Dragens København - Trinitatis Kirke

Trinitatis Kirke

Beskrivelse:

Kirken som Rundetårn er bygget sammen med, er den gamle studenterkirke, Trinitatis Kirke fra 1656. Den er også bygget i gotisk stil med Hans van Steenwinckel den Yngre, Leonhard Blasius og Jørgen Scheffel som arkitekterne.

    Kirken er Christian 4.s sidste bygning og den eneste han ikke nåede at se blive bygget færdig. 

    Murstenene som kirken er bygget af, er også de såkaldte ”Muffer” fra Holland/Nederlandene, som Rundetårn også er bygget af. Dengang kirken stod færdig, startede den med at hedde Hellig Trefoldighedskirken

    Udover studenterkirken husede den også Universitetsbiblioteket, som holdt til oppe i salen ovenover kirkerummet. Det stod færdigt året efter kirken og havde sin indgang fra Rundetårns berømte sneglegang. 

    Brugen som studenterkirke stoppede allerede i 1660, da matroserne og underofficererne fra Nyboder også begyndte at bruge den. Deres egen kirke, Sankt Anna Rotunda, blev aldrig bygget færdig og senere revet ned.

    I 1683 blev kirken en almindelig sognekirke, men var under universitetets eje indtil 1868.

    I dag er Universitetsbibliotekets store sal en udstillingssal med café og tilhørende køkken under navnet Bibliotekssalen.

    Kirkens indretning, tag og tagrytter er i dag desværre genopbygninger fra 1731. De oprindelige brændte under den første bybrand i 1728.

    Under den første bybrand gik mange af de historiske bøger og Tycho Brahes berømte himmelglobus i Universitetsbiblioteket også tabt. Himmelglobusen kan man se på et maleri af kunstmaleren Christoffer Wilhelm Eckersberg fra 1831 af Christian 4. og Tycho Brahe.   

    Sakristiet bag apsissen og Bibliotekssalens gotiske vinduer er til- og ombygninger fra en restaurering, som varede fra 1869 til 1871. Bibliotekssalens vinduer var oprindeligt firkantede.  

    På den lille rest af den nedlagte kirkegård bag apsissen og sakristiet ligger forfatteren Johannes Ewald begravet. Han er mest kendt for, at have skrevet kongesangen Kong Christian stod ved højen mast i 1779. 

    Kong Christian stod ved højen mast handler om Christian 4.s deltagelse i søslaget mod Sverige, Slaget på Kolberger Heide i 1644. Det var en del af Torstenssonkrigen og var det slag, hvor han mistede sit højre øje. 

    Melodien til Kong Christian stod ved højen mast blev komponeret af komponisten Friedrich Kuhlau i 1828. Den er Danmarks kongelige nationalmelodi og spilles hver aften den 31. december på Amalienborg Slotsplads efter monarkens nytårstale. 
   
I øvrigt var melodien Danmarks nationalmelodi under De Olympiske Leges medaljeceremonier til og med 1992, hvis Danmark vandt guld.

 

Se billedet af Trinitatis Kirke, hvor Bibliotekssalen dengang havde firkantede vinduer her

 

Se billedet af Johannes Ewalds grav her

 

Hør melodien til Kong Christian stod ved højen mast her   

 

Se Christoffer Wilhelm Eckersbergs maleri af Christian 4. og Tycho Brahe med sin Himmelglobus her

 

Hvorfor byggede Christian 4. Trinitatis Kirke?:

Regensens kirkesal fra 1635 var blevet for lille. Universitetet havde mange flere bøger, end der var plads til i dets bibliotek, Liberihuset fra 1553 ved Vor Frue Kirke (Domkirken). 

 

Fakta:

Byggeår : 1637-1656

Arkitekt : Hans van Steenwinckel den Yngre, Leonhard Blasius og Jørgen Scheffel

Længde : 52,5 m

Bredde : 21 m 

Tagrytterens højde : 17,3 m

Antal klokker : 2

Over Havets Overflade : 6,8 m

 

Fakta om Bibliotekssalen:

Areal : 900 m2

 

49c8b233cf14524032009.jpg

 

Tilbage til forsiden

 

 
Panel title
Antal besøg: 46276

Editing

-0,63037300109863sekunder