CPHUNDER - Swingpjattere.
4de127d414d2028052011.jpg 

 

Man er generelt enige om at swingpjatterne ”kom til København” med den unge svenske sangerinde Alice Babs der startede swing feberen i musikfilmen ”Swing it” som havde premiere i København 1941. Kort efter dukkede de første swingpjattere hurtigt op.

 

Det var unge mennesker mellem 15 til 20 år. Mændene var klædt i for store sweatere og generelt bare for stort tøj.Jakkesætne blev kaldt Zoot suits, bukserne skulle dog være smalle med seler og sokkerne hvide eller ternede, skoene udstyrede med tykke gummisåler, gummiet var ofte skåret ud af s-togenes belægning. Ikke nok med det, de var også langhårede. Pigerne var vovede og frække med med ganske korte nederdele og stribede sokker.

 

Swingpjatterne var allerede ”store” i slutningen af 1930érne i Tyskland men dernede endte de deres liv i koncentrationslejre som ”fjender af systemet”.

De unge mennesker var ude og swingpjatte altså danse til den vildere jazz. De såkaldte jazz specialister nærmest hadede dem fordi de efter, deres mening, var med til at sørge for at jazz ikke ville blive taget som seriøs kunst. Det er den musik vi i dag betragter og lytter til som evergreens indenfor jazzen, f.eks Glenn Miller.

 

De unge var heldigvis ganske ligeglade.

Swingpjatterne havde deres egne udtryk når de mødtes. Et af dem var ”Haw haw”.

Deres forældre var dybt bekymrede for at de unge skulle tage skade af musikken.

 

Allerede i 1942 blev der flere gange rejst tiltale mod Swingpjattere for at forstyrre den offentlige ro og orden på forskellige restauranter. Østfront frivillige danskere, altså Frikorps Danmark folk som var hjemme på orlov gjorde det til en sport at tage til Swingpjatternes opholdssteder for at slås mod dem. Både glassalen i tivoli samt K.B. Hallen blev sprængt af danske nazister i had til Swingpjatterne. Glassalen var deres foretrukne mødested og i K.B. Hallen var der danse arrangementer hvor mange Swingpjattere kom.

 

Ikke kun nazisterne men også borgerskabet samt som allerede nævnt, den etablerede jazz scene inkl. Leo Mathiesen (Ellers kendt for protest melodien; Take it easy boy boy.. Som han måtte nynne på et sprog alá engelsk, da engelsk var forbudt) brød sig bestemt ikke om Swingpjatterne men alligevel kom der flere og flere unge mennesker til som dyrkede det forbudte amerikanske og Hemmingway samt Walter Scott blev læst flittigt. Drømmen om Amerika var en protest mod borgerskab og besættelsesmagt.

 

I 1943 udgav en journalist en debatbog om ungdommen hvor der blandt andet var en del interview med Swingpjattere. Det udløste ramaskrig og voldsomme protester især blandt de kristne ungdomsledere. Disse unge var jo mere interesseret i sex og jazz en ånden og arbejdet.

 

Som subkultur havde den sit liv i selve besættelsen og ebbede langsomt ud da den blev mere og mere mainstream.

 

En af modstandsgrupperne mod den tyske besættelse kaldte sig for Swingpjatterne.




 
Panel title

© 2017 cphunder

Antal besøg: 25785

Lav en gratis hjemmeside på Freewebsite-service.com

Editing

-1,5243887901306sekunder