Helligåndskirken og Helligåndshuset
Remove from submenu

Beskrivelse:

Kirken ved Amagertorv er Helligåndskirken. Den er sammen med Helligåndshuset på kirkens venstre side, resterne af det gamle Helligåndsklosteret.

Klosteret blev oprettet af Christian 1. i 1469 som hospitalskloster. Nogle år senere fik det pave Sixtus 4.s (Francesco della Rovere) godkendelse.

Samme år som oprettelsen blev klosterets Nordfløj, Østfløj og kirkes forlængelse bygget i gotisk stil.

Klosteret blev nedlagt i 1530 og efter Reformationen i 1536 blev klosterets kirke en ganske almindelig sognekirke. Nordfløjen, Østfløjen og Helligåndshuset blev et almindeligt hospital. Det blev nedlagt i 1606.

I 1650 blev Nordfløjen og Østfløjen revet ned, efter Frederik 3. solgte dem.

Spiret på tårnet og tagrytteren er begge kopier fra 1881. De blev skabt i hollandsk/nederlandsk nyrenæssancestil med Hermann Baagøe Storck som arkitekt. Originalerne fra 1594 og 1469 gik tabt under den første bybrand i 1728.

Tårnet og dets originale spir blev bygget og skabt af rigsforstander Christoffer Valkendorf med formodentlig Hans van Steenwinckel den Ældre som arkitekt.

Våbenhuset er fra omkring 1630, selv om der står 1620 på indgangsportalen af sandsten. Det er bygget i hollandsk/nederlandsk renæssancestil af Christian 4..

Når der står 1620 på indgangsportalen, var det fordi, at den var oprindeligt lavet til Børsen. Indgangsportalen endte med at blive et af Børsens byggeris overskudsmaterialer og blev opmagasineret i 10 år.

Det runde andagtskapel med kobberklædt kuppel er fra 1673. Det blev bygget af rigskansler og grev Peder Schumacher Griffenfeld i hollandsk/nederlandsk barokstil som sit gravkapel med Lambert van Haven som arkitekt.

Peder Schumacher Griffenfeld selv nåede aldrig at ligge i sit gravkapel. Det blev taget fra ham af Christian 5. grundet hans dom for landsforræderi i 1676.

Kun konen Cathrine Nansen, som døde i 1672 kun 16 år gammel!, efter at have født datteren Charlotte Amalie, nåede at ligge i gravkapellet.

Efter kirken brændte under den første bybrand, blev den genopbygget i 1732 i barokstil med Johan Cornelius Krieger som arkitekt. Helligåndshuset blev der ikke pillet ved, da det mirakuløst ikke blev rørt af ilden.

I dag er der intet tilbage af Johan Cornelius Kriegers genopbygning på facaderne. Under restaureringen fra 1878 til 1881 med Hermann Baagøe Storck som arkitekt, blev facaderne fra før 1728 genskabt.

Kirken var den første i Danmark, som havde klokkespil. Det blev skabt af Christian 4. i 1647, bestod af 19 klokker og gik tabt under den første bybrand.

Først i 1947 blev kirkens klokkespil genskabt med 41 klokker. I 2003 blev det udvidet med 8 klokker til Danmarks største klokkespil.

Udvidelsen af klokkespillet blev foretaget samtidig med dets 18 år lange istandsættelse. Den blev bekostet af skibsreder Arnold Mærsk McKinney-Møller.

Helligåndshuset er den anden af de to bygninger i København fra middelalderen, der er bevaret. Det blev bygget af biskop Johannes Krag af Roskilde i ca. 1295 i gotisk stil som et hospital.

I starten lå huset for sig selv, da kirken først blev bygget i omkring 1400. I dag bruges det til loppemarkeder og udstillinger.

Fakta om kirken:

Byggeår : ca. 1400-1881

Arkitekt : Hans van Steenwinckel den Ældre?, Johan Cornelius Krieger og Herman Baagøe Storck

Længde : 52,1 m

Bredde : 22 m

Tårnets højde : 65,5 m

Tagrytterens højde : 17,5 m

Antal klokker : 52 (49 af dem udgør klokkespillet)

Rekorder : Tårnet er Danmarks første med klokkespil

Klokkespillet er Danmarks største

Tårnets højde med Johan Cornelius Kriegers lanternespir : 49,98 m