Dragens København - Den lille Havfrue

Den lille Havfrue

Beskrivelse:

Den lille bronzefigur der sidder på sin sten ved Langelinie er Den lille Havfrue. Bronzefiguren er Danmarks nationalsymbol og den stærkeste af Københavns turistmagneter.

    Hver dag bliver bronzefiguren flittigt besøgt og fotograferet af turister fra hele Verden. Af forfatteren H.C. Andersens eventyrfigurer, er den en af de kendteste.

    Bronzefiguren blev skabt i 1913 af billedhuggeren Edvard Eriksen efter bestilling af bryggeren Carl Jacobsen fra Carlsberg. Under udførelsen af bronzefigurens modellering, brugte billedhuggeren sin kone, Eline, som model.   

    I alle de år hvor bronzefiguren har siddet på sin sten, har den haft en omtumlet tilværelse. Flere gange har den været udsat for hærværk. De kendteste og værste af hærværkene var:

1. Halshugninger i 1964 og 1998.

2. Amputering af den højre arm i 1984.

3. Nedsprængning af sin sten i 2003.

    Dermed er bronzefiguren det nationalsymbol i Verden, man har udvist allermindst respekt for.  

    Resultatet af hærværkene blev, at man siden 2007 ikke længere kan kravle op til bronzefiguren.

    Den eneste gang hvor bronzefiguren ikke har været væk på grund af en reparation, var fra 25. marts til 20. november 2010. I perioden var den udlånt til verdensudstillingen Expo 2010 i Shanghai i Kina, hvor den var udstillet i Den Danske Pavillon.

 

Fakta:

Skabelsesår : 1913

Opsætningsår : 1913

Skaber : Edvard Eriksen

Højde : 1,25 m

Vægt : 175 kg

Over Havets Overflade : 0 m

 

49f4c50cde7b826042009.jpg

 

49f4c52aab68526042009.jpg

 

Tilbage til forsiden

 
Panel title
Antal besøg: 46276

Editing

-0,47938513755798sekunder