-service.com

Editing

-0,45222997665405sekunder