Danerland - Danerland - Lokalhistorie og barndomsminder
Oct
30
2011

Der var engang - OM, AT REJSE i halvtredserne.

 

 

Vi rejser, som aldrig før, det er en naturlig ting i hverdagen, at man lige futter til Sverige 25 minutter fra København.

Måske tager vi på weekend i Paris, eller London, 1 time fra København. Det er ikke noget vi tænker så meget over, det handler kun om vi har råd til, at betale de sindssygt høje afgifter på brændstof.

Sådan har det naturligvis ikke altid været, vi skal ikke mere end en generation tilbage, hvor det kostede en halv ugeløn, at flyve til Aalborg på enkeltbillet.

4ead7f63f0c7330102011.jpg

En enkeltbillet kostede altså 67,50 Kr. i 1949

4ead7fcc5db0530102011.jpg

Selve tallet Kr. 67,50 siger jo ingenting om prisniveauet, dengang og i dag.

Men når en Tømrersvend dengang tjente 3 Kr. i timen og arbejdede i 6 dage om ugen, 8 timer hver dag er i alt 48 timer. Det gav en ugeløn på 144 Kr.

Her er lønsedlen for en uge for en Tømrersvend

4ead80131627e30102011.jpg

I dag tjener en Tømrersvend imellem 7 og 9.000 Kr. om ugen på 37½ time, eller en timeløn på ca. 210 Kr. i timen. Hvis forholdene havde været de samme i dag, ville det altså koste ca. 5.040 Kr. regnet efter ½ ugeløn = 24 timer.

Min Far var en meget aktiv Tømrermester på Lolland, med en ret stor forretning i Kastager, som ligger 10 Km. fra Nakskov. Han byggede gårde, stalde, skoler, virksomheder, huse og havde både Tømrer og snedker arbejde. Dengang kunne en tømrersvend både blive sendt over og ordne kirkedøren, lægge gulv i en tilbygning og sætte et køkkenbord op, på samme dag. Min Far havde fået forhandlingen af en stålvask, som G.A.L Thorsen havde opfundet, den blev trykt ud i en stålpresse, i en arbejdsgang ( Kurt Thorsens Far var bl.a opfinder ) det var derfor han skule flyve til Aalborg og have møde med Thorsen.

 

Det havde hjulpet lidt, at Masnedø broen var blevet færdigbygget i 1937, indtil da, havde det været nødvendigt, at tage færgen fra – Masnedø til Orehoved.

4ead809024f2930102011.jpg

 

Det tog jo både tid og penge.

Min Far havde også en Idiana motorcykel, den var min Far og Mor kørende på, da de besøgte min Morfar og Mormor i Thorslunde.


51e66766633b317072013.jpg model foto


De kørte hjem den 8 April 1940 over Storestrømsbroen, den 9 April stod Tyskerne på broen og beslaglagde alle de køretøjer, de kunne slippe af sted med. Men min Far nåede, at få opstaldet Indiana motorcyklen.

I 1950 var der ingen motorveje, så det var den gamle Hovedvej 2 fra Taastrup til Kastager 172 Km. Den strækning kørte min Far på 1½ time i en Opel Super Six med en 6 cylindres Kaptajn motor.

4eada86f5c7f630102011.jpg

Her er den ægte Opel Super Six, det er min Tante, min fætter, der var på besøg fra København og så min storebror.

 

 

Den slog jeg så i 1972 med en Vauxhall Ventora, med en 6 cylindere 3,3 liters motor, men den kunne også køre 220 km. t og der var motorvej noget af vejen. Vi skulle nå en Sankt Hans fest i Nakskov tid 5 kvarter, fra Roskilde til Nakskov.

Min Far kørte både dirt tracking på MC og motorløb i bil, jeg nøjedes, at køre motorløb i bil en Golf GTi, da de kom frem i 1978.

Alle ved hvordan en Golf GTi ser ud, så her er en Opel Super Six anno 1938, den så vi på udstilling på Fyn engang, det er Venturaen i baggrunden.

