Danerland - Danerland - blog
Feb
19
2012

KØBMAND BENT ANDREASENS BIDESILD.

 

Jeg vil tilegne denne simple, men fantastiske opskrift på bidesild til Købmand Andreasen, Valbyvej 70 i Taastrup, som lærte mig hvordan man spiser bidesild, dengang i tresserne.

4f40ebba8804f19022012.jpg

 

Når de hollandske høst sild ankom i træ tønder, var det fast kutyme, at købmanden " pelsede  " nogle spegesild og nogle af gutterne kom og spiste med, det var Kai Frandsen " parfume Frandsen " der havde et firma, hvor han solgte sæbe, shampoo osv. Så var det ølmændene fra Carlsberg depotet, Einar, Kurt, Bent og Børge og så Aage Larsen, der var isoleringsmand.

 4f40ed61d9b7b19022012.jpg4f40ec3f7d66e19022012.jpg

Disse fotos er utvivlsomt arrangerede, men det nærmeste jeg kunne komme. Det første er alt for pænt, for sildene var helt gule og skulle være dækket af lagen og så havde de både hoved og hale og så lå der en træ tang / saks. Det andet er nok fra en fiskehandlers udstilling i dag.

 

 

Købmanden rensede sildene og klippede dem i 4 - 5 stykker, Frandsen smurte fedtemadder og Einar hakkede rå løg på smørrebrødspapir, de andre knappede øl op og gjorde snapsen klar. Bidesildene blev arrangeret på et stykke smørrebrødspapir, fedtemadderne skåret i halve og dyppet i de rå løg.

 4f40f025bf93319022012.jpg 4f40ef477c84319022012.jpg

Sådan køber man nok spegesild i dag, fedtemadden laver man selv.

 

 

Så gik de ellers til den, i starten en snaps til hver bidesild, som man suttede i sig, der var høj stemning i bag butikken og de fik kulør i ansigtet, nogle begyndte, at synge også brummerne.

 

Når sildene var spist, blev der smurt flere fedtemadder og gammel osten hevet ind fra udhuset, den stank for meget til, at opbevare indendørs.

Det er ikke for sarte sjæle, men smager fantastisk også med en klat god sennep på.

 

Så er det tid til en kop kaffe og måske en cognac og en cigar, derefter er man klar til en solid " Morfar " *S*

 

Det er sådan en dag, man kan arrangere sammen med gutterne, når konerne er på udflugt, eller shopping og man vil have det rigtig sjovt og lufte den indre stenaldermand.

4f40f0ad697a619022012.jpg

 

Men i dagens Danmark, anno 2012, skal man omhyggeligt overveje, hvem man inviterer med og sorter hårdt !

 

INGEN frelste sundheds apostle, ingen gulerods pædagoger, ingen hysteriske IKKE - RYGERE, ingen kondi freaks, ingen der bruger kemikaliefedt ( Kærgården, Becel og lignende ) i stedet for rigtigt smør, ingen afholdsfolk. Har du svenske og norske venner, så hold øje med dem *gg* skulle du kende en Finne, skal der bare en flaske snaps mere på bordet.

---------------

 

Der findes masser af interessant historie omkring sild, næsten hver kystby har sin egen historie.

4f40f0e2bf9c319022012.jpg 

Fiskemarked anno 1.900 Onsevig på Lolland.

 

 

Formuer er blevet skabt på sild, hele områder var beskæftiget ved landbrug, men når sildesæsonen startede, tog de til havs f.eks. på Stevns.

 

Bornholm og Østersø områderne havde engang gode fedsild og derfor er Bornholmer sild næsten lig med røgede sild i kasser, men de få røgerier, som er tilbage, må importere deres sild fra Nordsøen. Bornholmer eller Østersø laks, var engang verdens bedste og meget lyse i kødet, i modsætning til de norske, som er næsten helt røde, men forurening har stoppet det eventyr.

 

De første opskrifter på bidesild, kan dateres tilbage til år 1616.

