Dragens København - Reformert Kirke

Reformert Kirke

Beskrivelse:

Den lille kirke ved Gothersgade overfor Rosenborg og Livgardens Kaserne er Reformert Kirke fra 1689. Den er bygget i hollandsk/nederlandsk barokstil med stenhuggeren Hendrik Brockham som arkitekt.

    Kirken blev bygget til de franske, hollandske/nederlandske og tyske calvinister/hugenotter. Initiativtageren var Christian 5.s dronning, Charlotte Amalie, da hun selv var tysk calvinist.

    De calvinistiske/reformerte menigheder blev tilladt i 1685 af Christian 5. og dronning Charlotte Amalie. Samme år den 1. november holdt de deres allerførste gudstjeneste i Danmark i Vigant Mickelbeckers Hus i Ny Vestergade. Huset lå på grunden, hvor Prinsens Palæ (Nationalmuseet) ligger i dag. På palæets fløj mod Ny Vestergade er gudstjenesten markeret med en mindeplade af marmor.

    Selv om kirken i dag er en genopbygning fra 1731, efter den brændte under den første bybrand i 1728, kan man ikke se det. Genopbygningen var nøjagtig efter Hendrik Brockhams tegninger.

    Af de oprindelige calvinistiske/reformerte menigheder kirken har huset, er der kun den franske og tyske tilbage. Den hollandske/nederlandske er i dag afløst af den koreanske.

    Den kendteste person der ligger begravet på kirkens nu nedlagte kirkegård, er viceadmiral Johan Olfert Fischer.

    Han var søn af hollandske/nederlandske indvandrere og blev kendt for at være en af de danske kommandanter under Slaget på Reden i 1801.

 

Se billedet af Johan Olfert Fischers grav her

 

Fakta:

Byggeår : 1688-1689

Arkitekt : Hendrik Brockham

Længde : 25 m

Bredde : 16 m

Tagrytterens højde : 13,5 m

Antal klokker : 2

Over Havets Overflade : 8,2 m

 

4a4c85554ffe102072009.jpg

 

4ed696bf6636130112011.jpg

 

Tilbage til forsiden

 
Panel title
Antal besøg: 46276

Editing

-0,54471588134766sekunder