4ead812772f2a30102011.jpg

Instrument interiør fra dengang det var før S*  

4ead81d16208130102011.jpg

   

skrevet af Danerland August 2008.

Share on Facebook Back to the blog



Comments:


skrevet: Thu. d. 3. Apr.

Vild fedt det eksempel omkring hvad en tømrer tjener. Det er ret sjovt at læse om forskellen. Det er utroligt så meget verden udvikler sig også for tømrere. MVh Filip og http://3-byg.dk/ ,

skrevet: Thu. d. 17. Jan.

Skønne gamle biler det var tider dengang somme tider ønsker man sig tilbage til 60erne selv om lønningerne var små og vi var 3 piger på et værelse så mindes jeg barndommen som en dejlig tidnår bedstefar kom i sin gamle Ford A med det sjove horn. Selv samme horn montere jeg på min indkøbte Ford Capri fra 1974 c")den eneste del der var tilbage fra den gamle A. Jeg tror at den generation før os gemte de sjoveste ting jeg fandt bla i min far gemmer gamle kvitteringer på møbler der var købt på afbetaling og deres første tv ret sjovt og de er gemt

skrevet: Mon. d. 31. Oct.

Knud Sandbæk Nielsen siger: december 7 2008 kl. 9:59 pm | Svar Nostalgi er så meget sagt. Der ligger et sus af perspektiv i at opdage at man kender til andre tider end nuet Knud Sandbæk Nielsen siger: december 7 2008 kl. 10:03 pm | Svar Mælkemanden satte flasker ved hoveddøren og mejserne og musvitterne hakkede hul og drak af fløden. Vi havde høns SVAR # Danerland oHHHHkaj. Men mælkemanden var altså hurtigere det tager helvedes tid at malke 14 høns.

skrevet: Mon. d. 31. Oct.

Peter siger: december 6 2008 kl. 11:08 pm | Svar Godt indlæg – men jeg kommer så også fra den tidsalder! og ja det er næsten umuligt at forestille sig hvordan det var at sidde hele familien og vente på at der på den eneste tilgængelige kanal skulle tone en sorthvid mand i jakkesæt frem og på højtideligt dansk læse avisartikler op – om steder man skulle hen i Gyldendals Leksikon for at vide mere om (og med en ret sikker viden om at det var delvist forældet). En tid hvor Moldavien var et fantasiland man kunne finde i Tintin-universet. En tid hvor man sad foran radioen hver dag og ventede på at det første timeslag efter klokkespillet skulle slå så man kunne justere sine ure til at vise det rigtige klokkeslet. Men det skete. Og vi var der til at bevidne det. Og vi overlevede. P.

skrevet: Mon. d. 31. Oct.

tomcat siger: september 5 2008 kl. 10:53 am | Svar Ren nostalgi Danerland det er sjovt at ha´sådan noget liggende. Jeg vil nu da bare sige at man i dag kan købe flere øl for en timeløn end i 1950. Det er så ikke fyldestgørende med alle de tilbuds øl vi har i dag men generelt var det ikke mange forundt at flyve dengang. SVAR # Danerland Det tror jeg du har ret i men hvad kostede en øl dengang ? Da jeg gik i skole kostede 5 Eiffil 095 Kr. I 1962/63 da OMS`en blev indført kostede 1 Kg. sukker 144 Kr. I 1967 da jeg fik min første bil kostede 1 liter benzin lige inder 2 Kr. mener jeg men er ikke sikker. Danerland siger: september 5 2008 kl. 2:36 pm | Svar # Tomacat Jamen det er ren nostaligi men ekstra sjovt når man selv kan huske det. Hvem af nutidens unge kan forestille sig en verden uden TV og stereo hvor man fyrede med koks og havde et brændekomfur i køkkenet. Hvor en rejse fra Nakskov til København var en dagsrejse hvis man ikke havde bil og det var der ikke mange lønmodtagere der havde dengang. ---------------- Danerland siger: december 6 2008 kl. 9:28 pm | Svar Jeg har fået en rettelse fra en der kalder sig Turbo bilen i baggrunden sammen med den gamle Opel Super six er ikke min Ventora den var sølvgrå det er en Opel Commondore som tilhørte min kammerat Keld. Til de 5 idioter som dagligt bruger tid på at fortælle mig at jeg ikke kan sætte kommaer. Ja – og ? Skriv selv nogle indlæg eller hold kæft. Det er ganske utroligt at folk sidder og leder efter fejl i et indlæg og er ligeglad med indlægget.

skrevet: Mon. d. 31. Oct.

