Beskrivelse:
Sporet fra dengang flåden har haft Bremerholm, er Christian 4.s korsformede Holmens Kirke fra 1619. Den er bygget i italiensk renæssancestil.
Kirken hed Bremerholms Kirke indtil 1695, da Bremerholm blev omdøbt til Gammelholm.
Før var kirken en ankersmedje fra 1563. Det var bygget af Christian 4.s far, Frederik 2. med Peter de Duncker som arkitekt.
Sporet af den gamle ankersmedje er Vestgavlen ved Slotsholmskanalen. Det var kirketårn indtil 1643, hvor kirken blev forhøjet og udvidet til dens nuværende form med Leonhard Blasius som arkitekt.
Det tidligere kirketårn blev under tiden som ankersmedje, brugt som smedemesterbolig, Den Kongelige Mønts støberi, toldbod og navigationsskole.
På Nordgavlen mod Holmens Kanal ser året for udvidelsens begyndelse, 1641, Christian 4.s monogram og blokbogstaverne RFP.
RFP er forkortelsen for Christian 4.s valgsprog på latin: Regna Firmat Pietas. På dansk oversættes det til: Fromhed Styrker Rigerne. Valgsprogets fulde længde på latin kan man finde på kirkens hovedindgang fra 1635 på Østgavlen ved den nedlagte kirkegård.
I dag hvor kirken ikke længere ligger i et militært område og er blevet en almindelig sognekirke, ejes den stadigvæk af flåden.
På afstand ser kirken lille ud. Går man ind i den, vil man se, at der er plads til 700 mennesker, fordelt på to etager.
Dengang København blev udsat for bybrande i 1728 og 1795 samt bombet i 1807, har ilden og raketterne aldrig kunnet nå kirken. Resultatet er, at kirken i dag er den eneste i Den Indre By, som har indretning fra renæssancen.
Taget blev først klædt med de nuværende sorte teglsten i 1836. I Christian 4.s tid var det med skiffer. Derefter var det med kobber.
Murene i dag er, med undtagelse af Vestgavlen, beklædt med røde cementsten. Cementstenene er fra en istandsættelse, som varede fra 1871 til 1873. Murene var oprindeligt pudsede.
Det lange gravkapel langs Slotsholmskanalen er en tilbygning i barokstil fra 1708. Det blev bygget med Johan Conrad Ernst som arkitekt.
De kendteste personer som ligger i gravkapellet er:
1. Søhelten og admiral Niels Juel (I stueetagen)
2. Søhelten og viceadmiral Peter Wessel Tordenskjold (I stueetagen)
3. Komponisten Niels Wilhelm Gade (I stueetagen)
4. Arkitekten Christian Frederik Hansen (I den lukkede krypt)
5. Arkitekten Gustav Friederich Hetsch (I den lukkede krypt)
Se billedet af Holmens Kirke som Frederik 2.s ankersmedje her
Hvorfor byggede Christian 4. Holmens Kirke?:
I 1614 byggede han boligkvarteret Skipperboderne på flådebasen Bremerholm, boliger for flådens officerer.
Da Bremerholm lå i Sankt Nikolaj Sogn, skulle officererne bruge Sankt Nikolaj Kirke og det brød Christian 4. sig ikke om. Officererne skulle forlade flådebasen og være sammen med de jævne borgere, da de skulle til gudstjeneste.
Dermed byggede Christian 4. Holmens Kirke for at, give flådens officerer deres egen kirke. Planen var også at få faderen Frederik 2.s gamle ankersmedje i brug igen, da den i mellemtiden stod tom.
Fakta:
Byggeår : 1563-1643
Arkitekt : Peter de Duncker og Leonhard Blasius
Korsarmenes længde : 51 m
Korsarmenes bredde : 14 m
Spirets højde : 18 m
Antal klokker : 2
Over Havets Overflade : 2,7 m
Fakta om gravkapellet:
Byggeår : 1705-1708
Arkitekt : Johan Conrad Ernst
Længde : ca. 60 m
Bredde : ca. 9,6 m



© 2012 dankinkbh.dk v/ Philip Wu