 

 

LIDT SILDE HISTORIE (  kilde Wikipedia. )

 

 

Sildefiskeriet i Øresund kendes fra kilder tilbage i 1000-tallet, men menes at have taget fart omkring år 1200 hvor Saxo, nok med en vis overdrivelse, beskriver hvordan der i fangstsæsonen var så mange sild at de kunne fanges med de bare hænder.

Beregninger viser at der i slutningen af 1300-tallet sandsynligvis har været eksporteret 27.000 tons sild årligt eller 300.000 tønder saltet sild. Med et skønnet lokalt forbrug oveni, blev det til omkring 36.000 tons i alt. Til sammenligning var fangsten omkring år 1900, med langt mere moderne fangstmetoder, på omkring 20.000 tons. Den saltede sild var en eftertragtet handelsvare, ikke mindst pga. middelalderkristendommens mange fastedage. Op mod halvdelen af årets dage var mod middelalderens slutning fastedage hvor man ikke måtte spise kød, og her var fisk det oplagte alternativ - for den del af befolkningen der havde råd. Den fede sild fra Øresund blev anset for at være af særlig god kvalitet og blev handlet for omkring den dobbelte pris af sild fra Limfjorden.

Sildene blev saltet i tønder med salt fra nordtyske saltminer og eksporteret ned gennem Europa via de tyske hansestæder. I toldregistre fra 1398-1400 for hanseforbundets vigtigste by, Lübeck, kan man se at sild var den vigtigste handelsvare af alle.

I midten af 1500-tallet kom det danske fiskeri af sild i krise, og gradvist blev handelen overtaget af nederlandske Nordsø fiskere - sandsynligvis affødt af hanseatiske købmænds dårlige forvaltning af deres monopol på sildehandelen ved Østersøens markeder og af at større nederlandske skibe ikke behøvede at bruge øresundshavnene som mellemstation undervejs til de baltiske havne. Sildefangsten skiftede dermed gradvist til at have Nordsøen, som sit hovedområde, og i den danske økonomi overhalede landbruget fiskeriet som den største eksportsektor.

----------------------

 

Historie

Sild var en af middelalderens mest betydelige handelsvarer.

 

De til tider enorme forekomster blev betragtet som Guds gave, mens omvendt sildens forsvinden blev opfattet som straf for menneskets synder.

 

Sild var grundlaget for Skåne markedet og senere blev sildefiskeri ved Bohuslän af stor betydning for dansk og norsk fiskeri og handel i sidste halvdel af 1500-t.

 

Hollandsk Nordsø fiskeri gik imidlertid frem, og takket være omhyggelig konservering og markedsføring af silden blev hollandsk sildeeksport dominerende i Nordeuropa i 1600-t. I 1700-t. udvikledes både norsk og skotsk sildefiskeri efter hollandsk model.

 

Britisk fiskeri dominerede Nordsø fiskeriet i 1800-t. Trawlredskaber gav store norske og danske fangster i 1900-t. og gjorde silden til grundlag for fiskemelsindustri, indtil EF i 1976 forbød denne anvendelse.

 

Se videoklip: Sild © Lars Laursen

--------------------

 

                  4f40f15ed165a19022012.jpg

Man kan være heldig, at finde krydder sild i tønde.

 

 

..................

 

 

Tags : bidesild

Share on Facebook Back to the blog



Comments:


skrevet: Fri. d. 16. Jan.

Bạn đang tìm dịch vụ giao hàng tận nơi? Bạn muốn có đối tác uy tín để hợp tác sử dụng dịch vụ ship hàng nội thành hà nộiship hàng nội thành tphcm. Vậy hãy đến và hợp tác sử dụng dịch vụ của chúng tôi. Một số dịch vụ tiêu biểu của chúng tôi như chuyển phát nhanh trong nước, cho thuê kho bãi ký gửi hàng hóa dịch vụ giao hàng tận nơi cho shop online. Hãy liên hệ với chúng tôi khi bạn cần nhé,

 
Panel title
Antal besøg: 1535590

Lav en gratis hjemmeside på Freewebsite-service.com

Editing

-0.11432409286499sekunder