Beskrivelse:
Den gule museumsbygning på Slotsholmen er Thorvaldsens Museum fra 1848. Den er bygget i klassicistisk stil med Michael Gottlieb Bindesbøll som arkitekt.
Byggeriet af museet var en ombygning af Det andet Christiansborgs vognremise fra 1820. Den var en gave fra Frederik 6. til billedhuggeren Bertel Thorvaldsen.
Vognremisen var også bygget i klassicistisk stil med Christian Frederik Hansen som arkitekt.
Frisen rundt om museet er malet af billedkunstneren Jørgen Sonne. De skildrer Bertel Thorvaldsens hjemkomst til sin fødeby, København ved Toldboden i 1838. På frisen ser man også, at han havde taget en stor del af sine kunstværker med sig hjem.
Bertel Thorvaldsen selv ligger begravet i gravkammeret midt i museets indre gård. Kisten blev først sænket ned i gravkammeret ved museets indvielse. I de første 4 år stod kisten på en katafalk inde i Vor Frue Kirkes (Domkirkens) ligkapel.
Selv om museet blev indviet i 1848, stod bygningen færdig 4 år tidligere. Dermed nåede Bertel Thorvaldsen at se sine kunstværker blive udstillet. Grunden til museet først blev indviet 4 år senere var, at bygningens mure skulle udsmykkes med frisen.
Fakta:
Byggeår : 1839-1848
Arkitekt : Michael Gottlieb Bindesbøll
Længde : 65 m
Bredde : 38 m
Areal (+ kælderetagen) : 5817 m2
Rekorder : Danmarks ældste museumsbygning
Over Havets Overflade : 4,6 m


© 2012 dankinkbh.dk v/ Philip Wu