Beskrivelse:
Den store kirke ved Nørregade er Vor Frue Kirke fra 1829, Københavns Domkirke og Den Danske Folkekirkes hovedkirke. Kirken er bygget i klassicistisk stil med Christian Frederik Hansen som arkitekt.
Tårnet er kendt for sit gyldne kors på spidsen af det meget lave kobberklædte pyramidetag. Det lyses op af orange projektører ved mørkets frembrud.
Indgangen til domkirken ligner indgangen til et romersk tempel. Det skyldes søjleportalen med bronzefigurerne i frontonen og bronzestatuerne af Kong David og Moses med De ti Bud.
Bronzefigurerne i frontonen forestiller Johannes Døberen (Sankt Hans) prædiker i ørkenen. Figurerne blev skabt af billedhuggeren Bertel Thorvaldsen i 1822 og indsat i frontonen i 1838. De var af terracotta indtil 1878, hvor de blev afløst af kopier af marmor. I 1928 kom de nuværende af bronze til, da marmorkopierne, i årenes løb, var ødelagt af det danske klima.
Statuen af Kong David blev skabt af billedhuggeren Jens Adolf Jerichau i 1858. I dag er det kun granitsoklen, der er original. Den nuværende bronzestatue er en kopi fra 2010, da den originale fra 1860 blev stjålet i 2008. Tyveriet var en af begyndelserne på den store bølge af bronze- og kobbertyverier, som stadigvæk hærger hele Danmark. Årsagen er den høje globale pris på kobber.
Statuen af Moses med De ti Bud blev skabt af billedhuggeren Herman Vilhelm Bissen i 1859.
Selv om domkirken er fra 1829, er det kun selve kirkebygningen. I historien er det Den Fjerde Kirke.
Den Første Kirke blev bygget af biskop Peder Sunesen af Roskilde i 1209 i romantisk stil. Den brændte i 1314.
Den Anden Kirke blev bygget i 1316 i gotisk stil og tårnet fik først sit pyramidespir i 1515. Den brændte under den første bybrand i 1728.
Den Tredje Kirke blev bygget i 1738 i barokstil med Johan Cornelius Krieger og matematikprofessoren Joachim Frederik Ramus som arkitekterne. Den blev bombet af briterne i 1807.
Tårnet på Den Tredje Kirke stod først færdig i 1744. Det var Nordeuropas højeste kirketårn med sit barokspir.
Udover barokspiret var tårnet også kendt for sit klokkespil på 35 klokker. Det kom brugt fra Sankt Nikolaj Kirke i 1743.
Barokspiret blev bygget med Lauritz de Thurah og overceremonimesteren Vincent Lerche som arkitekterne. Forbilledet var James Gibbs spir på Saint Martin in the Fields fra 1726 i London i Storbritannien.
Hvis man gerne vil vide hvordan Den Anden Kirkes størrelse, udseende og udformning så ud, kan man gøre det i Malmö i Sverige. Byens hovedkirke, Sankt Petri Kyrka var tvillingekirke til Den Anden Kirke.
Hvis man gerne vil mærke, hvor høje Den Anden Kirkes og Den Tredje Kirkes tårne føltes, skal man:
1. Stå ved indgangen til domkirken.
2. Placér Christiansborgs eller rådhusets tårn på stedet i ens fantasi.
I 200 år, fra 1448 til 1648, var domkirken kroningskirke. De konger som blev kronet i domkirken var, Christian 1., Hans, Christian 2., Frederik 1., Christian 3., Frederik 2., Christian 4. og Frederik 3..
Dengang Christian 5. blev konge i 1670, flyttede han domkirkens status som kroningskirke til Frederiksborg Slotskirke i Hillerød.
De kendteste personer der blev begravet fra domkirken, er Christian 4. i 1648, billedhuggeren Bertel Thorvaldsen i 1844, forfatteren, filosoffen og teologen Søren Kierkegaard i 1855 og den gamle verdensberømte forfatter, H.C. Andersen i 1875.
Til H.C. Andersens begravelse, deltog også hele Kongehuset i deres fulde uniformer. Han var i mange år en hyppig gæst hos dem.
Se billedet af Saint Martin in the Fields i London her
Se billedet af Sankt Petri Kyrka i Malmö her
Se billedet af Den Tredje Kirke efter den blev bombet af briterne her
Se billedet af H.C. Andersens begravelse her
Fakta:
Byggeår : 1811-1829
Arkitekt : Christian Frederik Hansen
Længde : 83 m
Bredde : 32,6 m
Tårnets højde : 62 m
Antal klokker : 4
Over Havets Overflade : 8,5 m
Fakta om Den Anden Kirke:
Byggeår : 1314-1515
Arkitekt : Ukendt
Længde : 85,24 m
Bredde : 31,50 m
Tårnets højde : 103 m
Antal klokker : 8
Fakta om Den Tredje Kirke:
Byggeår : 1728-1744
Arkitekt : Johan Cornelius Krieger, Joachim Frederik Ramus, Lauritz de Thurah og Vincent Lerche
Længde : 86,18 m
Bredde : 36 m
Tårnets højde : 113 m
Tagrytterens højde : 20,48 m
Antal klokker : 41 (35 af dem udgjorde klokkespillet, som kom brugt fra Sankt Nikolaj Kirke i 1743)
Rekorder : Tårnet var Nordeuropas højeste kirketårn







© 2012 dankinkbh.dk v/ Philip Wu