Beskrivelse:

De fire ens palæer i Frederiksstaden er Amalienborg. 

    Palæerne er bygget fra 1750 til 1760 i rokokostil af adelsmændene lensgreve Adam Gottlob Moltke, lensbaron Severin Leopoldus Løvenskiold, baron Joachim Brockdorff og grev Christian Frederik Levetzau efter Frederik 5.s ønske med Nicolai Eigtved som arkitekt.

    Kongefamilien har haft vinterresidens i palæerne siden foråret 1794. Det var efter Det første Christiansborg brændte den 26. februar samme år.

    Christian 7.s Palæ bruges til regentens repræsentationer og gæstebolig. I årene 1852 til 1885 holdt Udenrigsministeriet til i palæet.

    Christian 8.s Palæ bruges som museum under navnet Amalienborgmuseet, en afdeling af De Danske Kongers Kronologiske Samling på Rosenborg.

    Museet fylder knap en tredje del af palæet, da de resterende dele bruges til tronfølgerens repræsentationer. I årene 1885 til 1898 holdt Udenrigsministeriet til i palæet.

    Christian 9.s Palæ er det ene af palæerne, som bruges som residens. I årene 1855 til 1864 holdt Højesteret og Udenrigsministeriet til i palæet.

    Frederik 8.s Palæ er det andet af palæerne, som bruges som residens. I årene 1767 til 1788 holdt først Landkadetakademiet og derefter Søkadetakademiet i årene 1788 til 1827 til i palæet.  

    Selv om de fire palæer næsten ser fuldstændig ens ud, er der et, som har en detalje, ingen af de tre andre har. Det er et hvidt ur og dets klokke, der sidder på Frederik 8.s Palæ.

    Det hvide ur og dets klokke sad oprindeligt på Frederiksberg Slot i Frederiksberg. Grunden til man flyttede dem til Frederik 8.s Palæ, er af hensyn til vagtskiftene, som skal være præcise.  

    Palæerne og slotspladsen er anlagt og bygget med Place Louis 15. (i dag Place de la Concorde) fra 1755 i Paris i Frankrig som forbillede. Den blev anlagt og bygget med Ange-Jacques Gabriel som arkitekt.

    Frederik 5.s rytterstatue er af bronze og står på en hvid og kunstnerisk dekoreret marmorsokkel. Den er en af Europas fire fornemmeste og blev skabt af billedhuggeren Jacques Francois Joseph Saly i 1771. 5 år efter kongens død.

    Før de fire palæer blev kongelige hed Christian 7.s Palæ Moltkes Palæ, Christian 8.s Palæ Levetzaus Palæ, Christian 9.s Palæ Schacks Palæ og Frederik 8.s Palæ Brockdorffs Palæ.

    Grunden hvor palæerne og slotspladsen ligger i dag, lå det lille italiensk-inspirerede lystslot med et smukt haveanlæg, ved navn Sofie Amalienborg. Det blev bygget af Frederik 3.s enkedronning, Sofie Amalie i 1673 med formodentlig Albert Mathisen som arkitekt.

    Sofie Amalienborg nedbrændte under en operaforestilling i 1689. Den blev opført i anledning af sønnen Christian 5.s 43-års fødselsdag, 180 omkom. Slotsruinen og haveanlægget blev derefter fjernet af kongen og grunden blev, indtil 1750, brugt som eksercerplads.

    Ligesom med Frederiks Hospital nåede Nicolai Eigtved heller ikke at se palæerne og slotspladsen blive færdige. Han døde i 1754.

Se billedet af Sofie Amalienborg her

Se et luftfoto af Place Louis 15. (i dag Place de la Concorde) her

Fakta:

Byggeår : 1750-1760

Arkitekt : Nicolai Eigtved (Niels Madsen)             

Længden af palæerne : ca. 47 m

Bredden af palæerne : ca. 20 m

Palæernes samlede areal (+ kælder- og tagetagerne) : 23.069 m²

Over Havets Overflade : 2,6 m

Fakta om Frederik 5.s rytterstatue:

Skabelsesår : 1754-1768

Opsætningsår : 1768-1771

Skaber : Jacques Francois Joseph Saly

Højde (uden sokkel) : 5,23 m

Vægt : 22 tons

Rekorder : En af Europas fire fornemmeste

Tilbage til forsiden