Du har muligheden for at bruge vores system til at udsende nyhedsbreve. Her kan du læse en guide til hvordan du benytter dig af systemet.

Find nyhedsbrev modulet
I toppanelet i din administration finder du et lille konvulut ikon, ved siden af det er teksten ’nyhedsbrev’. Klik her for at komme til modulets forside.

 

Guide til vores nyhedsbrev

På Nyhedsbrev forsiden ser du en liste med punkter der har hvert sit ikon.

oversigt

Vi vil gennemgå denne guide et punkt ad gangen.

  • Vis mailingliste
  • Tilføj modtager
  • Ventende tilmeldinger
  • Send nyhedsbrev
  • Nyhedsbreve (arkiv)
  • Indstillinger

 

Vis mailingliste

Når du klikker her åbnes et overlay. Her findes information om alle modtagere af dit nyhedsbrev.

mailinglist

Du kan se:

  • Navn
  • E-mail
  • Besked/Notat
    Hold musen over tekst/besked ikonet for at se dit notat om modtageren.
  • Send e-mail
    Klik på E-mail ikonet for at sende en mail kun til denne bruger.
  • Redigér modtager
    Klik på redigér ikonet for at redigere deres navn, E-mail eller notat.
  • Slet modtager
    Klik på slet ikonet for at slette modtageren permanent. Du vil blive bedt om bekræftelse.

Mailinglisten er altså både en oversigt over dine modtagere, og det sted hvor du administrere dem.

 

Tilføj modtager

Når du klikker her får du et overlay med en formular. Du skal udfylde ”Navn” ”E-mail” og ”Notat” og trykke ”gem”.

tilføj

Herefter vil du skulle gå til ”Ventende tilmeldinger” og godkende den tilmeldte.
Det er lidt kringlet når du nu selv har tilføjet personen, men det er fordi alle nye modtagere lander her, når de selv tilmelder sig fra din hjemmeside.

Det er vigtigt at du er sikker på at vedkommende også ønsker at modtage dit nyhedsbrev.
Spam mail er ulovligt i Danmark. Se sidst i guiden omkring hvad Spam mail er.

 

Ventende tilmeldinger

Som nævnt før er det her du skal gå ind for at godkende eller afvise tilmeldinger, lavet af dig selv eller besøgende på din hjemmeside. Du kan klikke på et flueben eller et X, ved slet bliver du bedt om at bekræfte. Vælg den handling du ønsker at udføre.

Ventende tilmelding til nyhedsbrev

 

Send nyhedsbrev

Når du klikker her bliver du sendt til en mail editor. Mail editoren kan de grundlæggende ting som de fleste andre editors. Freewebsite har planer om at komme med en mere avanceret maileditor.

Send nyhedsbrev

Du kan

  • Klikke tilbage, for at gå tilbage til hovedsiden uden at gemme nogle ændringer
  • Klikke på:
    • Send: Sender meddelelsen, sørg for tjekke det hele og huske en god emnelinje.
    • Gem udkast: Går tilbage og gemmer kladde af den mail du har skrevet.
    • Annuller: Går tilbage uden at gemme.

 

Modtagere

Klik på ”Til..” for at vælge modtagerne af dit nyhedsbrev.

Sende til nyhedsbrevsmodtagere

Når du klikker her åbner et lille overlay hvor alle dine kontakter vises i en liste. Du kan søge i dine kontakter for at udvælge modtagere eller klik ”Marker alle” for at sende til alle modtagere på listen. Klik på ”Luk” øverst til højre for at lukke overlayet og tilføje mail adresserne.

Emne

Skriv et passende og fængende emne, så modtageren får lyst til at læse dit nyhedsbrev.

Skrivning af nyhedsbrevet

Du kan fjerne den tekst vi har skrevet og skrive din egen tekst.
Du kan lave om på skrifttypen, størrelsen om den er fed eller kursiv. Du kan lave lister og links, ændre tekstens farve og indsætte billeder.

 

Når du er klar til at sende dit nyhedsbrev så tjek efter stavefejl. Det er aldrig sjovt at opdage bagefter den er sendt ud.
Du bør sende test meddelelser til dig selv, så du ved hvordan det vil se ud for dine modtagere.

 

Nyhedsbreve (arkiv)

Gemte nyhedsbreve er en liste med alle nyhedsbreve du har sendt eller gemt som kladde. Den viser emnet på mailen, dato den er oprettet og dato den er sendt(hvis den er sendt).
Du kan klikke på ”Anvend” for at genbruge nyhedsbrevet, den går til E-mail editoren med det gemte indhold. Eller du kan klikke på ”x” for at slette nyhedsbrevet permanent. Du vil blive bedt om at bekræfte.

Gemte nyhedsbreve

 

Indstillinger

Den eneste indstilling du kan lave er hvorvidt du vil vise en side ”Nyhedsbrev” på din hjemmeside, hvor besøgende kan tilmelde sig dit nyhedsbrev. Der skal være flueben i boksen for at vise siden og det skal fjernes hvis du ikke ønsker at vise siden.

aktiver

 

Spam mails – Undgå det!

Jeg lovede en kort forklaring på hvad spam mail er. Det er for at hjælpe dig undgå at sende spam mails, da det er ulovligt i Danmark.
Spam er elektronisk post, med et kommercielt budskab der sendes til folk uopfordret. Spam er en gratis måde at markedsføre produkter, derfor er spam blevet mere og mere brugt.

MEN spam hører under markedsføringslovens paragraf §6a. Denne paragraf forbyder virksomheder at tage uopfordret kontakt til nogen med kommerciel hensigt. Så vi anbefaler du holder dig fra spam mails.

Dette var en kort gennemgang af vores nyhedsbrev modul. Har du spørgsmål eller forslag, er du velkommen til at skrive til os, eller skriv en kommentar herunder.