Beskrivelse:
Frederik 3.s kunstkammer- og biblioteksbygning havde huset Det Kongelige Bibliotek i 229 år. I årenes løb voksede antallet af bøger fra omkring 20.000 i 1673 til over 1 million! i 1902. Dermed var bygningen blevet mere end for lille.
Afløseren for Frederik 3.s bygning er bygningen med de to tvillingetårne lige overfor fra 1906. Den er bygget i italiensk nyrenæssancestil med Hans Jørgen Holm som arkitekt.
Før Hans Jørgen Holms bygning blev bygget, var det Galejhuset, der lå på grunden.
Galejhusets nedrivning blev kun delvist, da noget af det i dag er en del af Hans Jørgen Holms bygning. Resterne af Galejhuset huser i dag Dansk Jødisk Museum. Det blev indrettet i 2004 med Daniel Libeskind som arkitekt.
Selv om Hans Jørgen Holms bibliotek er større end Frederik 3.s, blev den allerede for lille efter knap 60 år. Løsningen blev, kortsigtet, et kedeligt montagebyggeri fra 1970. Det er bygget i modernistisk stil med Preben Hansen som arkitekt.
Montagebyggeriet dækkede Hans Jørgen Holms biblioteks facade mod Christians Brygge helt til.
På grund af montagebyggeriets arkitekt hed Preben Hansen, fik det navnet Hansen.
Dengang Hans Jørgen Holms og Preben Hansens bygninger også blev for lille, havde biblioteket ti fjernmagasiner i hele København. Det sluttede ved indvielsen af det nye fjernmagasin ved universitetets Søndre Campus på Amager i 1997.
Den Sorte Diamant er bygget i 1999 i modernistisk stil med Morten Schmidt, Bjarne Hammer og John Foldbjerg Lassen som arkitekterne. Den huser også Danmarks Bogmuseum, Det Nationale Fotomuseum, Museet for Dansk Bladtegning, møde- og konferencelokaler, en café og en restaurant.
Under Den Sorte Diamants opførelse blev Preben Hansens ødelæggende montagebyggeri pakket ind.
I dag har biblioteket i alt otte afdelinger og to store fjernmagasiner, da det også driver universitetets biblioteker.
Fakta:
Byggeår : 1902-1970
Arkitekt : Hans Jørgen Holm og Preben Hansen
Længde : ca. 88,7 m
Bredde : ca. 60 m
Areal (+ kælder- og tagetagen) : 28.413 m2
Over Havets Overflade : 2,2 m
Fakta om Den Sorte Diamant:
Byggeår : 1995-1999
Arkitekt : Morten Schmidt, Bjarne Hammer og John Foldbjerg Lassen
Længde : ca. 79 m
Bredde : ca. 40,4 m
Areal (+ kælder- og tagetagen) : 20.866 m2
Over Havets Overflade : 1,7 m
Fakta om Dansk Jødisk Museum:
Indretningsår : 1999-2004
Arkitekt : Daniel Libeskind
Areal : 450 m2
Over Havets Overflade : 2,2 m


© 2012 dankinkbh.dk v/ Philip Wu