Dragens København - Garnisons Kirke

Garnisons Kirke

Beskrivelse:

Kirken på Sankt Annæ Plads er Garnisons Kirke fra 1706. Den er bygget i barokstil og er den tredje af Københavns militære kirker efter Holmens Kirke og Kastelskirken.

    Før kirken blev bygget, brugte soldaterne fra garnisonen Sofie Amalienborgs slotskirke fra 1673. Det var efter selve slottet brændte i 1689.     

    Efterhånden hvor garnisonen voksede, blev slotskirken til sidst for lille. Dermed planlagde Christian 5. i 1697 byggeriet af kirken med ingeniørofficeren Georg Philip Müller som arkitekt.

    Den planlagte placering var på et hjørne mellem Adelgade og Dronningens Tværgade.  

    Kirkens byggeri på hjørnet mellem Adelgade og Dronningens Tværgade kom aldrig i gang. Allerede 2 år senere døde kongen, kun 53 år gammel.

    Først 4 år efter Christian 5.s død og Store Nordiske Krigs afslutning gik sønnen Frederik 4. i gang med, at bygge kirken. Det var efter Georg Philip Müllers tegninger med Domenico Pelli som konduktør.

    Placeringen blev på Sankt Annæ Plads i stedet for hjørnet mellem Adelgade og Dronningens Tværgade.   

    Stenene som kirken er bygget af, kommer fra Sofie Amalienborgs slotskirke og andre af det nedbrændte slots forskånede bygninger. De blev revet ned af Christian 5. i 1697.

    Efter kirkens byggeri havde stået på i 1 år, besluttede Frederik 4. at udvide kirken med Wilhelm Friederich von Platen som arkitekt. Byggegrunden på Sankt Annæ Plads viste sig, at være større end faderens planlagte mellem Adelgade og Dronningens Tværgade.

    Dengang Wilhelm Friederich von Platens udvidelse gik i gang, overtog han også Domenico Pellis opgave som konduktør.

    Efter 98 år som en ren soldaterkirke blev den i 1804 også sognekirke for Frederiksstaden. Den oprindelige sognekirke, Sankt Nikolaj Kirke, i Den Indre By nedbrændte under den anden bybrand i 1795. Frederiks Kirke (Marmorkirken) stod ufuldendt indtil 1894.

    Soldaterne som brugte kirken, var dem, som var udstationeret ved byens fæstningsvolde og fire byporte.

    Dermed er kirken sammen med Kastellet, søerne i Tivoli, søerne i Ørstedsparken, søerne i Botanisk Have, søerne i Østre Anlæg og Stadsgraven (Christianshavns Vold) minderne om dengang, København var en fæstningsby.

    Kirkens nuværende størrelse og udseende stammer alle fra om- og tilbygningerne, der varede fra 1785 til 1930. To af dem blev udført af kendte arkitekter, Niels Sigfred Nebelong og Ludvig Harald Knudsen.

    Tårnets nuværende udseende med spir stammer fra en om- og tilbygning, der varede fra 1885 til 1886. Den blev udført med Ludvig Harald Knudsen som arkitekt.

    Dengang tårnet fik sit spir, var det en realisering af Wilhelm Friederich von Platens oprindelige plan. Den blev i sin tid skrinlagt og erstattet med et kuppelspir.      

    Kirkens nuværende navn var oprindeligt i folkemunde. Først i 1921 gjorde kirkens menighedsråd navnet officielt. Det oprindelige navn fra 1706 var for kryptisk og svær at huske. Navnet var Den Herre Zebaoths Kirke.

    Den kendteste person som ligger begravet på kirkens nu nedlagte kirkegård, er komponisten og en af kirkens tidligere organister, Johan Peter Emilius Hartmann.

    Et af hans kendteste værker er Begravelsesmarchen, som han specielt komponerede til billedhuggeren Bertel Thorvaldsens begravelse i Vor Frue Kirke (Domkirken) i 1844. I dag spilles værket kun til de danske kongers og dronningers begravelser i Roskilde Domkirke.     

 

Se billedet af kirken med kuppelspiret her 

 

Se billedet af Johan Peter Emilius Hartmanns grav her

 

Se og hør Johan Peter Emilius Hartmanns Begravelsesmarchen til Frederik 9.s begravelse i Roskilde Domkirke i 1972 her

 

Fakta:

Byggeår : 1703-1930

Arkitekt : Georg Philip Müller, Domenico Pelli, Wilhelm Friederich von Platen, Niels Sigfred Nebelong og Ludvig Harald Knudsen

Længde : 43 m

Bredde : 28 m                                                                                                                                   

Tårnets højde : 39,69 m

Antal klokker : 2

Over Havets Overflade : 2,8 m

 

4cf3b79ee419929112010.jpg

 

4cf3b78d8d03329112010.jpg

 

4cf3b770e054029112010.jpg

 

4cf3b74f6d32829112010.jpg

 

4cf3b73a503b129112010.jpg

 

Tilbage til forsiden

 
Panel title
Antal besøg: 46276

Editing

-0,58322191238403sekunder