CPHUNDER - Slumstormerne og BZ.
4de1285b3c9ee28052011.jpg 

Slumstormere og BZ.


En af de første slumstormer aktioner fandt allerede sted i 1963 i København og nu begyndte lavinen, omend langsomt, at rulle.

Da der i midten af 1960érne var en stor ejendom ledig i Sofiegade på Christianshavn flyttede en masse unge mennesker ind med boligselskabets velsignelse. De unge betalte husleje (100 kr. om mdr. pr. næse) og på papiret lejede de ejendommen som lager.

Baghusene rev de unge ned, så der kom et dejligt stort og grønt areal som blev benyttet af mange fra kvarteret. Forhuset satte de i stand.

Stedet blev udråbt til Republikken Sofiegården.

Det var en masse kreative kræfter som flyttede ind, malere, skulptører, digtere, fotografer og ej at glemme, musikere.

Wili Jönsson og Kim Larsen var to af dem og her var øvelokaler. Gasolin fik base her og det var faktisk en af husets beboere der forslog navnet. Selve miljøet på Christianshavn var meget inspirerende samt den nye beat og hippie kultur og der er nok blevet prøvet lidt af hvert. Dog var beboerne en frisk broget blanding og hørte ikke under en bestemt ”fraktion”.


I feburar 1969 var det slut. Stedet skulle rives ned og hvorfor er der to versioner af.

Den ene lydende at boligselskabet ønskede det da de ville bygge nyt på grunden og den anden at bolig-borgmesteren Edel Saunte ønskede det og dermed bedte politiet om at rykke ind. Mens rydningen tog sin gang var hun på skiferie i Norge, pudsigt nok gentog Ritt Bjerregaard præcist samme handling ved rydningen af Ungdomshuset på Jagtvej. Kritikere af de unge opfandt begrebet ”Slumromantik” men der har næppe været særligt meget romantisk over at være boligløs i feburar måned.


Tilsvarende ejendomme på broerne blev nu ”Slumstormet” og steder som Hudegården, Jægergården, Fredengården med flere dukkede nu op og i 1971 vedtog folketinget den såkaldte slumstormer paragraf, der tillod unge at bo i tomme ejendomme indtil de skulle rives ned.

Slumstormerne havde sin effekt på mange mennesker, specielt lejere. Lejerene fik ikke ondt i røven men begyndte at organisere sig, lave aktioner som husleje boykot og danne alternative lejeforeninger.

Toppen af kransekagen blev Christiania. I 1971 væltes plankeværket ind til den forladte kaserne på Christianshavn. Unge mennesker rykkede ind og langsomt voksede ”Staden” frem. Borgerskabet var forarget men Anker Jørgensen fredede stedet ved at kalde det et socialt eksperiment. Resten er et helt kapitel for sig selv.


Slumstormer bevægelsen ebbede langsomt ud men snart skulle der dukke en ny og ganske anderledes op som var en hel del mere politisk og ikke angste for konfrontationer med politiet. Som overgangs fænomenet siges det i eftertiden at det var kampen om Byggeren. Byggeren var et åndehul for børn og andre beboere i den gamle sorte firkant på indre Nørrebro der havde eksisteret i 7 år nemlig fra 1973 til 1980 hvor området skulle ryddes. Rydningen blev hård grundet de mange gadekampe med politiet og disse tiltrak en masse unge. Ud fra dette skulle den danske BZ bevægelsen få sit udspring.

I 1980 blev en række ejendomme besat i Tyskland, Holland og Schweiz. Københavnerne var ikke lang bagefter og i 1981 blev den kondemnerede brødfabrik Rutana besat da Københavns kommune ikke ville give tilladelse til et ungdomshus. Besættelsen varede 2 timer (En senere besættelse varede længere og da sendte man fra toppen af siloen fra en pirat-radio).

Der fulgte flere besættelser efter, blandt andet af et gammelt kloster på Vesterbro. Politiet var her yderst brutale med både knipler og hunde og under besættelsen af den gamle dækfabrik Schønning og Arve i oktober 1984 blev der for første gang brugt tåregas mos bevægelsen.

Godt nok fik man ungdomshuset på Jagtvejen allerede i 1982 men det hjalp ikke på den store boligmangel i fattigfirserne.

I starten af 1980érne blev der så flere og flere besatte huse. Navne på disse ejendomme som Bazooka, Snehvide og Safari dukkede op og mest kendt var Allotria i Korsgade på Nørrebro.

Allotria skulle ryddes og der havde længe været lagt op til dette af Borgmester Egon Weidekamp samt ordensmagten. Da dagen oprandt og politiet, der var mødt talstærkt op, gik i gang med rydningen blev de noget overraskede. Allotria var som blæst for liv. De Bzére som kort tid forinden havde hængt ud af vinduerne var som sunget i jorden og det skulle vise sig at være bogstaveligt. Over en længere periode havde de unge på skiftehold og med militaristisk præcision gravet en tunnel over Korsgade og op i VVS butikken på den anden side af gaden. Med stor forbløffelse overværede de ansatte den ene Bzér efter den anden komme op af gulvet og luske ud i gården hvor der holdt en parkeret lastbil. Danskerne morede sig over happeningen og politiet blev til grin. En fredens sejr for bevægelsen men huset havde de desværre mistet.

Samme dag blev de besatte huse Safari og lille fjer ryddet.

Ser man bort fra at Baldersgade 20 blev legaliseret i 1989 som kollektivet ”Bumzen” var det Mekanisk Musikmuseum og Sorte hest samt Kapow på Østerbro der holdt længst, ca. 5 år nemlig indtil 1990 hvor de alle som en, blev ryddet.


I midten af 1980érne dukker BZ bevægelsen atter op men nu som Kulørte klat med en masse forskellige aktioner. Senere skifter den navn til sorte klat. Der var aktioner af politisk karakter som dem mod Shell, andre aktioner var af den humoristiske slags som i maj 1984 hvor der afholdes 10 forskellige temadag med farverige demonstrationer lydende; Fattigdag, Trafikdag, Perversdag m.m. Nogle af disse happenings endte i den nærmeste sædvanlige grove politivold og masse anholdelser hvor af 250 personer får tilkendt erstatning for uberettiget anholdelse. Et af resultaterne blev TV-STOP som går i luften i 1987.

Som nævnt røg de sidste huse i 1990 og BZ ”forvandlede” sig med tiden til de Autonome. Husbesættelserne var der ikke mere noget af men masser af gøren og laden på den politiske scene i det yderste venstrefløjlsmiljø. Nu dukker AFA (anti fascistisk fraktion) og Internationale socialister op.

Husbesættelsernes tid er ovre. Dog kommer der et tiltag i 2007 ved navn BZ-DK. Den 28 december 2007 besatte de en lang række huse over det ganske land, fra Kolding over København og helt til Rønne på Bornholm. Målet var flere ungdomshuse. Hurtigt røg de unge mennesker dog ud. Ordensmagten ville ikke forstyrres i Juleferien og det virkede nu heller ikke som om der var samme kampgejst som i 1980érne men hvad.. Det er jo heller de samme mennesker og under de samme vilkår.


 
Panel title

© 2017 cphunder

Antal besøg: 25739

Lav en gratis hjemmeside på Freewebsite-service.com

Editing

-1,0993120670319sekunder