Asta2143 siger: september 4 2008 kl. 1:33 pm | Svar Jeg er bare imporneret i al almindelighed over dit research arbejde. Meget interessant. Man kan jo undre hvorfor vi synes alt er så dyrt idag. I forhold til hvad? Det er som at sammenligne æbler med bananer når man ser det her. -:)) Hilsner Asta Danerland siger: september 4 2008 kl. 10:42 pm | Svar # Asta. Man kan heller ikke undgå at tænke på de muligheder som ” nettet ” giver. Som Piraten skriver hvem i alverden ligger inde med en brugt flyvebillet fra 1949 ? *S* Det gjorde jeg så takket være min Mors gemme gen. Hvis jeg så havde smidt den ud eller brændt den ja – så havde den for evigt været forsvundet. Men nu er den så sendt ud i cyber space og man føler sig som en anden Verner von Braun for hvor stort er rummet ? og hvor stort er nettet ? Mon ikke den billet vil være at finde på nettet et eller andet sted i meget lang tid ! Bare lige en tanke.

skrevet: Mon. d. 31. Oct.

Franki siger: september 3 2008 kl. 9:18 pm | Svar Fed billed serie og historie ufatteligt så meget der er sket på så forholdsvis kort en periode. Jeg husker min første tjans som arbejdsdreng hos en automekaniker i 1980. 10 kr. i timen og 40 timer om ugen det blev sq ikke til de store fede udenlandsrejser for den hyre Så blev det helt anderledes fede tider da jeg kom i lære på det hedengangne Aalborg Værft og kom op på 22 kr. i timen. SVAR # Danerland Nogen gange forekommer de beløb uforståelige. Da jeg kom i lære fik jeg 148 Kr. om Måneden det første år. Det var vitterligt ikke meget for en 6 dages uge og så måtte man tænke alternativt. Dengang kunne man kun købe ” kardoner ” kondomer hos Apoteket og hos Frisøren og det krævede mod at gå ind og købe dem. Via en repræsentant som leverede frisørartikler til min Mor købte jeg så kondomer en gros dem solgte jeg så videre til byens ungdom og det gik strygende der var et evigt renderi af rødder som var både 5 og ti år ældre end jeg. Jeg tjente 4 til 5 gange så meget på det som jeg fik i løn og den ” lille ” gechæft finansierede min flotte røde Puch som vistnok kostede 1.495 Kr. dengang.

skrevet: Mon. d. 31. Oct.

Jeg er vildt imponeret over at du ligger inde med en flyvebillet fra 1949 og en lønseddel fra 1950 Jeg er også ret vild med billedet af den fine gamle Opel og jeg bemærker den fine sorte nummerplade med kun ét bogstav og 4 numre. Det var dengang hvor man kunne se på nummerpladerne hvor bilen var indregistreret men det syntes man åbenbart ikke var så smart siden det blev droppet… --------------------------- Danerland siger: september 2 2008 kl. 10:17 pm | Svar # Piraten. Det kan jeg ikke tage æren for det er min Mor der har gemt alle de gamle ting og der er guld imellem. Min Far var langt fremme med teknikken dengang der er stålbåndsoptagelser og 16 mm. film fra de store fagfester der blev holdt dengang. Min Far var formand for Vestlollands Håndværkerforening og de holdt en 3 til 4 store arrangementer årligt lige fra revyer og til koncerter i Rewentlovparken med Teddy Pedersens radio orkester. I takt med at jeg finder disse ting frem så bliver de overgivet til den lokalhistoriske forening dernede.

 
Panel title
Antal besøg: 1251021

Lav en gratis hjemmeside på Freewebsite-service.com

Editing

-0.173583984375sekunder