Vi vil i denne omgang se nærmere på vores SEO Pro modul som giver dig bedre muligheder for at rangere godt i søgemaskinerne.

Søgemaskineoptimering forkortes SEO og er et begreb der dækker over den indsats man udfører, for at forbedre ens placeringer i søgeresultaterne.

Læs mere om SEO Pro featuren og vigtigheden af søgemaskineoptimering i denne artikel. 

 

Få større synlighed i søgemaskinerne

Alle der ejer en hjemmeside har lyst til at være synlige i søgeresultaterne. Har du samme behov, kan du selv gøre en indsats for at forbedre dine placeringer. Denne artikel vil dels have fokus på SEO Pro modulet og dels på andre områder, hvor du kan gøre en indsats.

En af de vigtigste aspekter inden for søgemaskineoptimering (SEO) er at angive unikke og beskrivende sidetitler på din hjemmeside. Det er helt naturligt, for hvem kan forvente at rangere på “flotte smykker”, hvis sidetitlen hedder “Faster Grethes smukke designarbejde”.

I dette tilfælde er der i højere grad fokus på søgeord som “designarbejde” og “Faster Grethe”. En vigtig pointe er derfor, at titlen skal beskrive indholdet, MEN også indeholde de søgeord du ønsker at rangere på.

Vores SEO Pro feature giver dig muligheden for dette og det er kort sagt en forudsætning for at rangere på relevante søgefraser.

Søgemaskineoptimering er altafgørende for dine placeringer på Google og uden en indsats på det område, kan du ikke forvente at modtage besøgende derfra. SEO indebærer alt fra sidetitler, til h-tags, linkbuilding og meget mere.

Vi vil i en senere artikel, give dig gode input til hvordan du selv kan gøre en indsats på området.

 

Hvilke muligheder giver SEO Pro?

SEO Pro modulet giver dig kort sagt muligheden for at angivende følgende, på alle dine sider:

  • Sidetitler
  • Meta beskrivelse
  • Meta keywords
SEO Pro

Eksempel på vores SEO Pro modul.

Som du kan se på billedet er alle felterne begrænset til et vist antal tegn, så de overholder søgemaskinernes standarder. Alt du skal gøre er at vælge den givne side, udfylde felterne og trykke “Gem”. Det er nemt og ligetil.
  
Sådan skriver du i felterne:
For at vide hvad du skal skrive, skal du kende helt grundlæggende hvad tingene betyder. Her følger korte definitioner og eksempler på, hvordan du skriver det antal tegn der er plads til.

Hvad er sidetitler?
En sidetitel, er titlen på hver enkelt side. Den vises som overskrift i søgeresultaterne, og den vises i fanebladet i din browser.

Det er vigtigt, at du angiver en sidetitel for alle sider.

Din sidetitel skal beskrive den enkelte side præcist og indeholde de søgeord du vil findes på i Google. (Søgeord er et udtryk for ord du gerne vil findes på i Google).

Afholder du kurser i billedkunst, kunne et eksempel på en sidetitel være ”Kunstkurser i Århus, kom på kursus i maleteknik og collage”, nu vil du kunne se til højre for sidetitel feltet, at der kun er plads til 4 karakterer mere. Denne begrænsning sikrer dig, at titlen ikke bliver for lang.

Hvad er Meta beskrivelser?
Meta beskrivelsen er den beskrivelse der vises under overskriften (Sidetitlen) i søgeresultaterne. Vi har begrænset meta beskrivelsen til 140 tegn.

Skriv også dine søgeord ind i beskrivelsen. De har ingen effekt for Google, men søgeord bliver fremhævet med fed i søgeresultaterne, og vil få din side til at fremstå mere relevant.

Beskrivelsen må ikke, og det må sidetitlen heller ikke, bare være en række nøgleord/Søgeord med komma imellem, det skal være sammenhængende sætninger/tekst, som indeholder dine søgeord.

Sørg for også at få skrevet meta beskrivelser for ALLE dine sider, du kan ikke være sikker på, at det kun er din forside der dukker op i søgeresultaterne. Ofte vil folk komme ind via en af dine undersider, derfor er det vigtigt at disse har en titel og en metabeskrivelse, så du giver folk en grund til at besøge din side.

Hvad er Keywords?
Keywords/nøgleord, bruges ikke længere til noget af Google, men de bruges af andre søgemaskiner, derfor kan det alligevel godt betale sig at udfylde dem. Keywords er ord der beskriver indholdet på hver enkelt side, men i ord frem for sætninger, som med beskrivelsen.

 

Gode tips og råd

I indledningen lovede jeg gode tips og råd, som du kan benytte for at forbedre din synlighed online og specielt i søgemaskinerne.

Først og fremmest vil jeg henvise til vores artikel med 10 gode marketing tips, som er et godt sted at starte.

Dernæst vil jeg anbefale dig at integrere de sociale medier med din hjemmeside. Det kan du gøre ved at tilføje hjemmesiden til din Google plus profil, oprette en Facebook side, eller linke mod hjemmesiden fra din Facebook profil.

Der er mange fremgangsmåder, men sociale signaler er positivt for din synlighed og venter du på at få din hjemmeside synlig/indekseret i søgemaskinerne, kan det typisk fremskynde processen.